P.s.:
”Atter en tydelig demonstration af den/de højt besungne ekstra dimensioner religiøse skulle besidde, er dunkle skygger i deres eget sind. I stedet for at tage kampen op med livets realiteter, tilsløres egen uformåenhed med tro og mystik ...
Ønsketænkning bliver derved et faktum og endeløse banaliteter bliver 'dyb' konversation a la Arnes mantra "hvis alle bare gør som jeg siger, bliver alle mennesker gode og verden et paradis (guds rige på jord), det er da så nemt".
At Arne (af alle) skulle forsøge sig med Platon ... godt mit tastatur er beskyttet ... ;)”
- Netop livets realiteter var ligefrem et aristotelisk udgangspunkt, hvor fagområder langsomt udsprang som eksakte arbejdsområder hatten Filosofi vanskeligt ku’ frembyde. Også dengang blev filosofien vel misbrugt af overtroiske mennesker der mente, at den velnok ku’ være deres særlige religion en fin lille stuepige, så at se en troende der i dag ikke er kommet et hak videre, er næppe noget særsyn, jamen herregud da, hva’ er vel skide 2500 års mere specifikke beskrivelser, mod troende forfædres fordunklinger præsenteret som følsom religion? ;)
Det er så banalt som det næsten ka’ blie, men er der noget der virkelig irriterer lægprædikanter indenfor div. sekter, så er det oplevelsen af at videnskaber overalt end ikke skeler til deres overfølsomhed overfor nødvendig kritik. Det blev vel hurtigt manges indtryk allerede på KD’s ”jesusportal”, at disse følsomme kreationister nærmest var ved at gå i spåner over den kendsgerning, at viden fremdeles skabtes overalt og ikke kunne bruge deres ”dunkle skygger” til noget som helst.
I dag er situationen heldigvis en anden end for bare et par hundrede år siden, hvor fremskridtsivrige mennesker overalt sattes i skammekrogen af ”følsomme brødre” der nøjagtig som tilfældet set her, rejste sig røde i hodet af indforstået indignation med krav om straks at blive respekteret. I guder, hvor den tids fornuftige mænd og koner havde det svært med tidens fromsemænd, der med biwlen i hånden påberåbte sig øjeblikkelig opmærksomhed. Nu har de så fået det lidt sværere, og synes på det nærmest at bruge det meste af levetiden på at erobre lidt opmærksomhed ved at blande gamle filosoffer sammen med kreationisme gennem wikipedialæsning. De mere afklarede troende tillægger dem næppe nogen betydning, de ved så udmærket at tro er tro, og har det fint med det.
Jeg har en gammel ven, hvis bedste ven er Platon; hun underviser i ham med stor entusiasme, og netop den slags forelæsere vækker gnister til live mellem tilhører. Så det er ikke fordi interessen for de gamle grækere helt er forsvundet, man læser bare på en anden måde og udfra et andet grundlag – man ska’ gøre karriere og den skal batte økonomisk! I praksis er filosofien havnet hvor den fødtes, folk må tværfagligt samle sammen til kreditforeningen, værre må det dog stå til hos lægprædikanterne..;)
Bedste hilsner
Simon
Redigeret af Simon (23/08/2018 13:19)
Svar
Citer
