Kære Tikka, Thomas m.fl.
Tak for jeres interesse og omsorg for trosfrihed.dk
Først og fremmest er et debatforum afhængig af at nogle har noget på hjerte de gerne vil dele med andre. Der er jo masser af alternativer derude, men det er også vigtigt for mig at man kan debattere anonymt. Det kan man nemlig kun de færreste steder (med mindre man opretter en falsk profil).
Jeg har endvidere heller ikke nogen politiske eller økonomiske interesser der skal plejes, så derfor forbliver teksten på forsiden som den er. Jeg synes ikke den er lang, og det er kun rimeligt at besøgende for et par ord med på vejen om hvad trosfrihed.dk er.
Rangering i søgemaskiner afhænger ikke af om man har et bestemt navn - eks. debat, men om kvaliteten af indholdet. Mange af de besøgende der kommer forbi her, kommer jo fordi de søger efter et eller andet, og så er trosfrihed.dk poppet op mellem søgeresultaterne. Som eksempel kan nævnes Kristian Pedersens (kræn-p) indlæg om oversættelsen af Bhagavadgita 2009, 2.del som har rundet over 100000 sidevisninger. Kristian Pedersen gik desværre bort for ca. 2½ år siden. Jeg håber således at I alle fortsat vil bidrage til en konstuktiv og indholdsrig debat