Hej Arne
Arne:
Jeg vil derfor stadig mene, at den, der missionerer, har et meget alvorligt samvittigheds-spørgsmål hængende over sit hoved:
Er det nu også det rigtige at gøre?
Ja, mon ikke!
Hvis en blind leder en blind, falder de jo begge i grøften. Men hvis nu han ikke er blind ... så er han måske forpligtet?
Hvis du havde en medicin, som kunne redde liv, ville du så ikke dele den? Eller ville du frygte, at det måske var gift? Tja, man skal jo være varsom!
Jeg må derfor give dig ret ... der er virkelig et spørgsmål her. Man må missionere i den største ydmyghed. Desværre viser tilfældet vist flest eksempler på det modsatte.
Arne:
For "det originale" kender vi jo kun fra, hvad der sidenhen er nedskrevet - og hvor pålideligt er dét?
Dér har vi vel hver især kun den mulighed at vurdere efter bedste evne, hvad der er ægte - og hvad der sidenhen er påklistret
Det kommer i mine øjne an på, hvad kriteriet for ægte er. Skal det blot være historisk autentisk?
Forestil dig at et historisk-pålideligt Jesus-skrift blev fundet, men at Jesus her prædikede diverse straffeformer ... ville du opfatte det som specielt værdifuldt? I mine øjne ville Jesus i så fald miste sin status.
Hvad der er "ægte" må efter min mening afgøres af hjertet.
Kærlig hilsen
Thomas