1
registreret Arne Thomsen
222
gæster og
194
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22320 - 13/12/2016 08:18
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn' RM.. Ja, det er fine ting hun efterlod, og heldigvis overlevede det tredje riges storm henover Europa, så det at skrive blev hende muligt, ja andre til del. Så mange svære indtryk må jo ha' sine udtryksformer, ellers bliver man gal, og den væsentligste del af hendes bedrifter handler jo også netop om mennesket i sin situation. Det er virkelig som om, at de allerstørste katastrofer i verdenshistorien fødte de betydeligste kunstnere ved et ubærligt materiale, men det viser de bedre selv. Her en anden jeg sætter stor pris på, der ligeledes har skabt kunstværker der uafrysteligt sætter sig i én, nærmere en samling vidunderlige interviews: https://www.youtube.com/watch?v=K36_OOMd7pk&list=PLyzq-yZRNA9-VoAK3eCb-XX1vg9b6PFMcmvh Simon P.s.: det er dejligt bare at læse, særlig hvis det man læser gør godt eller bevæger én på en måde man trængte til; som det at sætte tænderne i dén appelsin, der så pludselig blev appelsinen i dagens turban... Vi trænger ikke altid at skrive, eller læse, hvad der minder mig om en sentens i Reich Ranickis barndomsminder, hvor hans svoger en dag skriver til de 14-årige æselører: Primum vivere, deinde philosophari (først leve, så filosofere - eller læse, ku' vi udmærket tilføje), hvilket svogeren naturligvis havde helt ret i, men det blev alligevel en tanke der forfulgte ham livet igennem. Omvendt er der jo så meget man ikke vil gå glip af, og ingen ved om de vågner og ser solen, og hva' så med næste kapitel? ;)
Redigeret af Simon (13/12/2016 08:51)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22323 - 13/12/2016 19:35
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Lidt til bevægelsen..
Hitlers første fotografi
Hvem er det søde barn i kjoleliv? Det er jo lille Adolf, hr. og fru Hitlers søn. Måske bliver han doctor juris? Måske tenorsanger i wieneroperaen? Hvis er den lille hånd, hvis øret, øjet, næsen? Og maven fyldt med mælk? Det ved man ikke endnu: en trykkers, en doctors, en købmands, en præsts? Hvor skal de morsomme smø fødder vandre hen, ja hvorhen? I haven, i skole, på kontoret, måske til bryllup med borgmesterens datter?
En lille skat, en kerub, en trold, en lysstråle. Da han for et år siden kom til denne verden, manglede der ikke tegn fra himlen og jorden: forårssol, pelargonier i vinduerne, en lirekasses musik i gården, en lykkevarslende spådom pakket ind i lyserødt silkepapir og moderens profetiske drøm lige før nedkomsten: at se en due i drømme – en glædelig nyhed. At fange den – der vil komme en længe ventet gæst. Banke, banke, hvem er det? Det er Adolfs lille hjerte.
En sut, en ble, en hagesmæk, en skralde. Knægten syv-ni-tretten og Gud være lovet, er rask og ligner børn i alle andre fotoalbumer. Så så, nu ikke græde, hr. fotografen skal lave knips under et sort lagen.
Atalier Klinger, Grabenstrasse Braunau. Braunau er en lille, men prisværdig by: solide firmaer, godmodige naboer, lugten af gærdej og brun sæbe. Man hører hverken hundenes hylen eller skæbnens skridt. Historielæreren løsner skjortekraven og gaber over skolehæfterne.
- Wislawa Szymborska.
Vals i grenene
Der faldt et blad og to og tre. I månen svømmede en fisk. Vandet sover en time, i hundrede sover det hvide hav. Damen på grenen død. Nonnen sang i pompelmussen. Pigen gik fra pinjen til koglen. Og pinjen søgte trillens lille fjer. Men nattergalen begræd sine sår overalt. Og også jeg, for der faldt et blad og to og tre. Og et hoved af glas og en violin af papir, og sneen fik bugt med verden, en og en to og to og tre og tre. O hårde elfenben af usynligt kød! O havbugt uden daggryets myrer! Guddommelige grene, et kor af kvindesuk, en lyd af kvækkende frøer og den honninggule klode. En torso af skygge vil komme bekranset med laurbær. For vinden vil himlen være hård som en væg, og de afrevne grene vil danse med vinden. En og en om månen, to og to om solen, og tre og tre til elfenbenet sover.
Federico Garcia Lorca.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22324 - 14/12/2016 07:04
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM.. Nu ska’ vi ikke just grave os gennem snemasserne for at nå stier, veje og postkasser, det havde ellers budt på en vis hygge trods arbejdet, men håbet om hvid jul glimter dog stadig i øjne brune og blå. Igår sad vi ved pejsen et sted vi ynder at spise frokost, jeg sad ligefrem og savnede synet af sneen udenfor. Så mens vi nu venter på Godot, tænkte jeg, at lidt teater måske lige var hvad alle havde brug for i ventetiden, for herlig er den, og så hænger rævestreger og julen jo også lidt sammen: https://www.youtube.com/watch?v=UHVo1ww1iJQNisseligt... Simon
Redigeret af Simon (14/12/2016 07:05)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22325 - 14/12/2016 07:41
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Godmorgen Simon Skønt at begynde dagen med sang og eventyr :)) ... også du skal ha' sang og eventyr i morgengave ;) https://www.youtube.com/watch?v=nIoY6p4frwYOg fra bevægelsen i både mig, Heraklits flod og Wislawa Szymborska I Heraklits flod
fanger fiskene fisk,
skærer fiskene fisk ud med skarpe fisk,
bygger fiskene fisk, bor der fisk i fisk,
en fisk flygter fra en belejret fisk.
I Heraklits flod
elsker fiskene fisk,
dine øjne – siger den ene – stråler som fiskene på himlen,
lad os sammen svømme ud i det fælles hav,
du, den smukkeste i fiskestimen.
I Heraklits flod
er der en fisk der har udtænkt en fisk over alle andre fisk,
en fisk der knæler for en fisk, en fisk der synger for en fisk
og bønfalder en fisk om en lettere måde at svømme på.
I Heraklits flod
er jeg en enkelt, en anderledes fisk,
(anderledes i hvert fald end når et træ eller en sten er en fisk)
og i særlige øjeblikke skriver jeg småfisk
med skæl med så korte små sølvblink,
at det måske er mørket der blinker forlegent.... med et ekstra drys fra oven https://www.youtube.com/watch?v=-6NncJvHW9AMorgennisseligst RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22326 - 14/12/2016 10:06
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Høj-høj dér..
…og så fin en musik og sang ;) Nuj…hvor ville jeg elske at forsøge at bestige sådan en ”væltepeter”, monstrummet for overblik med hjertet i halsen – de fine snabelskøjter der jo engang fik drenge og piger til at juble af fryd på isen, ér da også meget flottere end nutidens, og lidt mere jordnær! Men tænk at pakke sådan et par skøjter ud juleaften, ja islænder, nissehue, vanter og halstørklæde har skreget op om øjeblikkelig at blie luftet, ja det overhovedet at falde i søvn må ha’ været noget af en kamel – kom igen i pc’-spil, computere og den slags, dér ka’ i slet ikke være med…;)
Ak ja, man savner sine snefnug på tippen, i tiden jeg nærmest betragter som efteråret, selv fuglene tøver med at pakke, jamen hva’ ligner det; og hva’ med rensdyrene, for ikke at tale kaneturen ud og hente ugletræ? Nej, må vi straks få noget vinter med sne på toppen og folk der skutter sig med venlige hilsner til ligesindede, her 10 dage før grøden!
mvh Nissen P.s.: ér de forøvrigt ikke dygtige og søde, skuespillerne i stykket? – en sand fornøjelse!...;)
Redigeret af Simon (14/12/2016 10:07)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|