Hr. lægprædikant..

Se-se, om ikke der for enden af gentagelsesrækken syner en afstikker! I reglen sku’ Tikkas ”mystiske væren” ellers være dig alt rigeligt, men hormonale rester snurrer vist alligevel i tappen, for om ikke man hører det runge i tankedybet: sku’ der mon være tale om en kvinde?

Ak ja, det er nok muligt at en god omgang selvtilfreds trosonani over kristusikonet får det til at gibbe lidt i skroget, men når det kommer til stykket, er der jo alligevel ikke noget som en virkelig kvinde af kød og blod, vel bassemand…;)

mvh
Simon

Et p.s. til den nødstedte lægprædikant:

Nu ka’ man jo ikke frit udskrive noget mod lidt snurren i tappen, men jeg ka’ anbefale dig en smule anvendt logik og en pose med sund fornuft – der dog ikke kommer i form af salve, den må du nok også hellere dyrke ved altret i missionsforeningen…
Imidlertid husker jeg jo glimrende tråden hvori du overfor Ole og jeg, og mildt sagt til nogen morskab, pludselig bedyrede dit liv fyldt med kærlighed og sex, og sørme om ikke jeg her aner et tilbagefald. Sig mig, du har vel ikke været kristusikonet utro, din slemme dreng?

Nå, situationen taget i betragtning, ja kald det bare næstekærlighed, ville det nok være lettere bare at invitere Tikka på middag et sted i byen – en ældre fynsk bonde i skotskternet siddende på tegnedrengen (selv om alle og enhver ved at der er fint med afsætning af gris), ka’ jo foreslå at dele regningen..)

mvh
Simon – der stadig synes lægprædikantens ”mystiske verdensbillede” savner objektiv forankring i det liv han smukkeserer med bibelske referencer! ;)