0
registrerede
40
gæster og
480
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27264 - 18/04/2019 20:57
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Længe siden dennes stemninger har spredt sig – i hvilken forbindelse, du næsten må høre Henrik Jandorf oplæse Ole Hyltofts herlige Københavnerpigen under besættelsen:
(fra Efterladte digte…)
MERE –
Mere ene i Lygtelys, mere alene paa Flisens Vej. En skal jeg ikke mere snakke med. Musklerne rykkede som i Leg.
Mere ene med vores Liv, skønt vores Liv var de kommende Aar, hænger vi tavst ved en Vindueskarm over den gule Museumsgaard.
Mere ene og mere fri. Nu er vi pludselig voksne nok til, at Geleddet begynder at dø. Digerne brydes om vor Flok.
Vejen smuldrer bag vores Hæl, ud i de smuldrede Tiders Luft. Med har vi faaet et Fald af dem, Dyb i det kommendes klare Duft.
*
(…og her den tunge smerte, bragt til ro i en større verdens – fra Krigere uden Vaaben…)
DET STORMER AF FORAAR OG OPBRUD –
Det stormer af Foraar og Opbrud. Og Havene ler. Og vi har en Ordre i Sindet. Befalingen sker! Trompeternes blæser Fanfarer fordi du forlod mig, og jeg tramper ud af dit Liv med en Søndenvind mod mig.
Og du der var gemt bag din blide og fjerne Mine, og jeg der var tavs, og besværet af det som sker, vi der blev truffet af Lyset fra Hav og Fugle gaar i et Foraar af Maager og Blæst og ler …
For er Blæsten og Blaaet og Fuglene ikke en Smerte, dyb og urolig som Fødslens og Opbruddets Smerte – Og ligger det ikke en Sødme paa Foraarets blændede Bund, den du en Dag ikke fandt igen ved at gi dig ind under min Mund? En Blidhed, en Stilhed, en Sødme hos en eller anden et Sted, som uden at ane det gaar omkring og har al din Forløsning med.
Vi er et med Verdens Smerte i en høj og forklaret By. Vi gaar efter intet og ved det dog: En Dag vil det sker paany. Og Maagernes Flugt er en Sneboldkamp og vi gaar paa en Kaj og ler, vi der har brugt hinanden op og aldrig skal skændes mer.
- Morten Nielsen.
mvh Simon
P.s.: af andre nydelser til påskens natbord ku’ nævnes: Volker Weidermann’s Oostende 1936 & Stefan Zweig’s Møde med en svunden tid – nåja, såfremt rødderne dine da ikke er ved at grønnes i den smækre danske muld..;) Ja, det er jo lidt sent, sådan at købe/låne litt. midt i din påskeferie.
Redigeret af Simon (18/04/2019 21:02)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27268 - 19/04/2019 00:56
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
p.s.:
GLEMT FORAAR 1940
Alle de vaade Veje lyser og staar i Blomst. Jomfruer brænder Olie for Vaarens tilbagekomst.
Ind gennem Ventetiden blomstrer de blegt og ømt, Vejenes unge Træer og Drømmende de har drømt.
Jomfruer brænder Olie for den ventende Rytterfærd. Han red over andre Veje. Og mødtes med noget dér. _ _ _
Den tunge og lyse Olie, ødselt var den fordelt. Men Flammerne daler langsomt, og nogen slukkes helt.
Jomfruer brænder Olie. Flammen er lav og blaa. Og nu er det snart September. Hvem venter i mere paa?
- Morten Nielsen.
Underligt, at se hvordan en eller anden har beskrevet Halfdan Rasmussen på Wikipedia, og i den eng. version betragtes hans digte ligefrem som fortrinsvis nonsens for børn og voksne – mange går på bedste Se & Hør-manér mest op i at han ”stjal” sin vens kone, som om denne intet selv havde at sige dertil. Ligesom hos Benny Andersen er der hos Halfdan Rasmussen umådelig alvor i ordenes gang, også de lette trin:
Kemo
Du vendte dig om som ville du sige farvel. Dit hår var borte. Din mund var en tynd, lille streg. Du standsede op. Mit blik slog dig roligt ihjel. Jeg skyndte mig væk fortvivlende fattig og fej.
*
Forbi
Hun tændte lyset for at se om det var mørkt men så kun natten strømme ind og snefnug falde. Og døren græd på sine hængsler da hun gik og hendes hænder tømte rummet for musik før hun blev et med intet og med alt og alle.
*
Skrumpealder
Din glatte hud er blevet tør og runken. Din røv er kold og din begejstring lunken.
Du vågner træt og stiv i alle lemmer bortset fra et hvor intet klør og klemmer.
Så står du op og børster dine plomber og svælger dine pillers dybvandsbomber.
Du lyner ned for bukserne og håber at du vil kunne morse et par dråber.
Du venter og kvitterer med en brummen ved lyden af Chopin i w.c. kummen.
Så er din dag begyndt på bedste måde. Og det er lykken og en sælsom nåde
at kunne lade vandet nu og her trods skrumpetid og prostatabesvær.
*
Noget om en hovedafbryder
Hans sjæl var træt. Hans pung var tom. Han brød sig ikke mere om at bryde sig om noget. Han brød med ven. Han brød med viv. Han brød med dette usle liv, som var ham lidt for broget.
En vinteraften klokken fem tog han en brødmaskine frem. Af sult man må formode? Aknej! Af tabt besindelse afbrød han al forbindelse imellem hals og hode!
Nu sover tyst på Assistens en stakkel uden common sense med sjælen sort og sodet. Ak, syndere og mordere blir nemt et hoved kortere, såfremt de taber hodet!
- Halfdan Rasmussen.
mvh Simon
Redigeret af Simon (19/04/2019 00:57)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27273 - 19/04/2019 03:33
Re: Mellemrummet
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej ABC.. Her en lille historie fortalt af Lasse Berg: https://www.svtplay.se/video/21643922/babel/babel-...to&tab=2019Om sorgens private ansigt, når pludselig døden river trygheden op ved roden og alt grundlæggende forandres. Trods mediers som regel økonomiske interesser, er sorgen ens egen, den formindskes ikke i mindre smertefulde bestanddele ved publicitet, hvorimod glæden muligvis igen kan vise ansigt sammen med sorgen, hvis man kan lære sig at leve med den. Sorger og glæder, side om side, i et liv med afslutning. Jeg har ikke endnu selv læst hans bog, der måske ka’ ha’ interesse for dig. mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|