Hej RM…
Månen i sin leg med solen er i strålende påskehumør, havde den en bandoneon ville Argentina snappe efter vejret, men det har den ikke, så du får her en arrangør der har:
https://www.youtube.com/watch?v=zfbLMqPv9XYJa, måske musikken passer lidt til ham her…
Den sort-hvide amerikanske trio i ˶Håbet˝..
Her er music! Som en sulkys
eller bedre: Som en rickshaws
rappe rullen er de ti vaniliesorte
slanke fingres løb
på grå tangenter.
Her er toner – nogle hulkes –
nogle skriges ud i jubel-
født ekstase ved det korte,
altfor korte
kyske kærtegn
der er mødet
mellem nervefine fingre
og de grå tangenter.
Sorte djævle! Se det lyner,
når din broncebrune broder
slår sit luegyldne plekter
i det flade instrument.
Se, de store øjne smægter;
hør, det hyler – det er afsind,
det er potenseret vanvid – det er –
- - go ahead! – nu griner manden
under tykke, sorte bryn,
mens to hvide rækker tænder
ler om kap med plektrets lyn.
- -
Men madame – hvid og venlig –
hvid som æbleblomsten er det
i en kalifornisk vårnat –
glider frem og synger –
synger –
det er music! væld af toner,
voldsomt – gnistrende vulkansk,
det er meget mer end himmelsk
– nemlig helt amerikansk.
P.S.
Mr. Lofton og hans partner
– som man ser det – er om dagen
under sommerlyse linde
en særdeles pragtfuld gartner
og en dito gartnerinde.
- Nis Petersen.
Ja, jeg husker også mange stærke scener i Døde Poeters Klub; er der noget der virkelig karakteriserer tiden før ungdomsoprøret rigtigt satte ind, så er det netop ærefrygten for fars vilje i middelklassen hvad uddannelsen angik – husets lovgivende stemme, i hvis lomme ens egen vilje sad, er i den henseende uhyre romersk antik. Og uden denne frygtindgydende respekt for fars ønsker på fremtiden vegne, havde det været en helt anden kedel fisk. En pragtfuld film jeg må gense, og sikke præstationer at forsvinde ind i, vidunderligt…;)
Bedste påskehilsner fra mig og månen,
Simon