Hej Arne

Selv agnostikeren er ikke uden verdensbillede. Og da slet ikke hvis han er stærk agnostiker, dvs. gør sig antagelser om, at verden og mennesket er af en sådan beskaffenhed, at vi mennesker ikke kan opnå viden om metafysiske spørgsmål.

Det er derfor, at jeg nu og da "puffer" lidt til dig og forsøger at få dig til at vende din skepsis mod din egen position. Hvordan kan du være så sikker på, at vi intet kan vide? Hvilke antagelser gør du dig om verdens og om menneskets beskaffenhed, siden du kan drage denne konklusion?

Og hvad ville der ske, hvis du gjorde dig disse antagelser bevidste og vendte din skepsis mod dem?

Mit mål i forhold til at diskutere kristendom er ikke at overbevise andre om Gud via "matematiske formler og hårde data". Mit formål er at åbne det kristne verdensbillede, som det oprindeligt blev forkyndt. Med en øget historisk viden om den religiøse, sociale og politiske virkelighed på Jesu tid, bliver dette verdensbillede muligt at udfolde, ligesom det bliver muligt at udrydde misforståelser.

For eksempel bliver det muligt at forstå, at der med "verdens ende" ikke menes et kollaps af tid og rum, eller om at verden total-smadres. Der var ingen jøder dengang, der forventede dette. Det er noget, vi i dag kan forestille os, blandt andet fordi vi har udviklet atom-våben. Hvad der menes med "verdens ende" er en tidsalders ende (og en ny tidsalders begyndelse!), hvor verden transformeres fra at være et sted med død, ondskab og lidelse til at være et sted med liv, godhed og glæde. Og det kristne kald - at være skabt i Guds billede - er at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden og foregribe denne transformation i troen på, at hvad vi gør nu i Jesu Kristi navn på en eller anden måde vil fortsætte ind i og blive en del af Den Nye Skabelse.

Hej Arne

Vi må have snakket forbi hinanden. Da jeg skrev: Hvordan kan du være så sikker på, at vi intet kan vide?

- Da var det med tanke på dit link, hvor man finder følgende ord:



Det, jeg mente at spørge om, var således, hvordan du kan vide dig sikker på, at "vi mennesker" - eller "man" - intet kan vide om metafysiske spørgsmål. Jeg troede, at det var klart ud fra sammenhængen. Men du ser ud til at have forstået det således, at jeg spørger dig, hvordan du kan vide, at (vi) jeg og Hanskrist intet kan vide - hvorfor du retfærdigvis stiller dine spørgsmål til "vores viden" igen.

Point taken.

Men jeg kan godt frygte lidt, at vi havner i den diskussion - eller det "tyngdefelt" som jeg før har kaldt det - om, hvad vi overhovedet kan vide. Jeg oplever, at den diskussion ofte kan ligge som en stor kampesten i vejen for at snakke om vores livsanskuelser. A la: "Jamen, hvordan kan du være sikker?", hvorefter jeg igen og igen skal "retfærdiggøre mig" og traske igennem epistemologiske diskussioner, før jeg kan få lov til at udfolde det kristne verdensbillede, som det oprindeligt blev formidlet (dette ved vi efterhånden en hel del om, fordi vi kender til den religiøse, sociale og politiske virkelighed på Jesu tid).

I tråd hermed fortjener den agnostiske position faktisk selv at få stillet spørgsmålet: Hvilke antagelser gør du om virkelighedens og menneskets beskaffenhed og om erkendelsens natur, siden du mener, at:



(Og med "du" mener jeg blot den agnostiske position, så ingen misforståelser denne gang!).

Med hensyn til dine spørgsmål havde jeg håbet, at mine skriv gav dig en idé til nogle nuancerede svar. Hvis jeg skal svare, er det vigtigt for mig at tage det verdensbillede, inden for hvilket dine spørgsmål retter sig, op til behandling. Ellers forstår du meget muligt noget andet med mine svar, end jeg havde til hensigt at formidle.

Derfor kaster jeg mig over nogle af de misforståelser, som er blevet os indprentet om kristendommen. Derfor skriver jeg bl.a.:

I middelalderen sneg der sig den tanke ind (og den er stadig udbredt), at Himlen er et sted langt herfra, og at det kristne mål er at komme i Himlen efter døden - og at Jorden og Himlen er, og altid vil være, to vidt forskellige steder.

Men ifølge biblen er Himlen og Jorden to dimensioner, Guds dimension og menneskets dimension, der til dels overlapper hinanden. I Jesus Kristus er de ét. Det kristne mål er ikke at forlade kroppen og flygte fra verden for så at tilbringe en evighed i Himlen, mens Jorden enten passer sig selv eller gøres til intet i et kosmisk brag, men at invitere Himlen ned på Jorden - at forene de to dimensioner - og gøre verden til et vidunderligt sted.

Kroppen og verden, skabelsen, er noget positivt i jødedommen og kristendommen. Vi mennesker har et ansvar for at bruge kroppen til at gøre verden til et vidunderligt sted.

Jeg håber, at det kan give lidt stof til en videre diskussion af Gud, menneske og skabelse. Men jeg frygter også, at du ikke "tager disse skriv ind", men skimmer dem og hastigt er videre. Siger de dig intet?

Hej Arne



Det ærgrer mig, at samtalen har taget denne drejning. Jeg forstår ikke, hvordan du kan skrive sådan. I stort set hvert eneste indlæg i denne tråd har jeg fortalt om min tro. Jeg har især fokuseret på forholdet mellem: Gud, menneske og verden.

Jeg fortsætter gerne og håber, at vi på ny kan styrke samtalen i positiv retning. Jeg har stor respekt for dig, og det er vigtigt for mig ikke at blive anklaget for ikke at være ærlig. Jeg synes, at det er bedre, at vi anerkender, at vi i en eller anden forstand taler forbi hinanden - og så tager den derfra.

På din anmodning forsøger jeg nu igen at udfolde det kristne verdenssyn, som jeg har lært det at kende ...

------------

For at forstå det kristne livssyn må vi indleve os i en fortælling over fem kapitler:

SKABELSEN
SYNDEFALDET
ISRAEL
JESUS
KIRKEN

------------

Har du nogensinde spurgt dig selv
hvorfor verden eksisterer
og hvad formålet med livet er?

Det begynder alt sammen med Gud.
Gud er den almægtige skaber af alting.
Han har skabt hele verden.

Mennesket er skabt i Guds billede
for at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skabelsen
og reflektere skabelsens pris tilbage til Gud i artikuleret form.

Vores kald er at udvikle Guds skabelse
at bringe orden ind i verden
og få den til at blomstre
og blive et vidunderligt sted.

Vi er Guds kongelige præsteskab med et stort ansvar.
Gud ønsker at arbejde i sin verden gennem os.

Men Han har givet os værdigheden af et valg.
Vi kan følge det, Han har kaldet os til
eller vi kan gå vores egne veje.

Vi greb ud og rev en frugt af træet til kundskab om godt og ondt
Vi ville definere godt og ondt i vores egen interesse
Vi ville lave vores egne regler frem for ydmygt at lære dem af Gud
Vi ville manipulere verden efter vores egen vilje.

Vi begyndte at tilbede denne verdens afguder
materiel velstand, status, magt, sex
frem for at tilbede den eneste sande Gud, Skaberen.

Vi reflekterede skabelsen tilbage til skabelsen
hvilket er mørke og død
for kun Gud har lys og liv i sig selv.

Verden fik magten over os
når vi burde have øvet Guds herredømme over verden

Straks indså vi vores nøgenhed.
Vi var fremmedgjorte, selv for hinanden.

Vores billedlighed med Gud var knust.
Men Gud elsker mennesket
og har siden vores afvisning af Ham rakt ud
for at genoprette vores samhørighed med Ham
og give os at manifestere den Gudbilledlighed
vi altid har været ment til at udstråle.

------------

Dette var en del af min tro.
Jeg glæder mig til at udfolde det kristne livssyn yderligere - som jeg har lært det at kende.