Emne: de 10 spørgsmål Tikka/RoseMarie stillede os kristne (som skrevet tidligere er de 10 spørgsmål tydeligvis de samme kritiske spørgsmål Jehovas Vidner har til kristne som de ynder at drøfte rundt omkring ved husdørene hvor de ringer på og der bliver lukket op og folk indlade sig på de mest inerverende trivielle uinspirerende samtaler om tro der findes grundet deres specielle stærke bibelfundamentalistiske læsninger og tro/troenhed, måde at tro på).
Ordene her fra Tikka til Arne:
Du afgør selv, hvilke småting der skal forhindre kommunikation.
Disse ord får jo en hel ny meget dramatisk betydning nu det viser sig at Tikka er RoseMarie.
Personligt vil jeg tage det som endnu en overraskelse i forbindelse med internet debat aktiviteter og specielt hvad vi gennem årene har oplevet her på trosfrihed af sjove ting, men det er ikke noget der ellers vil forstyrre mit engagement her på siden. Jeg kan dog lige sige at det undrede mig at RoseMarie ikke ville snakke med mig mere, men det ville hun så godt alligevel under dække af Tikka (hvilket da glæder mig at vide det er RoseMarie jeg der har talt med
)
Vi kunne også kalde det (RoseMarie = Tikka) for 2017/2018 årets/nytårets største nytårsknald brag bombe der bliver sprængt nogensinde her på Trosfrihed siden, "wauu for den da", vildere bliver det vist ikke.
Om bomben er en atombombe (fissions bombe mellem RoseMarie og Tikka) eller bliver til en brintbombe, en fusion mellem RoseMarie og Tikka må tiden vise.
Men for mit vedkommende er det det vildeste nytårsknald BRAG nogensinde (sjoveste og mest overraskende og glædelige).
Hvorfor jeg vil sige rigtig godt NYTÅR til både RoseMarie og Tikka. Vi, her på Trosfrihed, får et rigtig godt 2018 fornemmer jeg.
-0-0-0-0-
Prolog:
Hymne, hyldest:
The generation of Christ, the race of spiritual humanity, must also have its anthropogical science rooted in the science of Christology.
The depth of the ego in man is connected with spirituality; spirit is the principle which synthetizes, and maintains the unity of personality.
Christian spirituality is distinguished from non Christian spirituality by the fact that personality, freedom and love are always affirmed in it. Spirituality in which the unrepeatable person disappears, and in which there is no freedom of man or love for man, must be regarded as unchristian. The spirituality which might be called monistic, that is to say, which denies the independence of human nature, is not Christian. Nicolai Berdyaev
Dette ovenfor bør vi altid have i mente når vi taler kristendom.
Nå nu til sagen, at besvare de 10 spørgsmål Tikka = RoseMarie (eller RoseMarie = Tikka (det må hun selv forklare os andre ved lejlighed)) har stillet os kristne, hvor jeg er kommet til tredje spørgsmål:
3. Hvornår mener du, Guds ånd blev til Helligånden, da fortællingen i 1 Mosebog kun taler om Guds ånd.Et meget nemt spørgsmål og svaret er:
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
Dette er sket
Dette er sket fyldest i og med begivenheden Kristus.
I og med begivenheden (1)* Kristus ind i verden ved Jesus. Her opstår nye mennesker der i Kristus (i og med opstandelsesbegivenheden Kristus i deres liv) har hele guddomsfylden i kød og blod. Og at have Guds Ånd i forbindelse begivenheden Kristus, i Kristus, betegnes som Helligånden. Og vores legeme er i Kristus endda et tempel for Helligånden, hvilket er en logisk følge af Guds menneske blivelse, eller inkarnationen, hvor Gud antager os i kød og blod, altså fuldt ud, i fuld udstrækning biologisk legemligt.
Det er ganske tydeligt at i og med opstandelsesbegivenheden Kristus i vores liv der bliver Guds Ånd bundet mere intimt til os, såvel som Guds Ånd åbenbarer både Sønnen/Kristus (Gudmennesket) som Kristusvirkeligheden (Guds virkelighed med mennesket/os og menneskets/vores virkelighed med Gud nøjagtig som vi finder forholdet beskrevet hos Jesus) og Faderen (Gud Skaber) for os, og så er betegnelsen Helligånden (= Den Hellige Guds Ånd jo er ganske logisk).
Der er lige så meget Gud der åbenbares for os i forbindelse Helligånden som i forbindelse Sønnen/Kristus (Gudmennesket) som i forbindelse Gud Vor Fader/Skaber. Det siger sig selv at Helligånden på ingen måder må stå tilbage eller mangle noget eller være dårligere stillet. Men treenigheden giver kun mening for kristne, de nye skabninger vi er i Kristus. Nemlig er det ikke en naturlig/almen menneskelig åbenbaring, men specielt en følge af begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus.
For det interesserede menneske findes nederst (2)* en uddybning af den tredje Guds åbenbaring, den ved Helligånden og hvilke konsekvenser det har for os kristne.
(1)*
a) :
"What is an event? From a philosophical perspective, events are irregular occurrences--moments of change and interruption--categorized by human perception, language, and thought.
b) :
At der kan ske noget genuint nyt i verden. I modsætning til det, der allerede findes i verden, altså væren, og som vi derfor kan kalkulere med og etablere en viden om, så indtræffer der, hævder Badiou, af og til noget tilfældigt og uforudsigeligt. En begivenhed. Begivenhedens indbrud i væren er forudsætningen for, at der kan opstå noget nyt. Det nye, som bliver til i forlængelse af en begivenhed, er ifølge Badiou en sandhed. Sandheden er derfor heller ikke noget, der opnås gennem indsigt eller viden, tværtimod bliver en sandhed til gennem et brud med vores etablerede viden. Men hvis sandheden ikke er viden, hvad er den så? Sandheden er ifølge Badiou at være tro imod en begivenhed, som når man på engelsk taler om at være ‘true to‘, fx en sag eller en person. Sandheden er således en proces, som alene opretholdes gennem de personer, der bekendtgør og udviser en fortsat troskab imod en begivenhed, og som Badiou derfor betegner som subjekt for denne begivenhed. Subjektet er således ikke noget, der findes på forhånd, men noget nyt, der, ligesom sandheden, bliver til i forlængelse af en begivenhed.
(2)*:
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit (igen ser vi parusien at være Helligåndens værk som os der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os til Kristus er blevet alt i alle) ; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA
Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. MCA
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch.
Svar
Citer
