1
registreret
(1 usynlig),
819
gæster og
174
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#29219 - 05/02/2020 10:50
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn' RM..
Ja, der er en årstid til forskel mellem det alvorlige og det selvhøjtidelige selvforhold, som er et helt andet bad i sig selv. Her bader træer sig knopske i solen, og kaffen der nydes under samme tavse tremmeskov, varmer skroget lidt op for varmt er det nu ikke. Men det ligner, det kommer vi ikke udenom - vel noget lignende følelsen Ove Abildgaard fik med sig:
Hvidhed og kulde tynger træernes løftede vinger, mens snelyset falder ind i en stilhed der svinger.
Ind i et frysende rum der strammes af toner. Hør vinterens frostviolin under træernes kroner.
En glødende længsel forvandlet til syngende stål mens sneen daler som aske fra solens fjerne bål.
Jørgen Gustava Brandts fugle må være til time, her er nemlig tavs som en skolegård forladt af børn. Men inden længe knopper det hele til, og da stiller vi igen ind efter morgensangernes urværk, der langt oversynger hanen ikke langt herfra, der holder hus med alle sine koner - der er fint med højtidelighed over gangarten, når han iført sine varme småbowser går rundt og prikker lidt snart den ene, så den anden af de stakkels fruer. En hønsegård er skam et billede på mangt og meget. Kender du mon Niels Larsen Stevns billeder?
mvh & go' soldag.. Simon
Redigeret af Simon (05/02/2020 11:04)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29226 - 06/02/2020 13:49
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Høj himmel og sol i øjnene, her i landet daser man i et snefrit januar som var det april med Laugesen på bordet, der også beg. af årtusindskiftet så i krystalkuglen:
Anarkistsang
staten har ret staten har lov stat rammer plet og staten er sjov renter på renter stat ved hvad stat har og den der forventer ret er en nar loven er stat og renten er gud kom her kammerat få dit nakkeskud
*
Har man undgået dette statstilskud og afventer morgenkoncerter med Bjørnvig, ristet brød m. ost, æg, juice og kaffe på bordet, mens man dovent vågner - kanske man er alt for tålmodig overfor det apparat, mens træer dog knopper én i møde:
Morgentanker
Der er den igen, den sværmende kugle af skingrende fuglelyd, lydløst midt i den en blødvinget ugle -
mit søvnsind prisgivet morgentanker
- Thorkild Bjørnvig.
mvh Simon
P.s.: Tillige er det en fryd at høre Martin A. Hansens Løgneren indlæst af Pouel Kern på mp3, det kan kun anbefales!
Redigeret af Simon (06/02/2020 13:55)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29228 - 07/02/2020 12:22
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Det er nu næsten hundrede år siden Tom Kristensen skrev disse strofer, han der som det høje græs nu er ukendt for både skole og barn:
Græsset er underligt højt for mig, som ligger med næsen mod jord. Bøjer jeg mig så dybt, som jeg kan, vokser min verden sig stor.
Under de grønlige spidsbueporte standser jeg. Her vil jeg stå. Tør ej gå vild i det lysende mørke! Tør ej gå vild mellem strå!
Inde i stråenes dæmrende haller er der en stemme, som vågner og kalder en stigende : kommer du nu, kommer du nu, kommer du nu.
Og som svar toner en klar, underbar, drengeklar stemme i mig: Endnu ej, nej! Endnu ej, nej! Men når mit vanvid er omme, når mine drømme om storhed er omme, da vil jeg komme, da vil jeg komme, da er jeg lille og lykkelig nok.
Nu ligger denne lykkens pamfilius så og kroger sig på natbordet, i form af Livets Arabesk, netop som tårnede græsset sig..;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29249 - 10/02/2020 01:11
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Foraaret er her igen
Foraaret er her igen. Vor jord er som et Barn, der kan Digte, o, mange … Nu faar den rigelig Løn for den lange tunge Læretid, som den erfoer.
Streng var den Lærer. Vi kunde dog lide det hvide Skæg hos den gamle Mand. Nu, om det Grønne, det Blaa vil vi vide hvad de betyder: den kan det, den kan!
Jord, som har fri, vær nu med til en Vaarleg, leg nu med Børnene. Dig vil vi fange, jublende Jord. Den Gladeste faar dig.
Alt det, som Læreren lærte, som tynger, hvad der staar trykt dybt i Rødder og lange knudrede Stammer; den synger det, synger!
- Rilke.
Faser
Nymånen over bakken åbner for rummet; halvcirklen udstrømmer klarhed, som var før skyer og skygger.
Fuldmånen over havet lukket om utilgængelig skønhed; intet at lægge til og alt at trække fra, og derfor kun naboskab til døden.
Halvmånen mellem bakkerne svæver lavt over dybet; under den flokkes uvisse skygger, bredes søvnens eventyrhave.
- Bjørnvig.
Stakkels Doktor Glas, der som barn sad dér i sengen og bare måtte skråle al sin lykke ud i natten over månen, der som livets node hang dér i vinduet, men som voksen følte sig snydt, for hvad var den så, andet end falsk solskin...
mvh Simon
Redigeret af Simon (10/02/2020 01:16)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29258 - 10/02/2020 16:59
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Henad de københavnske spejlblanke gader, ka' pludselig en bils tuden vække én fra Schades tanker:
Forårsaften
I blomstersøde aftner, i måneblanke gader går vi på restaurant.
Vi fløjter mens vi danser.
Vi går i søvne hjem i sølvblank bimmelim.
Du knapper kjolen op, du kender vore vaner.
Så smiler vi i sengen med gådefulde smil.
*
I universitetets frokoststue
Her sidder jeg og Josefsen med lange hår, mens gadelygter rundt i verden tændes - Her svinder tid og rum som kaffen i en kop, mens livets aftenblade langsomt vendes.
*
Regn på ruden
En mystisk, frisk, mild forårsregn slår mod min rude, mod København - blæstens varsomme tag i byen får den svagt til at skælve, rører ved noget - dybt i mit hjerte, får det svagt til at skælve ved alle de ruder, der synger ved regnens trommen - ved lykken, som alle de mennesker fik gennem regnen i samme øjeblik.
- Schade.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|