…for det var da en helt vidunderlig filmmusik, lige noget for flyvenisser på land, med deres længselsfulde blikke udover vand. Luc Bessons film, særlig The Big Blue, Subway samt enkelte andre, holder jeg rigtig meget af: de pragtfulde karakterer og rummet mellem dem, som det nærmest biografiske, noget virkeligt bemærket. Den er meget stemningsfuld, The Big Blue, med vandet der ikke lader sig forme, men former særlige indtryk i os, måske noget hengemt kommer op i os. Findes der noget som at sidde i klitterne ved Skagen om aftenen med en dasende vin imellem sig, og bare se udover vandet på albuen, mens tiden skvulper indover stranden? ;)
En sommerdag i klitterne ved Skagen ... så skønt og herligt, ja, og nu kommer hun altså igen, hende med Skagen og sommerdagen :)) og lige netop i år, hvor Sommerfugledalen har 25 års jubilæum ...
Og foregøgler universets tåbe sig selv, at der er andre verdner til, hvor guderne kan både gø og råbe og kalde os tilfældigt terningspil,
så mind mig om en sommerdag på Skagen, da engblåfuglen under parringsflugten fløj rundt som himmelstumper hele dagen med ekko af det blå fra Jammerbugten,
mens vi, der bare lå fortabt i sandet, så talrige som nu kun to kan være, fik kroppens elementer sammenblandet
af jord som havs og himmels mellemting, to mennesker, der overlod hinanden et liv der ikke dør som ingenting.
Der fandtes ham, der om hunden sang i mange lange dage! Men jeg er Jordens Nefertiti, månens Maria Callas og min glaskårstone er balladen sort som natten:
Svar
Citer