When none believed me, Khadijah (R.A) did. She made me a partner in her wealth.”Those are the words of our Holy Prophet Muhammad (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) about his wife the great Muslim lady, Hazrat `Khadija-tul-Kubra’ (R.A).

Khadijah (R.A), married the Holy Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) when she was 40 and he was 25. They had six children: two sons, Qasim and Abdullah (also known as Tahir and Tayyib), and four daughters: Zainub, Ruqaiyyah, Umm Kulthum and Fatimah (Radhiyallahu-Anhum-Ajmaeen).

Khadijah (R.A) lived with the Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) for 25 years and was his only wife during that time. When the revelations came from Allah and Muhammad (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) was made the Last Prophet, it was Khadijah (R.A) who accepted the faith and became the first Muslim. She was 55 years old at that time. Her acceptance of Islam greatly helped its spread among the Makkans.

She stood by the Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) all the time. In moments of trial and difficulty the Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) used to come to her and she consoled and comforted her husband and encouraged him. Khadijah’s (R.A) wealth was used for the cause of Islam. The Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) remained busy in preaching Islam and his devoted and loving wife looked after the children and family affairs.

The Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) and Khadijah (R.A) had many sorrows. they had to bear the death of their sons Qasim and Abdullah (Radhiyallahu-Anhum) in their infancy and in the fifth year of Prophet hood (Hijrah) their daughter Ruqaiyyah (R.A) left them and migrated to Abyssinia (Ethiopia) with her Husband, Hazrat Uthman bin Affan (Radhiyallahu-Anhu). Ruqaiyyah (R.A) left her parents at a very young age and returned after four years; that time was a long and painful separation for her parents, Khadijah (R.A) and Muhammad (Sallallahu-Alayhi-Wasallam).

During the Prophet hood, the Quraish did all they could to stop the Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) preaching Islam. Nothing worked. The Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam) continued his mission, relying on Allah. Hazrat Khadijah (R.A) was his source of encouragement and comfort. She also had to bear enormous strain and suffering during the boycott at Sha’bi (the valley of) Abu Talib for three years.

The great Muslim lady Khadijah (R.A) passed away on 10th Ramadhan in the tenth year of Hijrah, 620 CE, at the age of 65. Her death was a great loss to the Prophet (Sallallahu-Alayhi-Wasallam). He said:
“I cannot bear the scene, I believe that Allah has kept much good in it.”

He loved Khadijah (R.A) so dearly that after her death he used to remember her often. Hazrat Khadijah’s (R.A) status was such that the Angel Jibraeel (Alayhis-Salaam) used to bring salaam (greetings) for her from Almighty Allah.

Young Muslim Sisters should know how devoted Khadijah (R.A) was to her husband and how much she did for him for the cause of Allah. Any Muslim of today would feel proud to have such a wife. The world could be changed by great Muslim ladies like Hazrat Khadijah (R.A).


How to proof the #Afterlife To an #atheist كيف تثبت #الآخرة لـ#ملحد
https://www.youtube.com/watch?v=12qB_GNyqHI
حكم الدراسة المختلطة في كليات الطب! وما قدمه د.ذاكر للانسانية - ذاكر نايك Zakir Naik
https://www.youtube.com/watch?v=icAVJH9-Rn4
ما فائدة رمضان لغير المسلمين ؟ وما مصيرهم يوم القيامة ؟ - ذاكر نايك Dr Zakir Naik

https://www.youtube.com/watch?v=k9QBJE1oJfU

Hej Arne.
Jeg har ikke læst koranen og agter heller ikke at gøre det, men har dog forsket lidt omkrin hvem der er de "rigtige" muslimer,fordi rigtige muslimer må ikke slå deres medmennesker ihjel, så Syriens præsident Assad er ikke rigtig muslim, han slår sit lands beboere ihjel i titusindevis med bomber, oprørerne der startede det hele, prøvede at lave et ublodigt kup, men de måtte hurtigt beskytte sig mod Assads soldater og blev nødt til at slå fra sig og skyde på soldaterne, men de ser sig selv som de "rigtige" muslimer, Isis medlemmer er så absolut ikke rigtige muslimer, de myrder næsten alle på deres vej og voldtager kvinder og børn, de mener selv de lever efter koranens ord,det er der delte meninger om, med rette.
Jeg kommer tilbage med nogle ekstra kommentarer inden længe.

Hej Treram..

Somo lever jo i præcis den samme overtro som mange andre religiøse mennesker, uanset arten af gudedyrkelse, og samtidig med at troende i hans barndom fyldte hans hoved med 2/3 koransk ordplingplang, ja så fylte de desværre den sidste 1/3 ud med vildfarelsen, at mennesker overalt og uanset landet hvori han bosatte sig, ville interessere sig for samme overtroiske skvadder, så nu hænger vel omgivelserne på hans overtro...

Det minder såmænd i det store hele om lægprædikantens overtro, eller hønsemands, der er ingen større forskel at finde noget sted, nåja, guden ka' måske bebævnes forskelligt eller slet og ret være unævnelig, men ærefrygten er præcis den samme, og hovedet er fyldt til randen med den slags - ingen af dem ka' i realiteten tale om andet end tilbedelsen af de griller de er blevet opflasket med ved mors bryst. På en måde ka' man næsten sige det er lidt barnagtigt, i den forstand at barnagtighed jo også ka' vise sig derved, at man neglebidende sidder under bordet i frygt for at bussemanden pludselig ska' komme og se én...

De helt tidlige historier sidder jo selv om vi ikke rigtig husker dem i helhed rigtig godt fast i hovedbunden, ja det er måske ligefrem derfra ideen om "udødeligheden" opstod: en tidlig morgen i bronzealderen ka' Egtvedpigen ha' siddet og gemt sig under bordet, mens de voksne var optaget andetsteds, og netop fordi det ikke var så ualmindeligt at nogen med bagtanker lige snuppede sig en viv fra nabolaget, hvis de ku' komme afsted med det.
Med tiden kom der så låse på døre og ritualer indførtes med besværgelser overfor en samtids højtidelighed, og selvom Egtvedpigen med tiden blev udeladt, eksisterer historien som afart altså stadig: bussemænd venter lige om hjørnet, man må ha' en sutteklud, og helst én der matcher fantasier om bussemænd, hexe, troldmænd osv.: ahh! sagde fantasten: vi bygger sgu' en ny gud med bedre attributter end den forrige, en som hverken må tegnes eller nævnes ved navn...en sådan gud ska' nok ta' sig af bussemænd og den slags!
Desværre viste det sig, at fantasien var større end guderne man blev ved at opfinde, hvad der så har bevirket at man stadig sidder under bordet og venter på at de voksne nok snart kommer hjem. Idag sidder man der så med sin computer og skriver små epos om kærligheden og guderne, der jo helst ikke må hedde guder, men alligevel...historien fortsætter ;)

mvh & god weekend..
Simon
P.s.: godt at se dig, håber du trives og stadig får dig en kop te i køkkenet ved nattetid ;)