Jeg er ikke kristen og eftertragter ikke et evigt liv i himmelen.

Jeg tror ikke på et liv efter døden men mener, at ønsker man en bedre verden må man starte med sig selv, hvor tilgivelsen er af stor betydning, da den åbner op for det både at gi' og modtage kærlighed - kærligheden som vi alle behøver.

Der er ingen, jeg betegner som min næste, men jeg betræber mig på at være nærværende i mit liv, så jeg kan se og gi' - der hvor det er mig muligt, at være noget for andre der har behov.


¨¨¨¨

”men mener, at ønsker man en bedre verden må man starte med sig selv, hvor tilgivelsen er af stor betydning, da den åbner op for det både at gi' og modtage kærlighed - kærligheden som vi alle behøver.”

- Nu ér den verden vi i vor tid lever i betydeligt fredeligere end i nogen historisk kendt samtid, hvorfor parameteret igrunden er forkert. Man ka’ sagtens ha’ ideer om fred og fordragelighed i de nære sociale rammer, uden at inddrage verden i sine anskuelser, og tale om sine fredelige intentioner på ganske fornuftige præmisser, idet fred og fordragelighed logisk set ka’ være et gode for alle/begge parter – men er ikke altid den mulige løsning!
Dertil er udveksling af kærlighed jo et behov vi udviser uanset freden, og konfliktløsning sker jo desuden ikke med kærligheden, men ved at tænke og handle derefter. Netop kristne har altid haft denne tendens til at tildrage sig opmærksomhed ved hjælp af anekdoter om deres i egne øjne storartede følelser, der jo i realiteten ikke er spor interessante eller enestående – lægprædikantens ”misforståelser” opstår i øvrigt af samme grund, dvs. den kristne tro på, at man ka’ ”føle” sig frem til en forståelse og indsigt, exempelvis om forhold i verden eller vedr. sin egen existens, hvad der selvfølgelig bare skaber problemer, i hvilken forbindelse det eneste mystiske jo er, hvorfor disse troende med og i kraft af dette enestående følelsesliv (kærligheden), ikke forlængst har vist sig at være deciderede forklaringsmodeller…;)

mvh
Simon

Arne:
SVAR: Jeg er for så vidt "bibelkristen" i den forståelse, at jeg mener, at hele bibelen er grundlaget for forståelsen af den kristne tro.

Arne:
SVAR: Jamen - kristne skal elske Gud og næsten som sig selv - På de to bud hviler hele loven og profeterne...
... også fjenden der lider nød skal hjælpes – og så skal de holde fred, så vidt det står til dem selv.

Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren. Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Romerne 12:9-21

Bibelselskabets online bibel – fremhævningen er min.

¨¨¨¨