Hej Arne og andre, så I Skandinaviens første professor i eksistentiel og åndelig omsorg Niels Christian Hvidt fra syddansk universitet i go morgen Danmark tv2?

placebo Gud og eksistentiel åndelig omsorg

Ikke fordi link'et ovenfor direkte har noget at gøre med hvad Niels Christian Hvidt snakkede om i morges.

Husk nu semifinalen ved EM i fodbold i aften Danmark mod Østrig på tv2 kl 17:00 og for alvor 17:45

Go sommer

De bedste hilsner HansKrist

PS:

Jeg skrev følgende på facebook i dag:

Ja det er rigtig som du skriver Arne Trinderup og som min far selv siger: "Hans der kommer et tidspunkt hvor vi mennesker skal herfra, det er ganske naturligt" så der er ikke tale om noget voldsomt tragisk sørgeligt. Men min far der alle dage har drømt om en dag ikke at vågne mere, ser ud til at få en ganske anderledes død, hvor han kommer til at opleve, nok ikke dødens gru (han har ingen smerter og er ikke specielt dødsangst, men dog nu hvor han skal herfra pludselig mere glad for livet end nok nogensinde) men døden som en langstrakt proces, over længere tid. Netop det min far gerne hele sit liv har ønsket ikke skulle blive hans skæbne ser nu ud til netop at blive ham tildelt. Men han bærer pænt al den magtesløshed der er i ikke at kunne klare sig selv og være afhængig af andres hjælp. Nå alt i alt, i det store hele er der flest gode timer og dage selv om de er, eller må være, sværere og tungere nu end nogensinde før (men de er så også nok dybere og mere eksistentielle vægtige). Nu får min far også megen opmærksomhed, bevågenhed. Vi skænker ham megen opmærksomhed, nærvær/samvær og tilstedeværelse. Og det smitter også af på de andre patienter på A3 og på personalet og alle os der besøger far. Paradoksalt nok, ja modsat alle andre love vi kender, så er det sådan med opmærksomhed og kærlighed, at jo mere vi mennesker giver ud heraf, giver hinanden, jo mere kommer der til. Så det er at åbne op for noget der måske er uudtømmeligt, ihvertfald ikke afmålt og i begrænsede mængder. Har lige set Skandinaviens første professor i eksistentiel åndelig omsorg, nemlig Niels Christian Hvidt fra syddansk universitet i go morgen Danmark tv2. Det var meget apropos eller aktuelt til hvad jeg oplever på Fuglsangsø Center i Herning omkring min far og personalet. Især bed jeg mærke i at han påpegede at før sundhedsarbejderne ramte udbrændthed, som er et kendt fænomen i den branche, der var der en fase/stadie der gik forud herfor, nemlig at sundhedsarbejderen trak sig fra den emotionelle kontakt til patienterne. Dette kan jeg iagttage, det med at turde eller kunne magte en god emotionel kontakt til min far, fra både personalets side, og ja fra os pårørendes side. Ikke vi alle er lige gode hertil. Men personalet er fremragende vil jeg sige, jeg har kun iagttaget et par stykker fra personalets side der mangler overskud til en god emotionel kontakt og de ligner også et par der er på vej imod udbrændthed mest. At magte en god emotionel kontakt til døende og ældre stærkt svækkede mennesker er ren psykoterapi for os moderne mennesker der er inde i en tidsepoke hvor vi i ekstrem grad dyrker det effektive og rentable og nyttige, det ungdommelige og vitale og ja alt hvad der strutter af vitalitet, skønhed og sundhed, overskud og potens, magt kontrol, overblik og styr på tingene så de går vores vej.

PPS:

Som idrætsmand kan jeg godt lide den her af en anden gal idrætsmand:

Platon:

In order for man to succeed in life, God provided him with two means, education and physical activity. Not separately, one for the soul and the other for the body, but for the two together. With these two means, man can attain perfection.


Vi/I må hæfte jer ved:

Not separately, one for the soul and the other for the body, but for the two together.

Høj høj hr. lægprædikant..

”Når jeg nævner meditativ bøn, så betyder det nok for mig nærmest dét intuitivt at søge at fornemme, hvad vi kalder skæbne”.

- Og vi er missionsforeningen..? ;)

Be du bare dine bønner om frelse, til guden i det kærlige tankeunivers – det er en ganske almen kristen syssel, hvad der selvfølgelig ikke ska’ forhindre nogen i at hylle sig i buddhistiske gevandter med evt. en lille kalot på toppen, bare sådan for at skabe et skel. Man ka’ også lue sine bønner i bede med iltet blod og lidt ondt i rygstykket som gevinst, der er ingen smalle steder, måske et dryp på hårpynten, men det tar du nok ingen skade af. Uanset god bedring m/u bede/baderitualer.

Se, havde nu din tålmodige dansklærer Ole været tilstede, ja så havde han sikkert anbefalet dig en ordentlig schnaps, det samme vil jeg her tilbyde dig, og altså ikke fordi du skal dyppe tuden iden, men fordi du skal glæde halsen med den. God fornøjelse ;)

mvh
Simon
P.s.: ligesom man ikke ka’ liste guder ind i videnshuller, der jo er for klumpedumpet til også at være dér, ka’ man heller ikke liste guder ind i virkeligheden med placebo – som igrunden kun bør bruges til at verificere effekten af medicinske præparater med.

Arne du skriver:





Jeg har det stik modsat, og mener vi skal have Gud ud af enhver verdensforklaring, da Gud ikke hører hjemme her, hvilket da også er det vi ser ske med kristendommen og Nye Testamente = Gud i Kristus, hvor her er GUD kommet os mennesker nær og intet kan skille os fra Gud som vores kreative dialogiske personlige fader søn og søn fader bøn og samtale forhold (kald og samvittigheds forhold).

Gud taler til os, Gud kalder os. Jung har demonstreret hvordan vi lever i en livlig kreativ kommunikation med budskaberne fra det ubevidste. Det er denne kreative fader søn og søn fader dialog samtale kald bøn vi skal forbinde med Gud som vi alle kender fra os selv, gennem vore konflikter og kampe i livet.

Gud har ikke noget med verden at gøre, men Gud har at gøre med de kræfter vi har forbindelse til der kan hjælpe os igennem livets udfordringer og vanskeligheder. Disse kræfter, åndelige spirituelle kræfter er enorme, og New Age viser at det moderne menneske igen er begyndt at ønske forbindelse hertil. Og her er den kristne spiritualitet en skattekiste at undersøge for det moderne åndelige opvakte menneske der har fået Gud ud af de evindelige tåbelige golde verdensforklaringer og hjem og ind og tilbage til de eksistentielle psykologiske dynamiske kreative forhold der gælder for vores liv.

Under alle omstændigheder skal eller bør vi mennesker ikke afskære os selv fra det ubevidste, især det kollektive ubevidste, vores dybere liggende stærke emotionelle affekter her, arketyperne her, de personlige guddommelige kræfter her vi kan få forbindelse til og lære at profitere af og kunne håndtere og økonomisere over.

Mennesket har brug for fysiske kræfter, sundhed og vitalitet, vi har brug for sjælelige eller psykiske kræfter såvel som åndelige mentale kræfter. Og enhver tale om Gud har alle dage uløseligt været forbundet alene til disse forhold omkring de enorme KRÆFTER vi mennesker potentielt har chancer for at komme til at stå i en rigtig god forbindelse til. Og det er en kættersk gåde af dimensioner hvordan Gud er gået hen og blevet kædet sammen med naturvidenskabelige verdensforklaringer. Dette er infantilt ad helvede til.

Gud er alene, som spiritualitet, gåden eller noumenon, på personlighedslivets udformning. Hvordan hvert enkelt af os lykkes eller mislykkes her i livet.

At være domineret af endelig fornuft er tegn på ateisme eller et dødt gudsliv, tegn på manglende kontakt til spontanitet og de ekstatiske religiøse spirituelle forhold der gælder vores liv = manglende kontakt til ekstatisk fornuft, det neurovidenskaben om noget er blevet 100% optaget af, disse ekstatiske forhold der gør sig gældende. Før neurovidenskab var fornuften og bevidstheden altdominerende men i og med moderne neurovidenskab er alle de emotionelle affektfulde ekstatiske forhold der gælder vores liv kommet i fokus og dybdepsykologien eller psykoanalysen og analytisk psykologi har fået en renæssance, af flere grunde, men især pga det fokus der er kommet på hvad det er der afskærer os fra det emotionelle affektfulde ekstatiske, som paradoksalt nok er en forudsætning for fornuft og bevidsthed.

Netop drømme er fra Gud af, fra det ubevidste, kollektive ubevidste, for en væsentlig dels vedkommende har Jungiansk psykologi med tydeligehed demonstreret. Og dersom Troels Kløvedal (ateist eller religiøs det er ligegyldigt) skulle forklare os hvorfor han gjorde med sit liv som han gjorde, da må vi kigge på den drøm han ikke kunne modstå at realisere, virkeliggøre. Det er dette der er det guddommelige og alene her hører størrelsen Gud hjemme (og igen det er irrelevant om man er ateist eller religiøs, for alle mennesker har drømme, dog ikke alle lever i lige god kontakt hertil (kontakt til det ubevidste, især det kollektive ubevidste og de nouminøse emotionelle affekt understøttede arketyperne her).

De bedste hilsner HansKrist