Ved nymånens tilsynekomst begynder ramadanen, den helligste måned i den islamiske kalender. De fleste mennesker vil associere ramadan med faste, og den refereres da også ofte til som fastemåneden, hvor troende muslimer verden over – undtagen gravide, ammende, syge og rejsende – vil faste, heraf tusinder i Danmark.
Det er den måned, hvor ærkeenglen Gabriel for første gang bragte profeten Muhammad (fred være med ham) åbenbaring fra Gud, og den måned, hvor man sætter sine ‘jordiske mål’ til side og hengiver sig Gud.
Ved at afstå fra mad, drikke og seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang lærer vi mennesker bedre at styre vores behov fremfor at lade behovene styre os. Frivilligt at afstå fra sine menneskelige behov forøger ens viljestyrke.
Endvidere lærer det os at føle solidaritet med andre og at sætte pris på hvad vi har i livet. Millioner af mennesker verden over ‘faster’ hele dagen og faster så videre hele aftenen, fordi de ikke har noget at spise. Bare for at begynde forfra igen dagen efter, dag efter dag.
Sidst, men ikke mindst er det meningen, at man under ramadanen skal fokusere mindre på sine fysiske behov og mere på de åndelige for at komme tættere på Gud.
Sæt nye mål
Ramadanen spiller for mange muslimer den rolle, begrebet nytårsforsæt til en vis grad gør i den vestlige kultur: Man går ind i måneden med håbet om at komme ud af den som en mere harmonisk person, og at man resten af året kan opretholde, hvad man har opnået.
Vores profet har udtalt, at:
“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane”
hvilket betyder, at ramadanen handler om mere end at afstå fra mad – og at mennesker, der ikke søger denne dybere mening, ikke får det udbytte, de burde.
https://www.youtube.com/watch?v=TZzMpbLKXlo
Svar
Citer