Go' tidlig morgen, Simon

Ja, jeg har også måttet erkende, at jeg må gå ombord i det svenske på YT, hvis jeg vil ha' det hele med ;)) for med en hel dags jagt er der stadig ikke nogen frisk og sprællende fisk på krogen ;))

Men på min vej mødte jeg noget andet godt og blåt ...

https://www.youtube.com/watch?v=dz9eCLiTvDc&t=399s

Ud af det morgenblå
RoseMarie

Hej i natningen, RM...

Mistanken om rent snyd syntes idag at blomstre i øjnene på selv den firbenede, der bare lå og gassede sig i strålerne, men også træerne overvejede vel at klæ sig grønt til ære for solen, der fik alle til at dase rundt som små sole - vi trænger trods vinterens umiddelbare overskuelighed til den...

Kieślowskis trilogi forsvinder ikke fra én lige med det samme, fra hvilken film som Blå og Rød stadig fascinerer mig. Dér greb du fat i endnu en fremragende billedmager, der ligeledes har sat et uafrysteligt indtryk i et utal af billedekældre - musikken er enestående, og jeg husker stadig oplevelsen ved at træde ud i den friske luft fra biografens mørke med lyrens toner i mig, dette sære sammenspil mellem det hørte og sete i arenaen, retsalen...et herligt genhør! ;)

En diktbok är lik skrinet
med många ädla stenar
och många smycken små,
lik mångahanda vinet,
som källaren förenar
i n och samma vrå.

Men stundom är smycken
ej fullt att lita på,
och stundom är av vinet
ej allt den ädla drycken
från Xeres och Bordeaux.

Så pröven då med blicken
var dikt, var bok vi sjunga,
vart smycke i vart skrin,
och när I vinet dricken,
så pröven med er tunga
om det är äkta vin!

- Fröding.

mvh
Simon

Hej Simon

Så lå den der i postkassen, Bergmans "Ved vejs ende". Jeg kan kun være enig med dig i, at det er en gribende film. Til at begynde med synes jeg, at den var lidt grotesk og uhyggelig, men langsomt finder både øjne og sind ro i fortællingen. Jeg vil se den igen i morgen, det vil den kun blive bedre af ...

Ja, den pusler derinde under hårtotterne :))

Aftenligst
RoseMarie

Hej RM..

Ja drømme ka' jo være vældig groteske: scenen Isak Borg oplever i sin drøm, minder lidt om (under-)bevidsthedstilstande i Buñuels mange film - ikke at Bergman kopierer ham, men at han ligeledes slår "gitteret" ned, så traumerne frit kan flyde forbi linsen.
Dette påvirker ikke bare Isak Borgs store dag, der jo var så detaljeret planlagt, men får stor indflydelse på hans tænkning og dermed valgene han træffer, idet han jo lærer noget af scenerne der stiger op fra billedkælderen - bevidthedsprocessen er allerede i gang. Om Isak Borg herefter blir et "bedre" menneske, det ved jeg ikke, men måske et omgængeligere, idet han jo ikke i samme grad dirigeres af sår han skaber, hvilket måske ses derved, at han i slutningen af filmen jo deltager i og kærer sig om sine næres livssysler, at han skaber frigørelse ved det at han nu føler sig frigjort.

Jeg ka' forøvrigt godt lide ordet hårtottepuslerier - god fornøjelse med dem ;)

mvh
Simon
P.s.: det ka' virkelig være sjovt at være mange der går i biffen sammen, for bagefter så at fortælle om det oplevede, fortællinger der grundet forskelle i værdering, er en oplevelse i sig selv ;)

Ups!
Her lidt fra billedkælderen: https://www.youtube.com/watch?v=RDbav8hcl5U

mvh & god weekend
Simon