1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26217 - 17/09/2018 20:41
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Med tak for Knud Sørensen & link, her så en symbiose af lyd, lys og farver med Bent Ivre i midten, sammen med den dansende William Heinesen og alle de andre. Ja det er slet ikke dårligt, faktisk storartet. Maler du forøvrigt?
Portræt
Dette støv var en port som ilden er gået igennem.
*
Bjerge
Intenst krummet over træstokken skar Hokusai sig ind til et udsigtspunkt mod Fujijama. Cezanne steg op på Montagne Sainte- Victorie, men for at stige højere ind i billedets ånd. Fordybelsen er altid en bestigning. Intensiteten er altid en højde.
Nede i tuschens sod, nede i akvarelfarvernes pløre tages det jordnære afsæt til en mere svimlende opmarch mod de efterstræbte højdedrag, bjerget, det indre eller ydre. Højdepunktet hvorpå forestillingen og realiteten mødes.
Omkring tinderne er luften ren og konturdannende som en nyskabt realitet. Der kan leves mange liv med bestigningsforsøg og kortlægninger på sådanne bjergsider med slugternes, sten- skreddenes og de usikre fodfæstes sten som findes overalt.
Hernede i vort liv er det mest forhåbningerne der bestiges. Vi træder vande i de nedadvendte bjerges dybe rum og besejrer kun de daglige krav. Vi aner den opstigende tråd til en friere vejrtræknings plateauer over åndenøden og hosten i verdens støvede trapper.
*
Kassandra
Kassandra i krogen, hvide rasende fingre flår i mures revner. Opildnet hår, krænget mund. Sig: betyder det noget om folket tror dine bitre udgydelser?
Mennesker frygter sandhed, giver sig hellere rovdyrene i vold.
Digtere søder deres vished med løgn. Politikere og religionspåduttere tapper løgnen direkte og hyldes for deres milde visdom.
Du hvæser din flig af sandheden i din mørke afkrog. Af guder og mennesker udstødt. Sådan, Kassandra! (parafrase)
- Bent Ivre.
mvh Simon
P.s.: Det undrer næppe mange, at man fra anden side ka' undres over litteraturglæde..;)
’Ethvert land, der tænker mere paa sin Bekvemmelighed og Velvære end paa sin Frihed, vil miste sin Frihed. Og det ironiske er, at det samtidig mister sin Bekvemmelighed og Velvære.’
- Bruce Lockhart.
Redigeret af Simon (17/09/2018 20:49)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26219 - 18/09/2018 05:02
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Ja, jeg må jo desværre indrømme at jeg blir ret auto-diktatorisk når det kommer til måden hvorpå DR har ødelagt TV’ets utrolig mange muligheder, måske ikke mindst de uhyrlige lønninger man skraber til sig på den tossestation, og med diktatorisk indbetaling. Så dén får du mig nok ikke på. Jeg, der ellers afskyr emsighed, ak ja, for en stonehenge..;) Men til dit vågne øje i nattens lyshav, dette opslugende syn af allestedsnærværende fortid og med mindelser om Akropolis – noget før også den blev en turistforretning – her første led fra et musikalsk sproglandskab:
Af fuga
I Fuld af suk og jubel lys og forvirring er vinden i verden. Med munden fuld af døde bønder og blanke turistfly råber den i rummet over Anders og alperne piber som små mus i de mindste huller og de største ørkener hvisker i sivene i Hjulvhult. Vinden fylder lungerne og drukner en storby i afmagt og mørke, stryger skoven med hårene havet med bølgerne driver tålmodigt de listige møller sluger en hær og spytter græsset ud, stundesløs fragter den ler fra Mongoliet dynger tankeløs sne på sagesløse jakutter. Den standser for at tage tilløb spænder sine spiralfjedre om et centrum af stilhed bygger en mur af sort muld foran bilisten snurrer albatrossen om den sydlige halvkugle som en sten i en snor hyler i havsnød, lægger sig pludselig under tyrkiske stjerner vender sig uroligt klynker i søvne.
- Ivan Malinowski.
Benny Andersen forsvinder jo aldrig helt, nøjagtig som Svante, begge får de os til at synge lykkeligt i badet mens kaffen snurrer, og her er der kaffe på bordet før solen bryder frem:
Svantes lykkelige dag
Se, hvilkem morgenstund! Solen er rød og rund. Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Blomsterne blomstrer op. Dér går en edderkop. Fuglene flyver i flok når de er mange nok. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Græsset er grønt og vådt. Bierne har det godt. Lungerne frådser i luft. Åh, hvilken snerleduft! Glæden er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Sang under brusebad. Hun må vist være glad. Himmelen er temmelig blå. Det ka jeg godt forstå. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Nu kommer Nina ud, nøgen, med fugtig hud, kysser mig kærligt og går ind for at re’ sit hår. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
- Benny Andersen.
Nu man er ved den allestedsnærværende fortid, og én man jo holdt af og stadig synes mangler, som han og andre har manglet, uden undren over manglens fylde, så her lidt fra en aftenkantate i biblioteket der om morgenen valsede med tasken i solen, selv da livet slog til:
Døden er ikke
(til minde om min mor, død 26.2.76)
Døden er ikke en begivenhed i livet. Døden oplever man ikke. Hvis man ved evighed ikke for- står uendelig tids-varighed, men tidsløshed, så lever den evigt, som lever i nuet. Vores liv er lige så endeløst som vores synsfelt er grænseløst. - Wittgenstein, Tractatus, 64311
1 Døden er ikke er ikke er ikke Hvor ofte skal jeg gentage det over for dette lig?
De sidste dage havde hun perioder af uklarhed og blev mere og mere urolig og aggressiv – de sku ikke gi hende noget som kunne forstyrre denne ikke-begivenhed
Kæmper vi til det sidste for at fastholde livet eller for at fastholde døden?
Døden er ikke er ikke
Døden er det som man ikke oplever Hvor ofte skal jeg belæres om det af dette liv? Hvor ofte for at tro det i min krop.
2 Hvis man ved evighed At sige verden ret farvel ikke forstår i livets gry og livets kvæld uendelig tids-varighed er lige tungt at nemme men tidsløshed det lærtes aldrig her på jord så lever den evigt, var jesus ej du i dit ord som lever i nuet hos os som du er hjemme.
3 Jeg ser på kupeen og togruden som står stille Jeg ser på markerne som bevæger sig forbi
Jeg er på vej til et sted hvor én er som ikke er mere Jeg er på vej til et sort punkt som opleves i sort
Jeg er på vej til jorden Rejsen er hvileløs
Jeg er på vej til jorden Livet er endeløst
Jeg er på vej til jorden Vores synsfelt er grænseløst
Hvem tvinger verdens hvirvel om ikke din hånd over min skulder og mit bryst?
4 Jeg beskytter mig med fremmedhed fordi jeg er dem alle jeg gør mig urørlig
Jeg læser skriften i barken jeg tyder skyernes flugt jeg binder bølgernes linjer
Alle er vi som klokker vi ringer morgener ind endnu før natten er omme
- Poul Borum. mvh & mojn mojn..;) Simon P.s.: Forøvrigt var det min mening også at lægge et stykke musik på, men jeg ka’ ærlig talt ikke holde YT’s hysteriske reklamer ud, så også dér er den gal..;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26230 - 18/09/2018 20:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Aforismer till lyrikens själslif..
Ja, tung, grå – som en solkig gata i frostiga morgontimman – ofta mig syntes lifvets våg. Dock, o hjärta, hvad strålande kraft begöt dig, då trotsigt du brann af skönhetens vilja …! Se djupt genom kvalmar bröt odysseiska hafsmorgnars sorl. Ôfver lifvets solkiga gata stod för den bländade syn purpurvingad, i strömmande doften omhväfd mänsklighetens genius.
- - -
Konsten är en perversitet, säger filistern. Det normala är ju hans egen feta borgartillfredsställelse. Det produktiva kommer ur brist. Ja – det produk- tiva kommer ur den geniala förmogan att alltid känna brist, att hellre ha hele helvetet i sitt bröst och skapandets jubelångest än vara lycklig.
*
Det finns endast två slag af optimism: den tra- giska och den filiströsa. De två äro skilda som eld och vatten.
- Fra Vilhelm Ekelunds Antikt ideal - Båge och lyra.
Den ku' måske interessere dig, med sit indhold af fine tanker over Hölderlin, Plato, Euripides og dorisk Apollon, til Tegner, Stefan George og Pindariske udsigter m.m. - Antikt ideal er fra 1909 og Båga och lyra fra 1912, udgivet af Ekelundsamfundet og er identisk med originaludgaven.
mvh Simon
Redigeret af Simon (18/09/2018 20:29)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|