annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19759310
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2622544
Åndelig Føde 2457708
Et andet syn 2163947
Så er der linet op... 1868916
Galleri
Mit russiske ikon.
Hvem er online?
0 registrerede 816 gæster og 201 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 11 af 26 < 1 2 ... 9 10 11 12 13 ... 25 26 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#23487 - 16/07/2017 09:19 Re: Den kristne tro [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas og Hanskrist.

Som jeg opfatter jer, har I hver især jeres kristne tro - ja, tro er måske et for svagt ord, så sikre, som I begge synes at være på, at I hver især har fat i jeres egen kristne sandhed om livets mening (hvis man kan udtrykke det sådan).

Det er for mig meget imponerende, for jeg har kun en meget svag fornemmelse af det guddommeliges kærlighed - også til mig.

Og her på det sidste er tvivlen vokset i mit sind.

Det er fint, synes jeg, at I skriver om, hvad I oplever, men jeg sidder tilbage uden at være overbevist og meget tæt på det totalt meningsløse - mens jeg ser en verden fuld af lidelse.

Hanskrist, jeg mener at have forstået, at det centrale for dig er en Kristus-oplevelse - som minder om den, det er beskrevet, at Paulus oplevede på vejen til Damaskus.

Og Thomas, du har søgt god orientering om kristendommen - og her fundet noget, der har overbevist dig.

Har jeg opfattet jer rigtigt?

M.v.h. Arne trist
Top Svar Citer
#23488 - 16/07/2017 16:17 Re: Den kristne tro [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
jeg har kun en meget svag fornemmelse af det guddommeliges kærlighed - også til mig.

Og her på det sidste er tvivlen vokset i mit sind.

Det er fint, synes jeg, at I skriver om, hvad I oplever, men jeg sidder tilbage uden at være overbevist og meget tæt på det totalt meningsløse - mens jeg ser en verden fuld af lidelse.


Det gør mig virkelig ondt, at din oplevelse af den guddommelige kærlighed er svækket, og at tvivlen er vokset ... med mindre noget nyt skyder op i stedet. Og så underskriver du endda med en trist smiley. Det stikker mig hjertet. Vi kender dig jo som en, der har haft stærke oplevelser og er blevet næret af dem. Sådan ser jeg dig i hvert fald.

Hvad har ført til din oplevelse af tab af mening?

Med hensyn til en verden fuld af lidelse så er det jo bestemt ikke noget, som kristendommen benægter. Tværtimod. Og nu taler jeg ud fra en kristen forståelse. Verden er gået af led. Det gjorde den dengang, at vi mennesker selv ville bestemme, hvordan vi skulle leve - i stedet for ydmygt at lære det af Gud. Jødedommen har et udtryk for arbejdet med Guds Rige: tikkun olam. At "reparere verden".

I den kristne forståelse har Jesus' indvielse af Gudsriget, hans død og opstandelse samt det at han sender Helligånden gjort noget radikalt for, at vi kan "reparere verden": Nu kan vi mennesker inspireres og guides til at bygge på Guds Rige. Ved selv at "blive repareret" af Jesu Ånd i os, kan vi nu "reparere" verden. Vi kan arbejde på at forvandle verden og erstatte lidelse med glæde.

Det er det, der er så meningsfuldt for mig i kristendommen. Først mennesket, så verden. Vi er Guds handlingsfolk. Han arbejder på verden gennem os. Vi er ment til at bringe Guds godhed ind i verden. Derfor frelses vi - ikke bort fra verden, men - for at vi kan frelse verden.

Har du prøvet at henvende dig direkte til Jesus i bøn?

Det hele har bestemt ikke været en intellektuel rejse for mig, skal jeg nemlig sige dig. Der kom et tidspunkt hvor jeg måtte efterlade Gud som ren abstraktion og henvende mig personligt.

Lad mig høre hvordan det går med dig.
Top Svar Citer
#23489 - 16/07/2017 16:44 Re: Den kristne tro [Re: ]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
Thomas:
Citat:
Mit spørgsmål til dig er derfor, hvordan du forholder dig til disse to ting set sammen? På den ene side skal den kristne være trofast indtil døden. På den anden side har den trofaste lært at bede om tilgivelse hver dag og ikke at forestille sig at være perfekt. Hvordan hænger det sammen?


SVAR: Jesu første disciple var som Jesus jøder og tilhørte Guds udvalgte folk Israel, der levede under loven.

Tilgivelse er en kærlighedshandling, der bibelsk set først og fremmest kommer fra Gud – Abrahams, Isaks og Jakobs Gud hvis navn til evig tid er Jahve, som englen i tornebusken oplyste Moses.

Da Jesus endnu ikke havde bragt sit liv som sonoffer, der frelser fra synd og død, dengang Jesu første disciple sagde: lær os at bede, kunne de ikke modtage Guds tilgivelse gennem værdien af Jesu offer, og måtte derfor som jøder bede Gud om tilgivelse for deres egne erkendte syndere, så de kunne angre og ændre sind, da loven opdrager, ved at fortælle, hvad der er synd i Guds øjne.

Disse første disciple opfatter jeg hverken som kristne eller trofaste men udvalgte.

Jesu udvalgte disciple var under oplæring i sand Guds tro og derved kan man vel ikke betegne dem som tro – faste.
Ej heller vil jeg betegne dem som trofaste kristne, da Jesus endnu var hos dem, og troen på hans opstandelse derved ikke var prøvet.


Beretningen om Stefanus – Apostlenes gerninger 7 - syntes jeg derimod er et godt eksempel på, hvad jeg forstår ved, at en kristne er trofast til døden, fordi han stod fast og vidnede om det udvalgte folks Gud samt forkyndte Jesu opstandelse og bad : tilregn dem ikke denne synd! imens han blev stenet til døde.

Om dette at tilgive andre der gør en uret, lærte Jesus ifølge skrifterne de første disciple:

Citat:
For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.
Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Mattæus 6:14-15


Denne lære om tilgivelsen - mener jeg er indbefattet i ordene: som tror på ham

Citat:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Johannes 3:16-18

Når dette er sagt, mener jeg ikke man kan gøre sig fortjent til frelsen.
Gaven er fra Gud, til de som Jesus godkender ved sit 2 komme, hvor han henter, de som hører ham til.


Skriften er grundlag for den kristne tro.

Paulus skrev til Timoteus:

Citat:
Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. 2 Timoteus 3:14-17

… så troen kommer af det man hører og er derfor identitetsskabende hvis man handler derpå i tro håb og kærlighed.

Troens 2 største bud er for jøde som for kristen:

Elsk Gud og næsten som dig selv – kort sagt …

... fordi på dette hviler loven og profeterne.

Citat:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Mattæus 22:34-40


Top Svar Citer
#23497 - 19/07/2017 11:56 Re: Den kristne tro [Re: Tikka]
Thomas
Uregistreret

Hej Tikka

Jeg forstår på dig, at du står stærkt på følgende tre punkter:

1) Gud elsker verden. Guds kærlighed er det fundamentale i kristendommen.

2) Den kristne skal elske Gud af al sin styrke og sin næste som sig selv.

3) Den kristne må være villig til at gå i døden for sin tro.

Jeg er mere usikker på, hvor du står i forhold til tilgivelse. Kan den kristne have håb om tilgivelse, hvis hun ikke er parat til at gå i døden for sin tro, og hvis hun ikke elsker sin næste nøjagtigt lige så højt som sig selv?

Jeg forstår også på dig, at du er af den overbevisning, at Himlen er et sted langt herfra, og at det kristne mål er at komme i Himlen efter døden - og at Jorden og Himlen er, og altid vil være, to vidt forskellige steder. Forstår jeg dig korrekt?

Selv er jeg af den overbevisning, at Himlen og Jorden er to dimensioner, Guds dimension og menneskets dimension, der til dels overlapper hinanden. I Jesus Kristus er de ét. Det kristne mål er ikke at forlade kroppen og flygte fra verden for så at tilbringe en evighed i Himlen, mens Jorden enten passer sig selv eller gøres til intet i et kosmisk brag, men at invitere Himlen ned på Jorden - at forene de to dimensioner - og gøre verden til et vidunderligt sted. Kroppen og verden, skabelsen, er noget positivt i jødedommen og kristendommen. Vi mennesker har et ansvar for at gøre verden til et vidunderligt sted.
Top Svar Citer
#23503 - 23/07/2017 13:57 Re: Den kristne tro [Re: ]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066

Thomas:
Citat:
Kan den kristne have håb om tilgivelse, hvis hun ikke er parat til at gå i døden for sin tro, og hvis hun ikke elsker sin næste nøjagtigt lige så højt som sig selv?

Jeg forstår det sådan, at tilgivelsen er mulig, så længe man lever ... med mindre der er tale om bespottelse af ånden ...

Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd." Markus 3:29

... men ellers "tilgives" man på sin dødsdag da: Syndens løn er døden – og derved er "tavlen" ren, når det fysiske liv ophører.



Thomas:
Citat:
Jeg forstår også på dig, at du er af den overbevisning, at Himlen er et sted langt herfra,

Hvor Guds himmel er, ved jeg ikke – selv tror jeg ikke, den findes andre steder end i bogen og i den troendes hoved ...

... men min forståelse af skriften er, at himmelen hvor Gud bor altid har eksisteret før hans ånd skabte de himmelske åndeskabninger og efterfølgende den fysisk verden.



Thomas:
Citat:
og at det kristne mål er at komme i Himlen efter døden -

Jesus sagde ifølge skrifterne:

I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Johannes 14:2-3



Thomas:
Citat:
og at Jorden og Himlen er, og altid vil være, to vidt forskellige steder. Forstår jeg dig korrekt?

Ja – jeg forstår, der er tale om 2 konkrete steder både nu og fremover, men ånden – Guds ånd - vil i fremtiden være ens begge steder modsat nu, hvor Guds ånd på jorden kun er tilstede, hos de mennesker som Jesus godkender.

¨¨¨¨


Top Svar Citer
annonce
Side 11 af 26 < 1 2 ... 9 10 11 12 13 ... 25 26 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Bøn
af Hanskrist
15/11/2024 01:02
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 23:25
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Tysk finansminister: Hellere stifte gæl..
15/11/2024 07:56
Regeringen præsenterer aftale om ny sun..
15/11/2024 07:24
Venstrefløjskoalition løber med sejren..
15/11/2024 06:51
OL-arrangører har tiltro til, at den ny..
15/11/2024 06:01
Donald Trump udnævner indenrigsminister
15/11/2024 04:43
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Endnu to mænd sigtes for drab ved sport..
15/11/2024 06:49
Salg af luksusprodukter bidrager til væ..
15/11/2024 06:40
Bekymrede boligejere vil bygge egne kyst..
15/11/2024 06:24
Bavarian Nordics salg står i stampe und..
15/11/2024 06:09
Mand afleverer 80 skydevåben og 140 kil..
15/11/2024 05:49