Hej Arne,,,
At kristendommen er en social politisk revolutionær (uden vold, uden magtanvendelse) historisk bevægelse i sin oprindelse er der ingen der betvivler.
At "den" er bygget op omkring et historisk mennneske som du og jeg vi kender under navnet Jesus er der heller ingen der betvivler, ej heller i hvilken geografisk område det foregik som hvornår det foregik. Det er iøvrigt Paulus selv der siger at Jesus er født som et biologisk naturligt menneske som du og jeg, som alle os andre.
At dette menneske Jesus bliver modtaget og erklæret at være KRISTUS ved Helligåndens hjælp af mennesker på jorden er lig med kristendommens opståen, lig med KIRKE på jord.
At Paulus breve og Apostlernes Gerninger er historiske dokumenter af altafgørende stor værdi til information om de første kristne og deres urmenigheder, er der ej heller nogen historiker der betvivler. Ej heller blandt tænkende ateister er der nogen der betvivler dette forhold.
Kristendommen = kirken opstår i samme øjeblik nogle mennesker modtager Jesus som Kristus (Peters bekendelse er her grundfortællingen), erklærer Jesus at være ham vi i og med og ved har og får Gudsriget her på jorden. Det samme siges idag uanset hvilken af de utallige Kirker, kristne fælleskaber jeg tilslutter mig.
Altså nogle mennesker modtager Jesus som Kristus, fordi de tilslutter sig at Jesus bærer en NY VÆREN, ny måde at være til på, være menneske på i Gud, der også skal udmønte sig i en NY HANDLING, ny adfærd = urminghedernes, de første kristnes nye social politiske praksis i verden, der iøvrigt føres videre i al fremtid, fordi KRISTUS (dette at være i KRISTUS) er den/det samme dengang, som i dag og i al fremtid for alle generationer.
Dette er KIRKE i verden, dette er OS i KRISTUS. Længere er den ikke, og alle historiker er med på forholdet og står bag at sådan er det (her har vi de nødvendige historiske fakts til at forstå kristendommen og os kristne (hvordan tingene i detalje har været er fløjtende ligegyldigt)). Og vil man vide mere om det, kan man bare sætte sig ned og læse Apostlernes Gerninger og Paulus's 7 ægte breve og de to man er usikre på om er skrevet af Paulus men som er i Pauli ånd, Efeserbrevet og Kolossenserbrevet.
Opstandelsen = begivenheden KRISTUS, er "kun" en begivenhed der gælder de troende (både ifølge de kristne selv og ifølge alle historiker), det er en trosbegivenhed åbenbaret de troende ved Helligånden, der betyder at de troende nu participerer i den NY VÆREN og VIRKELIGHED i kraft af Gud (KRISTUSVIRKELIGHED) som Jesus bærer ind i verden eller som der opstod omkring mennesket Jesus, at den er her stadig alle steder og til alle tider også efter at Jesus liv og skæbne er sluttet her på jorden, også efter Jesu korsfæstelse, henrettelse og død.
Opstandelsesbegivenheden KRISTUS ind i verden, er en forsat trosbegivenhed ved Helligånden ind i verden, også i dag, det er ikke noget der skete for 2000 år siden, det er noget der sker hvergang et menneske erfarer KRISTUSVIRKELIGHEDEN i deres liv (erfarer den NY VÆREN og VIRKELIGHED i kraft af Gud Jesus bar ind i verden eller der blev sat i spil omkring mennesket Jesus i sin tid. Fx udtrykt som, ikke jeg lever mere, men KRISTUS lever i mig).
Alt dette er selv ateister enige om det historiske rigtige i. Og her har alle kristne jorden over, hvad de behøver for at være i KRISTUS, være KIRKE på jorden.
det er slet ikke så svært, men det kan gøres svært, hvis man ikke forstår hvad man snakker om
Hvis vi her på trosfrihed brugte en måned på at læse og forstå dette mit indlæg her, da ville vi blive fri for vores ævle bævle og evindelige sludder om kristendom og tro og vi ville få fat i det helt afgørende og væsentlige ved kristendommens religiøsitet og spiritualitet (hvad det vil sige at være i KRISTUS og være KIRKE i verden) og dens socialpolitiske praksis.
I snakker hele tiden om noget der er sket i fortiden (hvilket præsterne også gør), men kristendommen har intet at gøre med noget der er sket, men er lig med KRISTUS der virker mægtig idag her og nu i ethvert "KRISTUS -troende" døbt menneske, hvilket iøvrigt også er det opstandelsen betyder.
Mere om opstandelsenbegivenheden KRISTUS her (1)* (se nedenfor) for de der har en høj IQ andre mere almindelige dødelige gennemsnitsbegavede bør stoppe læsningen her, da det hvad jeg har skrevet ovenfor er så rigeligt at beskæftige sin forstand med.
mange kærlige hilsner HansKrist
(1)*:
Har ikke kunnet undgå at høre noget af præsters påskeprædiken, her og der. Ingen tvivl om at de anstrenger sig for at få os i tale, tale til os moderne mennesker, med et videnskabeligt moderne verdensbillede.
Men det hele ender i tvivlsomme trosforestillinger og i bedste fald noget symbolsk, masse af symbolik, og var vi ikke fremmede overfor kristendommen så er vi det ihvertfald efter påskedagene. I år bliver det hele så reddet af at påskesøndag falder på den 1. april, det eneste meningsgivende og forsonende træk der kommer med ind over i år.
At Kristus er opstanden, betyder at vi nu har fået et nyt legeme, en ny kropslighed. Opstandelsen har ikke at gøre med forestillinger og da slet ikke trosforestillinger, men det har at gøre med kropslighed, ny legemlighed, ny skabelse.
Som vi har Adam Eva, vores mand kvinde menneskelighed og natur og legemlighed, kropslighed og biologi, hvortil der hører et sjæleligt legeme (grundet drifter, sanselighed, sensivitet og hukommelse), så betyder opstandelsen, at Kristus er opstået, en ny kropslighed, en ny legemlighed, en ny skabelse. At være i Kristus er vores ny kropslighed og legemlighed i kraft af Gud (mennesket har nu også en spirituel skikkelse eller kropslighed, en spiritualitet i kraft af Gud).
Begivenheden Kristus ind i verden er en troens opstandelsesbegivenhed der erfares konkret kropsligt alene af de mennesker der gribes heraf (altså det er alene indenfor skaren af de troende og os troende at det er relevant at tale om opstandelsen (alle I andre er ikke omfattet)). Hvor det er et konkret kropsligt nærvær af Guds Ånds Mægtige VærensMagt og Skaberkraft med ind over vores liv, såvel som Healende Helbredende og Livgivende Ånd, der virker mægtig i os, og ja udvirker underfulde gerninger til gavn for os (hvad skulle vi ellers med idioten Gud i vores liv).
At være i KRISTUS er denne vores nye legemelighed og kropslighed i kraft af Gud, i kraft af Guds Ånds Mægtige VærensMagt og Skaberkraft med ind over vores liv, såvel som Healende Helbredende og Livgivende Ånd, der virker mægtig i os, og ja udvirker underfulde gerninger til gavn, trøst og glæde for os.
Mod slutningen af sit liv siger Paulus, jeg gider kun tale om det som KRISTUS har udvirket/gjort i mit liv. Og det var så ej heller småting, da det grundede KIRKEN og kristendommen som mange af jer slås med det endnu den dag i dag (en forargelse for de der tror anderledes og en tåbelighed for ateisterne), hvorimod vi andre der lever i KRISTUS, har valgt at tage imod det legeme og den kropslighed og skikkelse og ny skabelse vi har i kraft af at have Guds Ånds Mægtige VærensMagt og Skaberkraft med inde over vores liv.
Det lyder til at være noget STORT for jer. Jamen det er da STORT.
Og en måde at give udtryk for, udtrykke, hvor stort det er:
Er en løbetur, en cykeltur, en svømmetur; det er en knyttet næve i vejret når vi cykler først over målstregen, det er at sprede glæde iblandt de mennesker vi er sammen med, (veloplagthed (udvise spirit og humør) og hjælpsomhed) som kysse og lege med konen fx (bare ikke naboens). Det er at deltage i verdens morskab, være glad med de glade og ja det er at deltage i verdens sorg, skænke vores kærlighed, hjælp og healing, til de der mest behøver det.
Frem for alt skal vi ikke være bange for at give Guds Kærlighed Kristus videre, at være KIRKE i verden gennem at vi praktiserer kærlighed og healing overalt hvor vi færdes og komme frem i verden.
Vi skal huske at være KIRKE i verden med hele den vores kropslige legemlige eksistens og virkelyst og virketrang vi har i kraft af at have Guds Ånds Mægtige VærensMagt og Skaberkraft og Kærlighed konkret med inde over vores liv.
Ved du det ikke, har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord.
Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske.
Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.
Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder.
Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne.
De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.
At være i KRISTUS, at være KIRKE i verden, kan vi kun igennem vores UDTRYK, måden vi udtrykker os.
Trangen til udtryk er voldsom hos Paulus. Hele den vestlige filosofi, kultur og spiritualitet er optaget af vores moralske frie kreative handlingsbasis skjult med Kristus i Gud.
Den kristne metafysik, filosofi og spiritualitet er moralsk kreativ skabende handlingsfrihed der går forud for og har en primær stilling i forhold til VÆREN (det der er) der er afledt og sekundært.
I Kristus, i vores moralske frie kreative skabende handlingsbasis i Gud, er der tale om den Gud der kalder på det der ikke er til, så det bliver til.
At den kristne metafysik bunder i den vores moralske kreative frie skabende noumenale handlingsbasis i Gud får en omfattende eksistentiel spirituel betydning for den kristne vesterlandske karakterdannelse og personligheds dannelse.
Emmanuel Mounier: "Går den viljesakt, hvorved vi hævder os (udtrykker os), i stykker for os, er det selve personligheden, der går i stykker, hvor rig den end iøvrigt er". Det er jo ikke svært at se at Emmanuel Macron er et barn af Mounier.
I kristendommen er det normale en sygdom (jamen så er du da meget kristen Hans). Hvorfor kristendommen også konstant har været på vagt overfor psykoanalysen, psykologien og psykiatrien, hvis deres mål var at fremme normalitet og naturlighed (fx at fjerne skyld og ansvar, såvel som tiltale og kald (at vi er tiltalte og kaldede)). Mennesket er hverken naturlig eller normal, vi har blot del i naturlighed og del i det normale, som normer vi har fælles andre mennesker. I kristendommens øjne er et menneske der falder i med tapetet, med omgivelserne, der nærmer sig det normale og naturlige et fortabt og ubetydeligt "dass man" menneske (som man er menneske), dette menneske er fyldt med Værensglemsel (Heidegger og Tillich) eller det er fremmed overfor Gud og sin egen essentialisation (forstået sådan at det nye der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår føjer noget virkelig nyt til det essentielle (indenfor biologien er forholdet kendt som epigenetik)).
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
