annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20444391
Åndelig Føde 2642503
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2640044
Et andet syn 2172112
Så er der linet op... 1908754
Galleri
Glædelig Jul og et Godt Nytår
Hvem er online?
0 registrerede 818 gæster og 182 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 100 af 115 < 1 2 ... 98 99 100 101 102 ... 114 115 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#22941 - 24/03/2017 10:50 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Du skriver:
Citat:
Jeg er på det rene med, at du refererede til dig selv. Men jeg mener også at have læst nogle gange, at du opfatter det som storhedsvanvid at "gøre sig klog" ud over at glædes over, at verden ER. Og dén beskrivelse rækker vel ud over en reference til dig selv, vil jeg mene.

Tager jeg fejl?
Mit svar:
Nej, du tager ikke fejl, og jeg ønsker én gang for alle, at slå fast, at jeg ikke ønsker at "missionere" mine synspunkter, meninger og opfattelser på andre, men alene at fortælle, hvor jeg selv står.
Jeg husker godt at have skrevet noget om "storhedsvanvid", og hvis disse ord har kunnet opfattes som en vurdering af andre, trækker jeg dem tilbage - dog med det forbehold, at det pågældende for mit vedkommende, hvis jeg fulgte det, ville jeg opleve som "storhedsvanvid" blinker
I det hele taget, er mit forhold til kristendommen, at budskabet om kærlighed har påvirket mig, er trængt ind i mig, sådan at jeg for det meste spontant følger det - uden at behøve viljekraft dertil.

Jeg har jo erfaret, at dét at skrive her på Trosfrihed.dk for mig er udviklende. Det er jeg taknemmelig for, og det er derfor, jeg fortsætter - både at forsøge at skrive om mine egne meninger/opfattelser så ærligt og så ægte som jeg kan - men også for at opfatte andres så klart som muligt.

Som det ser ud for mig nu, opfatter jeg dét, at verden ER, som guddommelig kærlighed, en kærlighed der dermed også er til mig - uanset hvor lille og ubetydelig jeg er - i universet blinker

Beretningerne om Kristus (i ord og symbolske billeder) - og dermed om guddommelig kærlighed til os mennesker på denne jord - er for mig smukke og betagende - og inspirerende - og det ændres ikke af, at forskellige andre sider af kristendommen, for mig nærmest ligner råddenskab.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22951 - 25/03/2017 18:55 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas - lige en tilføjelse:

Når jeg skrev:
Citat:
Jeg har jo erfaret, at dét at skrive her på Trosfrihed.dk for mig er udviklende. Det er jeg taknemmelig for, og det er derfor, jeg fortsætter - både at forsøge at skrive om mine egne meninger/opfattelser så ærligt og så ægte som jeg kan - men også for at opfatte andres så klart som muligt.
så er dét, der betyder rigtig meget for mig - i forhold til dig - hvad det var, der fik dig til at vælge kristendommen til - og de andre religioner og livanskuelser fra - hvis jeg har forstået dig ret.

Jeg kan forestille mig, at det ikke er nemt at forklare - jeg har jo spurgt dig før, og du har søgt at forklare - men jeg har stadig ikke rigtigt fattet det.
Jeg ved fra mig selv, hvor svært, det er at forklare eget standpunkt, men min erfaring er, at arbejdet med at afklare kan være særdeles frugtbart.
Så jeg er ikke ude på at få dig til at ændre standpunkt, men på at forstå.

Min erfaring er også, at jo mere afklaret jeg synes, jeg selv er, jo mere "overskud" synes jeg også, jeg har, til at sætte mig ind andres situation - ikke sjældent med det "udbytte", at nye perspektiver åbner sig berigende for mig.

Det er derfor, jeg gerne vil i dialog med dig (og med Hanskrist, og med Tikka, og med enhver anden, der vil fortælle om eget standpunkt).

Jeg mener at have forstået, at det vistnok især er N.T.Wright, der inspirerer dig (vist bl.a. "på tredjedagen genopstået fra de døde") - rigtigt?

Jeg er stadig interesseret i dine egne ord på dansk om, hvilke sider af kristendommen, der inspirerer og overbeviser dig
Jeg så godt, at du tidligere her i denne tråd havde et spørgsmål om Luther - så det er nok ikke ham, der inspirerer dig blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22963 - 27/03/2017 10:08 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
Jeg er stadig interesseret i dine egne ord på dansk om, hvilke sider af kristendommen, der inspirerer og overbeviser dig


Jeg synes, at det er en god "mekanisme" for at holde dialogen i gang, at vi beskriver, hvor vi står. Det er jeg meget glad for, at du holder fast i.

Det, der har overbevist mig om værdien af kristendommen er følgende:

1) Jesu ord om den uselviske kærlighed. Dette var oprindeligt min indgang til kristendommen. I hans ord finder jeg et fuldkomment udtryk for uselviskhed. Jeg finder det ikke i andre religioner.

2) De historiske argumenter for Jesu opstandelse. Især finder jeg N. T. Wright og William Lane Craig meget overbevisende. Førstnævnte er historiker og teolog, sidstnævnte er filosof. Begge forsvarer de kristendommen med historiske argumenter.

3) Biblens meta-narrativ. Den "overordnede" historie. Hen over: Gud og skabelsen, Adam og Eva, Israel, Jesus og den tidlige kirke. Biblens "overordnede historie", historien i store træk, meta-narrativen, giver mig et helikopter-perspektiv på det, Gud og Jesus gjorde - der for mig er forståelig! Jeg får mulighed for at se skoven i stedet for de mange enkelttræer.

I biblens meta-narrativ finder jeg forskellige overordnede temaer, f.eks.:

* Vi er her for at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skaberværket og gøre verden til et vidunderligt sted. Siden begyndelsen afviste mennesket dog sit kald. Konsekvensen er et bristet menneske og en bristet verden - døden har fået plads. Men Gud vil forny os og hele skabelsen - og give os liv! - når vi vender om til ham og tager vores kald på os.

Hvad er så det unikke i kristendommen, som vi ikke finder i østens religioner? Det er f.eks., at i kristendommen er verden en god ting. Det er en GOD skabelse. Vi skal ikke flyve væk fra den i en sjæl uden krop. Vi skal gøre den til et fantastisk sted at være! Der er en helhed i kristendommen modsat f.eks. buddhismen, hvor verden forkastes i sidste ende.

Forstår du nogle af de tre punkter?

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#22966 - 28/03/2017 11:07 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Tak for din redegørelse om din kristentro.

Det er nemt for mig at følge dine ord om "den uselviske kærlighed", og jeg tænker på, om man i stedet for at fravælge det "selviske" kunne udtrykke det, man tilvælger i stedet, men det eneste, jeg kan komme i tanker om her, er empatisk eller medfølende, og det er, synes jeg for passivt, og så bliver der vel ikke andet tilbage end "aktiv empatisk kærlighed" - og dét lyder jo ikke for godt blinker

Det er spændende, synes jeg, at du fortæller, at "N. T. Wright og William Lane Craig meget overbevisende forsvarer kristendommen med historiske argumenter."
Det er nyt for mig, at der eksisterer "historiske argumenter", så det væsentligste, du har fundet her, er jeg meget nysgerrig efter at høre mere om.

Du skriver om Bibelens overordnede fortælling ("meta-narrativ"):
Citat:
Vi er her for at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skaberværket og gøre verden til et vidunderligt sted. Siden begyndelsen afviste mennesket dog sit kald. Konsekvensen er et bristet menneske og en bristet verden - døden har fået plads. Men Gud vil forny os og hele skabelsen - og give os liv! - når vi vender om til ham og tager vores kald på os.
Her er det nemt for mig at følge dig i dine første ord om at "reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skaberværket" for dét er jo nok med lidt andre ord netop dér, jeg er heart

Men når vi kommer til "det bristede menneske" og "den bristede verden", så melder tvivlen sig i mig, så hvisker "djævelens advokat" mig i øret, at der her er tale om opfordring til aktiv missionsvirksomhed, om nedvurdering af andre menneskers ståsted - med alt hvad dét kan føre med sig, såsom inkvisition og religionskrige.

Jeg tror selvfølgelig ikke, at det er dér, du er, men spørgsmålet melder sig jo: Hvordan bør en kristen forholde sig til ikke-kristne mennesker?

(Angående buddhismen er jeg ikke overbevist om, at den "forkaster verden". Jeg mener at have forstået, at man i buddhismen hævder, at vi ikke kan se verden - fordi vi er egocentriske blinker )

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22968 - 28/03/2017 14:50 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
Det er spændende, synes jeg, at du fortæller, at "N. T. Wright og William Lane Craig meget overbevisende forsvarer kristendommen med historiske argumenter."
Det er nyt for mig, at der eksisterer "historiske argumenter", så det væsentligste, du har fundet her, er jeg meget nysgerrig efter at høre mere om.


De er meget systematiske omkring at opbygge deres argumenter. Historiske argumenter. Det letteste for mig er at linke til stederne, fordi de allerede er beskrevet systematisk. Jeg er bange for, at jeg bare trækker noget fra, hvis jeg skal i gang med en oversættelse og "mine egne ord".

Omvendt ved jeg, at du ofte efterspørger "egne ord" og noget på dansk.

Citat:
Her er det nemt for mig at følge dig i dine første ord om at "reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skaberværket" for dét er jo nok med lidt andre ord netop dér, jeg er


Ja, her er der faktisk tale om menneskets kald. Alle menneskers kald. Men Adam og Eva gjorde oprør mod Guds gode orden, hvilket førte til en verden, der er "gået itu". N. T. Wright nævner her vores drømme og visioner:
- Vi drømmer om retfærdighed.
- Vi længes efter gode forhold til hinanden.
- Vi søger det smukke og skønne i verden.
- Vi ønsker spiritualitet i vores liv.

Men vi ser kun disse ting glimtvis. Der er masser af død og lidelse i verden. Det er denne død og lidelse, som Gud vil gøre op med, når mennesket vender om til ham. Helligånden er i denne forståelse den ånd, som sætter os i stand til at begynde "Den Nye Skabelse". Den sætter os i stand til at bringe den fuldt ud gode verden til fødsel ved at forvandle os. Det er nemlig derfor, at verden er itu. Det skyldes, at vi gjorde oprør mod Gud. Vi er Hans repræsentanter i Hans skaberværk. Et ødelagt forhold til Ham går ud over hele skabelsen. Helligånden genopretter dette forhold. Den fornyer os, så vi kan forny verden.

Citat:
Men når vi kommer til "det bristede menneske" og "den bristede verden", så melder tvivlen sig i mig, så hvisker "djævelens advokat" mig i øret, at der her er tale om opfordring til aktiv missionsvirksomhed, om nedvurdering af andre menneskers ståsted - med alt hvad dét kan føre med sig, såsom inkvisition og religionskrige.

Jeg tror selvfølgelig ikke, at det er dér, du er, men spørgsmålet melder sig jo: Hvordan bør en kristen forholde sig til ikke-kristne mennesker?


Jeg er uden forståelse for, hvordan religionskrige og andet vold kan opstå i kristendommens navn. Det må simpelthen være fordi, at der ikke er tale om kristendom. Nok kan man vise kristendommens fane, men hvem bærer den? Er personen kristen "dybest set"? Hvis han i den anden hånd bærer sværdet, så tvivler jeg.

Citat:
(Angående buddhismen er jeg ikke overbevist om, at den "forkaster verden". Jeg mener at have forstået, at man i buddhismen hævder, at vi ikke kan se verden - fordi vi er egocentriske blinker )


Verden forkastes i den forstand, at buddhismen går ud på i sidste ende at "undslippe" verden og nå nirvana - uden vores krop.

I kristendommen skal verden aldrig slippes. Vi er tværtimod her for at stråle med Guds kærlighed og gøre verden til vidunderligt sted. Når vi - musikinstrumenterne - er klar, så spiller Gud sit stykke musik: Den Fuldkomne Skabelse - her er vi med en fysisk (og uforgængeliggjort) krop.

I den forstand peger de to religioner nærmest i hver sin retning.

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
annonce
Side 100 af 115 < 1 2 ... 98 99 100 101 102 ... 114 115 >


Seneste indlæg
Forum virker igen
af Arne Thomsen
27/11/2024 10:19
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
Danske parlamentsmedlemmer stemmer nej t..
27/11/2024 11:24
Kongefamilien holder jul i Aarhus
27/11/2024 11:24
Længst siddende socialdemokrat vil skif..
27/11/2024 11:19
Statsgælden har ikke været lavere side..
27/11/2024 11:11
Årets bil er en sydkoreaner
27/11/2024 11:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Toms udvider i Polen og forbereder at lu..
27/11/2024 09:29
Kongeparret fejrer jul med dronning Marg..
27/11/2024 09:19
Ægteskaber med mindreårige skal kulegr..
27/11/2024 09:18
Spaniens regering sender flere penge eft..
27/11/2024 09:05
Ny SUV fra Kia er kåret som årets bil ..
27/11/2024 08:42