Hej Arne
Nej - sådan var det bestemt ikke ment!
Jeg forsøgte blot at undskylde, at jeg måske har været for krævende og for nærgående angående din kristendom.
Du har intet at undskylde. Jeg er glad for din interesse!
Og jeg håber, vi kan fortsætte dialogen - bl.a. om hvilken form for kristendom, du tilslutter dig - og hvad du ikke gør.
Det interesserer i hvert fald mig.
Jeg har hørt, at baptisterne er fokuseret på den moralske del i kristendommen. De teologer, der interesserer mig, kommer nok især fra den anglikanske kirke. Men du må ikke lægge for meget i dette. Jeg bekender mig ikke til nogen retning.
Sandhed om kristendommens kærlighed, som for mig lyser ud af denne ikon - ikke en sukkersød kærlighed, men en dybt, dybt alvorlig ægte kærlighed.
Det fængslede mig, da jeg læste disse dine ord. En dybt alvorlig og ægte kærlighed. Det er faktisk også sådan en kærlighed, som Gud elsker mennesket med - det er i hvert fald, hvad jeg er kommet til forståelse af efter at have dykket dybt i biblen.
Det er også, hvad jeg betragter, når jeg læser om Jesu liv. Man ser ham ikke grine og pjatte. Jeg kan godt selv lide at le, men den kærlighed, jeg finder i kristendommen, er netop - som du siger - dybt alvorlig og ægte.
Men dogmerne derimod, dem har jeg ikke den store tillid til, de, frygter jeg, er mere eller mindre forurenede - af os mennesker - dels pga. vore begrænsede evner, og dels nok også pga. "ukristeligt" misbrug.
Det, der er sket for mig, er, at jeg "har taget det spring" at bede til Jesus direkte. Tidligere var det faktisk sådan, at jeg hellere ville have "nogle (moralske) principper" for mit liv. Men det er først efter at tage kontakt direkte til Jesus, at det er blevet levende og ægte for mig.
Jamen, lad os endelig fortsætte dialogen
Kærlig hilsen
Thomas
Svar
Citer
