Arne: Umiddelbart er mine tanker om Nuet, at det jo er det eneste, der eksisterer - fortiden eksisterer ikke mere, og fremtiden er endnu ikke blevet eksisterende - men måske eksisterer også Evigheden...

- Mennesket er bærer af tanken … erindringen om fortiden og tanken/fantasien om fremtiden som farver det enkelte menneskes nutid.
Dette er vel en forudsætning for at kunne bære tanken om gud med ind i Nuet og for at kunne beslutte, at vandre/tilbede gud i ånd og sandhed fremadrettet. (?)

"men måske eksisterer også Evigheden… "

- Evigheden?

Det evige nu eller et liv uden død?

Ifølge skrifterne lever gud i evighedernes evighed.

¨¨¨¨

Hej Tikka og Arne og Thomas mfl

Jeg følger lidt med fra sidelinjen

Og jeg blev noget så forskrækket over hvad du Arne skrev om tiden:



Og følte mig næsten tvunget til at skrive et indlæg der går i dybden med hvordan tiden kan og retteligen bør forstås.

Men Tikka har dog allerede fået skrevet mere tankevækkende og korrekt om tiden end Arne fik begyndt så uheldigt (men som oplæg og provokation var det måske alligevel godt, for det vil afstedkomme nok en del protester eller indsigelser imod dette forsimplede og forkerte syn på tiden).

Om jeg selv kommer med min egen redegørelse for tiden eller tidsligheden inde over vores eksistens, må tiden vise. Indtil videre vil jeg nøjes med at glæde mig over at Tikka straks bemærkede at der var noget galt i Arnes betragtning med at nuet er det eneste der eksisterer.


Til Tikka vil jeg vise følgende citat fra Paul Tillich:

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.

Som korrektion og uddybning til følgende:



Evigheden i Nuet, er ikke et evigt Nu. Ej heller et liv uden død, uden begyndelse og ende, men at det levede liv får Guds Tid og ikke går fortabt.

Hvad der står i Bibelen eller Skrifterne er til inspiration og ikke sandheden i kristendommen. Sandheden er en vej, det er livet med Gud inde over og det at vi kun som personer, og det frie personer, kun i vores individuation, og ikke som individer kan rumme Gud og hele guddomsfylden.

Jeg er ked af at se du har en tendens til at misbruge skrifterne Tikka og påstå kristendommen er en uåndelig skriftreligion, og at kristne render rundt og tror på bibelen, hvad der står der. Dette er ikke kristendommens genstand for Troen eller Troens indhold. Bibelen udgør en inspiration og det er indledningen på en diskurs vi alle kan deltage i om fx kristen troens indhold.

Mange kærlige hilsner HansKrist