2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
822
gæster og
215
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#15445 - 05/04/2013 12:42
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Tak for inspirationen til Paul la Cour ... ham vil jeg gerne fordybe mig meget mere i ... kender kun til ham sporadisk fra små citater og enkelte digte, men hans tanker om livet, om naturen, om poesien og digtningen gør mig nysgerrig efter noget mere ... Lige et forårsdigt fra hans hånd og ånd til deling Vej Jordens grønne Stjerne paa din Haand, Træernes Morgenbro fra Jord til Himmel, hvor store Fugle løfter sig og spejder, Kildernes strømmende blaa Krystal og Kvægets Roser i vandklart Græs, alt hvad du ser, som styrter ind i dig og blomstrer der. Og paa din anden det, som stiger op i dig, et Dyb som bliver lysning, Tankernes Sole, hvor de hvide gaar, det du fik med, Forventninger og Drømme, Vækst som fik Vinger, alt du føler strømme hemmeligt i dig med usynlig Vaar. Og nævn mig, om du kan, paa hvilken Haand du bærer det som lysende er Aand.
Solskinsknus i forårslys
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15451 - 06/04/2013 12:02
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Lørdagshej på skrømtet...
Udmærket digt ;) – hvorefter jeg kort springer videre til:
”Morten Nielsens digte kender jeg, og de rører mig dybt, fordi han om nogen formår at skrive om forår og håb på trods af de dystre omstændigheder. Digtene er dybe og intense, netop fordi de indeholder, rummer og udtrykker modsætningen i den grad, som de gør”.
- Afgjort, man væbnes med en forunderlig puls, han mestrede smukt den rytmiske ordmusik og man mærkes af skarpe trusler fra et ydre og indre, for de menneskelige tab var omfattende i tidens angst. En tæt ven til ham kom fx. på nerveklinik, nerver flossedes langsomt overalt og man måtte finde på ordmedicin; lidt som Faust/Mefistofeles: træder du som frygtløs ung døden over tæerne og går frejdigt videre, da har døden travlt med sine ømme tæer og du går fri, men er du frygtsom og træder varsomt, da slår døden tungt dig til jorden; man ku’ ik’ gå gennem livet med skyklapper, måtte lære at ta’ vare på sig, tage vare på netværket, og dermed virkede digtningen forløsende i selve processen, og var jo en sublim måde at komme om hjørnet med censuren på. Og kærlighedsforholdet betød en verden, men tilbage står en enkelt lille digtsamling samt en række breve, der på smukkeste vis og trods den unge alder beskriver et reflekterende forunderligt sind, med tanker der svæver i et litterært spænd af modne refleksioner og realistiske krav til ikke mindst ham selv. Man er altid sin egen værste kritiker, men som 22 årig lider man i efterslæbet fra pubertetens skæren sig ind til knogler og marv, og kan jo efterlade sig selv stærkt blødende, som når han i Spansk Motto skr. flg. passage: ”Men jeg er en ægtefødt dansker / Min lige er ofte mødt / og mit Haar er ikke som Spaniens Nat / for det skinner desværre i rødt” – han har givet set lidt skeptisk på mødet med kærligheden, hvad den ville og gjorde med ham. Samtidig er kærlighedsforholdet lisen eller plastret på læsioner man pådrog sig op gennem barndommen og ud i de unge krigsår; men at gå til kærligheden for at blive helbredt fra sig selv, er som at gå til bødlen for at blive sin smerte kvit: man ved den er et tveægget sværd, der fjerner enhver rest af fornuft der måtte være opsparet, og alligevel lægger man hovedet på blokken, hvilket er lidt af skismaet han beskriver, når han beslutter sig til et frejdigt hop med sit blødende hjerte i hånden. Han havde forresten lige fået sig et plus-barn da han fandt sin Tutti, så han har været lykkelig kort før døden: livet er så tæt på og dog så fjernt, han genkender sig glimtvist i hende og andre, i historier der skabes og som han bruger til at skabe sig selv, fascineres, forfører og lader sig forføre af øjne der ler, for i øjeblikkene står lykken og ulykken så tæt på rad og række, at man skulle tro de var de bedste venner. Men usikkerheden lurer i erfaringen, ja garantierne i ensomheden, som han også fyldtes af, og forsøgene på at nå sig selv gennem hinanden, eller nå hinanden gennem sig selv, synes vist ofte håbløse. Krigen trods sin gru var også en inspirerende faktor for en del ordflettere, og Morten Nielsen var heldigvis glad og lykkelig for sit studie, og var dertil en dygtig og nøgtern tænker med elegant kritik af passager i digte du selv ka’ la’ øjnene fryse på. Der er faktisk hele to bøger, Breve fra Morten Nielsen og Breve til en ven – til hvem han på et tidspunkt sir: ”du kan altså ikke digte en elefant frem på en loppes grundlag, dér ka’ den ikke være”, hvilket så passende ka’ stå som referent til bl.a. Zenia med det uforsonlige forhold til den sunde fornuft ;)
Men 40’erne har været en tid hvor stærke kræfter kastede rundt med én, og i sådanne tider er det ikke mindre væsentligt at bevare en sund dømmekraft, som altså går fint i spænd med behov for at åbne digte og bade i de romerske bassiner! - pointen er jo for fanden, at gode digte har et liv i sig selv, de skal ikke beskrive realiteter, mens de kan afspejle særlige indtryk fra dem. Nå, men jeg tror digteren MN havde råd til at være fattig, fordi han var salig med et vid og stor pose fornuft – hvilket ikke har en skid at gøre med følelser for spanske divaer osv.; forøvrigt tror jeg du snart ska’ ha’ lidt tynd litterær adjunktlyrik, bare for at være barnagtig malinovskiagtig, dvs. lidt før snart ;)
mvh & et solstrejf fra oven.. Simon
Redigeret af Simon (06/04/2013 12:06)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15454 - 06/04/2013 13:39
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Øj, hvilket frokostmåltid du serverer for mig i dag ... det er guf guf, det her, og jeg fordøjer stadig Jeg har været inde. For at søge efter Morten Nielsens breve på antikvarnet, og de er til at få for en 40-50 kr stykket, så inden dagen er gået, har jeg fået dem bestilt ... ... og små du lige uddybe begrebet "lidt tynd litterært adjunktlyrik" ... Det lyder da spændende, men hvad er det så liiige for noget, du har i tankerne ... Tips modtages med glæde og kyshånd ... ... og RoseMarie letter på solhatten som en taknemmelig hilsen
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15458 - 06/04/2013 14:56
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
"så må du lige uddybe begrebet "lidt tynd litterært adjunktlyrik".
- Ja, den er lidt spøjs, men en litterær elegance med pænt konstruerede bløb fra åndehuller; som hos den Ivan Malinovski jeg har tænkt skal være smøgen efter middagen udenfor restauranten - som boblen i tidens helsesyge ;)
"Jeg har været inde. For at søge efter Morten Nielsens breve på antikvarnet, og de er til at få for en 40-50 kr stykket, så inden dagen er gået, har jeg fået dem bestilt".
- Ja det er ikke alverden, tror jeg ga' 150,- for Breve fra MN, men der er meget mere gods i Breve til en ven. Vender tilbage tidligt på ugen. Jeg skal ellers lige love for luften oser af forår, nu luftes overtisse-vovsehunde af lårbasser i overkorte-nederdele, men det lar vi os nu ik' sådan skræmme af, medmindre de har skæg eller she-who-must-be-obeyd ser de skælmske sideblikke. Nå, fis og ballade tilside, fortsat god weekend RM ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|