Hej Tikka,

meget af det du skriver kan jeg eller andre nok ikke have nogen indvendinger imod.

to ting vil jeg lige påpege, og det er:

1)

ifølge jøderne er deres skrifter, der kan deles op i: loven, profeterne og skrifterne, ikke Guds Ord (ej heller kan man sige det ikke er Guds Ord, men de opfattes ikke som Guds Ord).

2):

og i bibelsk kristen kirkelig forstand er de skrevne ord bibelen består af ej heller lig med Guds Ord (dette betyder ej heller at de ikke er Guds Ord, og det betyder ej heller at der ingen mening er med at anse dem for Guds Ord, blot skal man være varsom hermed i allerhøjeste grad, læs efterfølgende redegørelse).

Men idag er det blevet en vane at sige sådan, og den vane behøver vi ej heller nødvendigvis gøre op med, bare vi er klar over at kristne ikke har en bogreligion som islam fx har det og at i kristendommen gælder vores tro ikke at tro på hver eneste ord der står i bibelen, disse er ikke sandheden.

Jesus Kristus er sandheden vejen og livet.

Som Jesus Kristus virkeligheden er det vi tror på:

Luther og Tillich og mange andre store Paulus kendere udtrykker det helt fantastisk:



Prologen til Johannes Evangeliet er kendt, Ordet der er Guds, er Jesus Kristus. Ja i kristendommen er det Jesus Kristus der er Guds Ord og tale til os.

Brevet til Hebræerne siger det samme og på en lige så flot poetisk måde:




Konklusionen er at om vi vil bibeholde den meget uheldige vane (en uvane, dårlig vane) at tale om Bibelen som Guds Ord, så skal vi have den forståelse med os som jeg beskrev ovenfor, fordi vi ellers ender op i en uKIRKELIG og uKRISTENT og værst af al en ikke Spirituel ide om kristendommen som en bogreligion, og at man kan gemme sig bag bogstaverne i en bog, dette er føj for den fanden da, en så uhyggelig bespottelse Ånden, Guds Ånd, og Helligånden som noget kan være og det går bare ikke an.

2 Kor 3

Den Frihed Paulus omtaler her er den han gennemgår i Galaterbrevet, hvor vi ikke må afskære os fra KRISTUS, fra retfærdiggørelsen af TRO. TIL DEN FRIHED HAR KRISTUS BEFRIET OS. STÅ DERFOR FAST, OG LAD JER IKKE ATTER TVINGE UNDER TRÆLLEÅG!



Alt dette ovenfor, såvidt Guds Ord og hvordan dette begreb skal forstås:



Guds Ord bliver aldrig nogensinde til hvad der står i bibelen fra a - z, i så fald har man misforstået alting (ligegyldigheder får betydning og det helt centrale mistes af syne). Ja det ville betyde at man udenom Gud (Gud i Helligånden) ville kunne læse sig til TROEN = KRISTUS der afføder det største Guds Værk med os mennesker, nemlig retfærdiggørelsen af TRO, NÅDEN, vores retfærdiggørelse i KRISTUS (vores nye liv i Kristus, de nye skabninger vi er i KRISTUS = Guds Nådesværk med os mennesker).


-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. Rom 10, 17.

Før, i vers 15, står der, "Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab".



Det vi lytter til er det levende ord som Grundtvig i den grad fik det aktiveret. Når vi mennesker kommer med vores KRISTUS VIDNESBYRD, så lytter vi og vi kommer til TRO på den Ny Væren med Åndens nærværelse, igennem Kristus, retfærdiggørelsen af TRO og ikke igennem bibelstudier, dette ville blot være en ny lov vi opfandt, hvorved vi igen afskærer os fra KRISTUS og falder ud af NÅDEN. Se Gal 5, 5.

De to mest berømte bibelske eksempler på Trosbegivenheden KRISTUS, er Peters bekendelse og Paulus's Damaskuserfaring, og her kommer troen ihvertfald ikke gennem at sidde med næsen nede i bøger. Ligeledes er de fleste omvendelser vi kender til i bibelen, de fleste eksempler på mennesker der kommer til tro, at finde igennem Jesus helbredelses undere gennem Guds Ånds Kraft.

TROEN = KRISTUS kan vi ikke maksimere os frem til gennem de forestillinger der opstår gennem læsning, ja overalt i Nye Testamente ser vi at TROEN, dette at komme til KRISTUS altid er en eksistentiel kraftfuld begivenhed i menneskers liv, hvor hele mennesket rammes i det center, cor, hjerte, så det omfatter alle menneskets dimension, det er en totalerfaring af den største betydning, og var det ikke det, kunne TRO jo ende op i blot indbildte overtroiske påduttede forestillinger mennesker har i hovedet på linie med en hvilken som helst fantasi, der ikke behøver have nogen former for virkelighedsforankring.

Det strider mod Ånden og alt Åndens Apostel pr se, Paulus har skrevet at gøre Bibelen til troens genstand. Så letkøbt, mentalt letkøbt, er troen ikke, og det ville gøre Helligånden hjemløs. Og troen ville ende op med ikke at dække over nogen NY VIRKELIGHED (Guds Nådesværk med os, retfærdiggørelsen af TRO, de nye skabninger vi er i KRISTUS), men blot med døde ideer og forestillinger (overtroiske og fantasifulde) i hovedet på mennesker der overhovedet ikke er forankret i virkeligheden. Det er så sygt, så sygt, med denne totale misforståelse hvad den kristne TRO og TROSLIV dækker over.

Vi ser dette er sket hos dig Tikka,, for dig som tidligere bibelfundamentalist er du endt op i den meget sørgelige tilstand at du frasiger dig KRISTUS (= den kristne TRO) og påstår det hele er hjernespind. Men det skyldes altsammen at du og dem du har været sammen med om den kristne TRO og det kristne TROSLIV I ikke har forstået TROENS DYNAMIK og VÆSEN, der er en eksistentiel totalbegivenhed der rammer mennesket ind i dets center, cor, hjerte, hvorfor det omfatter alle menneskets dimensioner, og er det mest levende og virkelige vi nogensinde kan rammes af (også derfor der altid følger en NY FØDSEL med (1)*). Ja det er et ubetinget anliggende af ultimativ betydning for os, større valg og afgørelse i vores liv kommer vi næppe ud for.

(1)*:

Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.


Det hjernespind som Tikka taler om hun finder den kristne tro at være, fordi hun troede det var lig med de forestillinger der opstod i hovedet på os i forbindelse bibellæsning der var lig med troen, dette kendte Luther godt og han skriver sådan derom:



der er nok intet i verden omkring den kristne TRO jeg finder mere afskyeligt end at troens genstand eller det vi tror på er Bibelen og de tekster vi finder her. Jamen det er så forfærdeligt et misbrug af Bibelen, der jo om noget siger noget ganske andet og aldrig nogensinde har peget på sig selv som TROENS genstand, det vi tror på.




mange kærlige hilsner HansKrist

Hanskrist:

SVAR: Nådeværk jovist, men kun så længe man tror og handler derpå – Så større er nåden ikke.

***
Det at kalde sig kristen ser for mig ud til at være et vidt begreb. Det ses jo, af alle de mange kristne trosretninger der findes i verden …

... og jeg tvivler på, du har den rette forståelse for andet end dig selv og de, som du henviser til som trosfæller.

Nogle tror; at er man døbt – og helst barnedøbt - er man kristen og dermed frelst.
Dette kan jeg ikke tilslutte mig, og det er heller ikke det, bibelen fortæller.

Hvis ikke man modtager evangeliet som en virkelighed, vil man ikke være istand til at få den nye personlighed og stå ren for Gud trods det man stadig er en synder. (Jesu blod renser)

Frelsen hører Guds rige til, og man er og kommer ikke ind i Guds rige alene ved dåb, sådan som jeg forstår skrifterne,

Det er jo ånden der drager og - hvis den modtages - arbejder i én til vækst fordi:
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. Rom 10:17

og

Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så
det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebræerne 4:12

Og dette handler man på til gavn for én selv og til Guds ære.

Så at være kristen er i min forståelse en identitet og en livsstil, hvor forståelsen af ordet og bibelen er grundlaget for troen. Det betyder man er tjener, som Paulus også omtaler sigselv.

Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus. Romerne 1:1-6

Begrebet Guds ord repræsenterer i min forståelse en højere autoritet end egne og andres ord.

En autoritet og en virkelighed Jesus mente at være budbringer for og havde været sammen med før sit jordiske liv. En overbevisning han gik i døden for.

Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.« Johannes 16:28

Jesus mente selv, han var vejen sandheden og livet, så det var hans sandhed.

Er man enig i dette udsagn og af ånden drages eller kaldes kan man jo gøre hans sandhed til sin egen, ved at blive kristen.

Dog udelukker man derved en evt. anden sandhed, da sandheden i mit univers er en fastlåst tanke.

***

Bibelen er i min forståelse en fortælling om Gud som skaberen, der udvalgte et folk, han opdragede gennem Moseloven, så de kunne være klar til at modtage frelsen, som Jesus tilbød, så mennesket igen kunne stå i et godkendt forhold til Faderen til hans ære uden at skulle følge Moselovens offer regler, da Jesu offer var én gang for alle til alle tider.

og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. til evigt liv for de som tror og handler derpå. Hebræerne 10:10

Altså efter Jesu offer er det slut med de ofringer som Moseloven påbød, men man bliver ikke fri ved at følge Jesus som kristen – man skal blot tjene Gud på en ny måde – i ånd og sandhed – og há tro på værdien af Jesu offer - og så skal man jo holde Jesu bud.

Guds "ord" er givet gennem ånden til Jesus, men også til de som vil høre gennem bibelskribenternes Gudsinspirerede ord, så ordet om Guds folk og evangeliet om Guds rige videregives ...

... men det er jo med Guds ord som med hans ånd, at dette skal tros for at blive en virkelighed for den enkelte, og dette kan kun ifølge skrifterne ske gennem ånden i Jesu ord – vel og mærke hvis ånden drager eller kalder én – og tror man på dét, ER dét jo sandhed og virkelighed for den enkelte.

Spørgsmålet er hvorfra kommer denne ånd, som nogle mener at kende?

Ja, Jesu disciple fik den på pinsedagen "ud af den blå luft" som hjælper og som bevis på at Jesu var Kristus – den salvede - der var opstået fra de døde – altså var Guds søn - og efterfølgende læser vi eksempelvis at Paulus fik ånden ved håndspålæggelse af én som allerede havde den, men ellers kan en Jesu discipel bede om ånden i Jesu navn – i den betydning som hans navn som herre repræsenterer.

Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.« Johannes 14:15-21

Så hvilke bud gælder under den nye pagt ud over at elske Gud, næsten, trosfællen og ja fjenden med, samt at forkynde og undervise i evangeliet. Dette er åbenbart vigtigt at vide for at få ånden.

Bibelcitater er fra bibelselskabets online bibel.

¨¨¨¨

Hej Tikka

Jeg forstår ikke dit indlæg, det virker ikke til at være direkte et svar til mig, men en reaktion på mit indlæg, der får dig til at berette om en opfattelse eller tro du har haft engang. For du mener vel stadigvæk det hele blot er noget der er indbildt og overtroet som så bliver til en forestilling folk render rundt med i hovedet. Det er ihvertfald hvad du har skrevet gentagne gange.

Du skriver:



Hvad jeg skriver ville blive blåstemplet på alle uafhængige og frie teologiske institutter verden over.

Det er altså ikke bare noget jeg finder på, men det beror på meget grundige studier.

Det siger sig selv der vil være frikirker og konservative kirkeretninger der ingen tro og forståelse har for vores religiøse spirituelle intelligens og mulige virkelighed, hvorfor de bliver nødsaget i deres forarmelse at placere troen i tro på bibelen. Det siger sig selv at om mennesker ikke kan relatere troslivets spiritualitet til virkeligheden, er de prisgivet overtroen, at tro noget de ikke fatter noget af.



Jeg vil gætte på at omkring 90% af alle uafhængige og frie universitets teologer, også katolske og ortodokse inkluderet, vil kunne blåstemple hvad jeg skriver.

Der er mange forskellige kirkeretninger og heldigvis for det, og der er også mange måder at præsentere den kristne tro på, men når vi drøfter principielle teologiske forhold, som fx det vi gør her omkring hvad det er den kristne tro retter sig imod, der er dens indhold, så er der ikke den store uenighed blandt fagfolk og eksperter, teologerne.

Men det siger sig at visse frikirker og JV (Jehovas Vidner) der er overtroiske og bare tror fordi man nu skal tro hvad der står i Bibelen (uden at de fatter en hujende fis af det hele (kan relatere til menneskets virkelighed)), de vil ikke være enige med mig eller den teologiske fagvidenskab.

At tro fordi man skal tro hvad der står i Bibelen gør selv Paulus tyk grin med, men det burde også forbydes, det er simpelthen et overgreb, åndelig religiøs spirituel overgreb imod mennesker. Og efter Paulus synes man slet ikke sådan noget skulle kunne opstå, hvilket det ej heller gør hos teologiske fagfolk generelt.


-0-0-0-

Det du gør Tikka og mange andre, er at I straks opfinder en ny lov der skal administrere nåden og retfærdiggørelsen af tro gennem Kristus.

Men for pokker:



At folk har det med at opfinde konstant en ny ydre lov, hvorved de afskær sig selv fra KRISTUS kan bunde i at de ikke har fået forbindelse til retfærdiggørelse gennem tro ved begivenheden Kristus. At de ikke har mødt den nye moralske kreative handlingsbasis i Gud. Hvorfor ydre moralske religiøse forskrifter bliver nødvendige.

Jeg tror simpelthen at dersom mennesker ikke har erfaret efterfølgende (1)* så opfinder de en ny ydre lov. Det problem Paulus behandler i Galaterbrevet.

(1)*:



Har et menneske først mødt den virkelighed de nye skabninger vi er i KRISTUS dækker over (som beskrevet ovenfor i citaterne), vil det fra da af være som Paulus) Frihedens Apostel), og det vil aldrig opgive denne frihed og ånd og kreativitet (ny fødsel som menneske) direkte i lige linje fra Gud eller Guddommen. Men okay har et menneske ikke erfaret dette brud, gennembrud, det Guds Nådes Kraftværk vi er i KRISTUS, så må man selvfølgelig vælge at være:

1):

ateist

2):

overtroisk (overtro et og andet (have afguder))

En tredje mulighed findes måske

3):

Aner ikke hvad jeg/vi skal tro, fordi det kan vi ikke vide noget om. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal mene om disse religiøse spørgsmål


De bedste hilsner HansKrist

PS:



Nej der tager du da netop fejl, det er da netop ikke det vi møder i Jesus Kristus, tværtimod

Også de bedste hilsner herfra - og god dag.

¨¨¨¨