|
1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23021 - 07/04/2017 04:42
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej til dig i den tidlige morgenstund :))
Tak for festmåltider af ord, så mange gode og skønne ord. Tak for poesiens sprog, som kan noget helt særligt ved at formidle varme og nærvær. Ord og sprog kan og skaber mere, end man tror, forvandle lys- og livsintensitet. Et hjertes forår i en spirende kraft, en varm og lys skærsommer i et skær fra midsommerbålets flammer, et livets efterår i en verden af løvfald og brændende farver, en vinters snelandskab med sneengle i leg og baskende vinger. Kort og godt, lade ord og sprog le og leve eller græde i live.
Tag ordet, tag sprogets tilbage
Sproget skal man trække vejret i,
gøre til sit eget, man skal bo i det.
Det er een selv og alt hvad der er udenom.
Med sproget kan man give hinanden noget,
man kan sende signaler med det over store afstande,
bygge samvær med det som et telt at sidde i.
Sproget kan gøres klart hvis det er uklart,
sproget er jo også den måde man tænker på.
Lad ingen tage det fra jer.
Sproget kan blive mindre og mindre
uden man lægger mærke til det.
Når det skrumper
skrumper virkeligheden.
Leg med det, brug det.
Når det skrumper, skrumper dine muligheder
for at finde svar på virkeligheden,
du får mørke områder i dig,
kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter,
skove hvor dystre, vilde væsener hærger,
bitre øde sletter i mørket.
Leg med sproget, prøv det, brug det,
prøv at sige ting I ikke før har sagt,
befri fangerne i jer og giv dem ordet før de kvæler
sig selv eller jer. Kom de fangne og glemte
til undsætning.
Alt hvad der sker i verden omkring jer
sker også i sproget,
sproget kan bringe det frem,
men ligeså vel mumle det ind
i evindeligt strømmende pludren.
Vær kritiske, se på ordene, lyt til dem,
lær jer at se hvornår de siger noget
og hvornår de dækker over noget andet.
Vær fordringsfulde.
Sproget er enormt stort,
så stort som alt hvad nogen i verden
har set eller ved.
Hvorfor skal I så lade jer nøje
med de yderste strimler, med små reservater
og betonvejen gennem dem?
Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke
gå en tur med nogle ord der ellers
aldrig kommer ud?
Sproget kan skrumpe
til det, der kan kodes ind på maskiner.
Brug også resten af det, det er jeres
hvis I tager det.
Sproget kan beskæres
i aviserne og andre steder,
det kan forenkles, formgives, gøres til formler, moduler,
det kan designes, standardiseres, harmoniseres,
ordene gøres til glatte, let udskiftelige brikker,
som knap nok behøver veksling fra et land til et andet.
Der kan lægges et gitter af andres normer,
bestemt af andres ønsker, andres trang til magt,
ned over sproget uden at man rigtig
lægger mærke til det.
En dag kan I finde jer selv som fanger bag det gitter.
Og sproget kan rives fra hinanden,
gøres til sæt af ord for forskellige
sæt specialister,
deles i fagsprog og koder
låste for alt
hvad der strømmer omkring dem.
Og det fælles sprog hvor vi kan færdes sammen
tyndes ud, strammes ind, gøres mere forgrovet,
så det til sidste kun kan bruges
til ganske enkle funktioner.
Tag bladet fra munden,
tag sproget tilbage fra dem der har røvet det,
fold det ud, blæs liv i det,
bad i det, byg med det,
tænd lys i alle dets kroge og egne,
lad det vokse sig endnu større end det er,
sæt endnu flere blade på dets grene,
lad det blusse og spidde, gnistre og knitre, skinne,
varme og drømme.
Lad det le.
Ordet er jeres
hvis I tager det.
Uffe Harder. "Der må være en måde" 1984.
Morgenligste hilsner
RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (07/04/2017 04:43)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#23024 - 08/04/2017 01:47
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
Rosemarie: Tak for vårens grønne hæk, der lige nu har det fineste lysegrønne skær Her grønnes hækkene også.  Ang. volden - er det jo en lille historie for sig selv ... Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole. ... en historie som må komme en anden gang eller som kan Googles ... blot dette link til inspiration. http://www.oplevbyen.dk/ud-og-se/gaature-steder/christianshavns-vold/RoseMarie: En anden sang, jeg også erindrer fra min min barndom, men ikke helt forstod, var morgen salmen: Nu titte til hinanden men som repræsenterede: morgen, solskin og glæde mm. for mig. Nu titte til hinanden de favre blomster små
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: C.E.F. Weyse 1837
Nu titte til hinanden de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
Den kære Gud og Skaber den mindste orm er nær:
han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.
Guds Søn har os så kær, han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.
O du, som os velsigned og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!
B.S. Ingemann 1837. Og endnu en morgensang ... I Østen Stiger Solen Op ... som Herning Kirkes drengekor synger nogle af versene af. https://www.youtube.com/watch?v=4rtF_hFUdrcI østen stiger solen op
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: C.E.F. Weyse 1837
I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.
Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.
Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!
B.S. Ingemann 1837. Ved ikke om dette hører til "mellemrummet" ... men lidt sjovt for mig de sådan popper op efter mange års "forglemmelse." ¨¨¨¨
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#23025 - 08/04/2017 16:18
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Ohøj RM..
Vældig fine strofer...;)
Ja foråret har basunerne, vi ordene, når vi ikke forstummes, som ordløse buster med Vesterhavet i ansigtet.
No sanctuary
It's Hallowe'en. The turnip-man's lopped head
Blazes at us through split bottle glass
And fumes and swims up like a wrecker's lantern.
Death mask of harvest, mocker at All Souls
With scorching smells, red dog's eyes in the night -
We ring and stare into unhallowed light.
- Seamus Heaney, Wintering Out, 1972.
Man rystes over hensynsløsheden i et andet Stockholmsk blodbad, magtesløsheden, børn, ordløshed er ikke ordet!
Alligevel, en hilsen med forårsbasun..;)
Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
