Bare en bemærkning til dette:

"Angående tidligere tiders stridigheder på forummet:
Det er ikke andet end det, du selv har været vidne til - og selv været udsat for. Blev du f.eks. ikke af en af debattørerne opfordret til at "søge læge"? Der har vel været ca. 5 personer, der i sin tid kom med mange ubehageliger. Dette er forhåbentligt et overstået kapitel på Trosfrihed. Men det skaber nu alligevel meget utryghed. For hvem finder dog på sådan noget?
Alt er foregået i det åbne, og jeg bærer ikke nag mod nogen. Jeg glæder mig bare over, at der er mere ro på forummet nu. Så har jeg lyst til at deltage. Det skal du i øvrigt have den største tak for. Du har holdt ud og ført det gode banner her på stedet.
Hvad kan Admin gøre? Administrere forummet og ikke tillade den slags.
Jeg ønsker egentlig ikke at diskutere det yderligere. Hvis du finder det nødvendigt, så vil jeg selvfølgelig ikke forhindre, at du tager det op med admin. Men selv er jeg ikke interesseret i at tale videre om det..."


- Følsomhed er også en ganske anden sag end overfølsomheden, som ka' være et temmelig trist syn!

Men nu var du jo ham der altid broderede KD & Trosfrihed med debatnavne, for ikke at tale om den samme jesussang, mens man aldrig så det mindste forsøg på at forklare undrende debattører hvad meningen med dette dog var på en debatside. Årsagen til at nogen irriteredes lidt over dig, skyldtes vel denne optræden, en manglede humoristisk distance, der jo udmærket ku' ha' mindsket indtrykket af selvhøjtidelighed.

I modsætning til mange troende forstod du ikke at håndtere din missionstrang, og det vil vel igrunden sige at administrere sin private tro. Som jeg husker dig, fik man klart indtrykket af manglende selvkontrol, det Ole formentlig illustrerede som "selvkontrold".
Du var jo ikke til at slå et fornuftigt ord af, dengang, og så denne offerdans omkring kristuskorset med disse endeløse klager om forfølgelse til administrator, det skabte vist heller ikke større interesse for jesuslegen dér. Så debattører opgav i stedet at kommunikere med dig, hvorefter du så poppede op under nye debatnavne, for netop at komme i kontakt med de selvsamme, som du så igen klagede over. Dét var histiorien der fortaltes.


Afstanden mellem den evige sang om himmelnisserne og en himmelråbende paranoia ér ikke altid særlig stor: ærefrygt for guder ér trods alt bare en frygt kultiveret med idéer om ære - og antallet af dine "gudfrygtige debatnavne" ku' jo ha' givet forkortelsen 'pc' en lidt anden betydning, og dig kælenavnet Polytheistisk Computernørd - humorisme er jo ikke altid ondskabsfuldt, den ka' også spejle en luftigere omgangsform, ved du. Og det er trods alt lettere med bare ét navn, den samme sang er straks en anden sag..;)

mvh
Simon

Arne: "For mig er døden inspiration til at leve - fuldt ud - inspireret af Helligånden kan jeg godt kalde det - og uden at tro, at jeg på nogen måde hverken kan vide eller fatte, hvad der sker mig, når jeg dør."


- Jeg har et par spørgsmål til dit indlæg, som jeg ønsker, du uddyber.

- Hvad er Helligånden og hvorfra får du den?

- Hvad forstår du ved at leve fuldt ud på grund af bevidstheden om din død?

¨¨¨¨

Tak for svar.

¨¨¨¨
Arne:

SVAR: Jeg spurgte, fordi jeg har forstået, du ikke tror på bibelens gud ...

... og Helligånden er jo denne guds sandheds ånd, den der skulle/vil hjælpe Jesu apostle/disciple til at forkynde som Jesu underviste dem, ikke?

Derfor ville/vil jeg gerne forstå, hvordan Helligånden kan inspirere dit liv, så du lever "fuldt ud" ... fordi du er bevidst om din død.

Johannes 14: 25-26: SÃ¥dan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer.
Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Johannes 15:26-27: Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

¨¨¨¨