Hr. lægprædikant..

Som en del jo ved, fjumser du bare rundt i en mystik du forveksler med dig selv, og da du jo aldrig før har forstået selv uddybende forklaringer på hvorfor mystik består af beskrivelser og ikke af mennesker, ville yderligere forklaringer være ørkesløse – og er der noget Tage Voss aldrig har været, er det mystiker. Så heller ikke ham kan du misbruge..

Du må fortsat nulre rundt i billedet af dig selv som den store mystiker mystisk for sig selv, men kan stadig ikke forvente stimuli fra mig, der som altid blot betragter dine fantasier om livet med humoristisk distance – billedligt talt er der langt mer fornuft i din kollega grisehandler Larsens lillefinger end i hele ”mystiske” dig…;)

mvh
Simon
P.s.: nu har du jo aldrig gidet læse Platons dialoger, hvad vi adskillige gange har kunnet forvisse os om, ved netop at se dine misforståelser maieutik; hvorfor du som navlepiller og trosonanist slet ikke ka' sammenlignes med Sokrates! Så også det var en forbier..;)

Her har Shakespeare givet mig a repartee ―


I would challenge you to a battle of wits, but I see you are unarmed!



Apiqoros

.

Hej Simon ...

'P.s.: nu har du jo aldrig gidet læse Platons dialoger, hvad vi adskillige gange har kunnet forvisse os om, ved netop at se dine misforståelser maieutik; hvorfor du som navlepiller og trosonanist slet ikke ka' sammenlignes med Sokrates! Så også det var en forbier..;)'

Atter en tydelig demonstration af den/de højt besungne ekstra dimensioner religiøse skulle besidde, er dunkle skygger i deres eget sind. I stedet for at tage kampen op med livets realiteter, tilsløres egen uformåenhed med tro og mystik ...
Ønsketænkning bliver derved et faktum og endeløse banaliteter bliver 'dyb' konversation a la Arnes mantra "hvis alle bare gør som jeg siger, bliver alle mennesker gode og verden et paradis (guds rige på jord), det er da så nemt".

At Arne (af alle) skulle forsøge sig med Platon ... godt mit tastatur er beskyttet ... ;)

Han har jo før forsøgt sig med at bruge -ismer, hvor det faldt lige så uheldigt ud ..., man lærer ikke et sprog ved at slå op i en ordbog ...

P.s. Fra Mellemrummet

'... men jeg ku' ikke af den grund drømme om at se noget fra DR - og begriber ærlig talt ikke at befolkningen skal spises af med dén forsamling af grådige gribbe.'

Enig!

'"Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning."'

'- Det er jeg bestemt ikke enig i. Det er trods alt en fortælling skabt af forfatteren, og er der noget forfattere kriges med manuskriptforfattere o.a. om, så er det netop deres fortælling! Faktisk har man oftest indtrykket af, at manuskriptforfattere og deslige, bruger alle midler for at skabe sig et navn på en forfatters bekostning - og med alle midler menes alle midler - og måske fordi de sjældent selv evner at skrive en god historie. At manuskriptforfattere helt ka' skelettere en oprindelig historie, friholder dem ikke for et ansvar overfor forfatterens oprindelige historie, hvilket imidlertid oftest sker ved snedig jura. Men det er en anden sag, men en sag der netop er denne sag vedk.: forfattere sælger rettigheder, der netop ofte ender med at filmfolk er mere interesseret i profit end i at fortælle en god historie. Det er sagen i en nøddeskal, profit.'

Også her er jeg mere end enig! Jeg har desværre ikke tid til at uddybe nærmere her og nu; men måske ...

Hilsen ...
Apiqoros

.

Hej ABC..

”Hjælpe andre ville jeg gerne, men når man selv er nedskudt, så er det lidt svært.”

- Nu anser jeg det ikke for min opgave at folde rettesnore ud, så ta’ det for hvad du synes det er værd:
Det sker vældig tit, at mennesker i kraft af deres erfaringer bedst muligt hjælper medmennesker. Det at ha’ været eller være psykisk slidt, er jo en stor ressource når det gælder forståelse af problemer der tårner sig, ikke sandt?
Med dette mener jeg kort og godt, at du i hvert fald kun delvist har ret, for du kunne med fordel hjælpe andre mennesker i deres situation, være dem behjælpelig med at lære at indse, hvordan man bedst muligt hjælper sig selv. Dette er i sig selv et stort og langvarigt arbejde.
I kraft af hvad du selv direkte som indirekte fortæller, har du jo netop erfaringer/potentiale, om du så har ressourcerne er et andet spørgsmål, men også de næres og vokser jo gradvist. Man kunne sige, at du har erfaringer som et ellers udd. personale ikke nødvendigvis er i besiddelse af, og kunne altså bistå og være en god støtte, måske netop til selvhjælp.
Jeg forstår at du med dine ord mener ikke pt. at have overskuddet til andre mennesker, det er ikke dér jeg mener du har uret.

Der ligger i dag en tæt politisk tåge af regelsæt, love og bestemmelser over hele sundhedssektoren, der mere eller mindre har udæsket hvad hjælp egentlig handler og drejer sig om, og som nu nærmest har reduceret ellers grundlæggende ønsker om at hjælpe psykisk nedslidte mennesker til et lutter økonomisk spørgsmål. M.a.o. har man accepteret i udgangspunktet at (hjælpeorganisationen) Sundhedssektoren i aftagende grad formår at hjælpe samfundets borgere, fordi man ikke har tid, råd og kapacitet. Man kunne også sige, at politikere nu i stigende grad er optaget af sysselsætning, og nu bruger alle pengene på at fodre en voksende administrativ kolos, hvorfor egentlig hjælp m.a.o. forventes at ske gratis.
Her kommer du så frejdigt travende ind i billedet. For hvis du virkelig ønsker at være nogen til hjælp, da ku’ du rent faktisk bare tilbyde din hjælp. Der er stor mangel på i realiteten ’veluddannede mennesker’, mennesker der har reale erfaringer med det at være tyndslidt og ved noget om bunden i sig selv – bare rolig, personale over hele linjen ska’ med tiden nok selv optræde på den anden side af skranken, alt til sin tid. Men en gensidig hjælpehånd er der altid brug for, hvilket jo også ku’ ske gennem samtaler med den lokale præst. Hvad synes du så om de æbler? ;)

Bedste hilsner
Simon