Hej Michael
Det lyder som om, at der er håb for at genvinde - i hvert fald en portion - af førligheden! ... Selv om du ikke mener, at du behøver den
![smiler smiler](/debat/images/graemlins/default/smile.gif)
Hvad angår Jesus, så har jeg jo fået et udvidet perspektiv på det hele. Det kom, da jeg læste N. T. Wright. Nu læser jeg både i det gamle og det nye testamente dagligt.
Jeg kan give dig ret i, at der står "grusomme" ting i det gamle testamente. Men en af forklaringerne kan være, at der er tale om skribenternes forståelse af Gud og af jødernes rolle. Som jeg læste i går et sted på nettet, så er det ikke kun Gud, der har haft en hånd med i udformningen af biblen - mennesket har også haft en hånd med! Dette samarbejde er i øvrigt et tykt tema gennem hele den kristne fortælling; Gud handler i verden gennem mennesker.
At Jesus gør op med en del af jødernes forståelse, er ikke ensbetydende med, at de ikke spiller en væsentlig rolle. For os kan det bare være vigtigt at forstå, at Gud i det gamle testamente har udtrykt sig gennem delvist mytestof og delvist historisk stof - og at vi også har det metaperspektiv, at forstå ordene i deres kontekst ... dvs. hvordan jøderne på den tid opfattede teksten og formidlede den.
Kærlig hilsen
Thomas