Arne det vigtigste er at Thomas forstår hvad jeg her snakker om. Det henviser til en, blandt mange, gammel strid her på Facebook og Thomas ved alt om hvad det drejer sig om (vi var en hel del involveret i denne strid blot ikke dig Arne) og hvor meget det forurener hans sind og gør ham rethaverisk selvretfærdig og forfængelig (såret nærtagen) og jo mere optaget heraf et menneske bliver jo mere selvisk og uretfærdig og disrespektfuld kommer det til at optræde overfor modparten. Og jeg ved hvad jeg taler om fordi jeg selv har været en del af alt dette.

Et menneske kan være direkte konfrontatorisk "modbydelig" og uretfærdig i sin adfærd opførsel overfor modparten (Bjørn og HansKrist når de var værst var typer herpå), men et menneske kan også være indirekte underfundig modbydelig eller uretfærdig overfor sin modpart ved enhver gunstig given lejlighed i det skjulte. Nå nok om det, det korte og lange er at vi alle bør komme fri af det onde, eller dette at ville bringe næsten til fald, fremstille næsten i et dårligt lys og os selv som bedre. Slut på det nu, vi må videre.

I sit vanvid kan et menneske finde på at argumentere med Gud på sin side, med den eneste sande Jesus på sin side og med hvilke afsnit af bibelen der er sande og hvilke ikke etc.. Alt ender galt for et menneske, dømmekraften sættes overstyr fordi et grimt underliggende motiv styrer hele ens adfærd, nemlig at man vil vinde over sin modpart for enhver pris. De kristne eller kirken eller nogen andre skal rammes og ned med nakken før er ens tørst ikke slukket.

Fanget ind på en sådan måde er det da 100% sikkert at man ikke er i nærheden af den Jesus de kristne slutter op om som værende Kristus deres. Sværere er det heller ikke at forstå end at Jesus bar ind i verden at mennesket skulle præges af livet med Gud og den Hellige Guds Ånd. Dette intime “jeg-du” Gudsforhold, “fader-søn” forholdet, med den hellige Guds Ånd at vandre i, til ret færd, retfærdighed, modsat selvretfærdigheden.

Dette var revolutionært fordi nu ingen religiøs forordning eller verdslig orden eller forordning nu kunne kile sig ind mellem menneskets intime kreative umiddelbare Gudsforhold, der var ubetinget og givet direkte som den Hellige Guds Ånds ledelse af vores vækst/udvikling og færd/adfærd.

Hvad så med Loven og budene, og påbud og alle vedtagne etiske retningslinjer?? Dette spørgsmål rejste sig (ja følger altid, rejser sig altid, efter, i kølvandet på noget revolutionært uanset om det er i kærlighed eller i politik.

Kort og godt er det kristne svar at loven og Guds bud til os mennesker dem er der sjældent noget galt med, og det vil i langt de fleste tilfælde være fint om vi levede op til mange af dem. Men det er ikke disse der formår at ændre menneskets sind så det frivilligt og af sig selv gør det gode som kom det indefra den gode retfærdige Gud selv af. Loven og budene kan tugte os, men de kan ikke velsigne os, de kan ikke hellige os, de kan ikke heale, helbrede os, de kan ikke gøre os kreative og generøse og få os til at elske næsten, den os fremmede, dette kan kun en fri adgang til Gud og Den Hellige Guds Ånd (altså at mennesket får en fri adgang til sine ubevidste potentiale og spirituelle ressourcer (visse arketyper fx) eller bedre formuleret, kun dette at komme i proces med arkeånden i det ubevidste kan Heale os, frelse os).

Hvad Jesus og Paulus revolutionært stod for er ikke så svært at forstå som vi nogen gange gør det til. Og hvad Jesus blev repræsentant for det præsenterer Paulus sine menigheder for. Og Kirken er en levende organisme, der forsat udvikler sig, af mennesker under Den Hellige Guds Ånds ledelse, det er Helligåndens værk, virkekraft og forsamling.

Skrifterne kan være til inspiration og gode til måske at lære af, blive lidt klogere af, men de kan aldrig blive vejen til frelse og vores retfærdighed, rette færd, adfærd, dette er Guds nådesfyldte frie underværk med os mennesker, der kommer i stand når vi sætter os i den intime “jeg-du” kommunikation og communion til vor Gud Himmelske Fader vi tror på grundet de erfaringer vi har med denne størrelse der gemmer sig, skjuler sig, for vores prosaiske logiske hverdagsbevidsthed men som religio vi har forbindelse til stadig som arkeånden, godt nok for mange en ubevidst størrelse.

Jung har en forståelse hvad jeg taler om her, men for den seriøse nysgerrige følger her hvad suveræne uovertrufne Edgar Morin siger om forholdet, så præcist at det gør ondt, at det er slående, ja alle bliver vi slået af forundring og man bliver aldrig helt sig selv igen uden at være blevet meget klogere på sig selv og sindets (sjælen psykens) gådefulde måde at være opstået på og stadig via religio havende, bevarende, integritet og sammenhæng, og formå healing for det moderne menneske der er neurotisk fremmedgjort sig selv gennem ensidig brug af logos fornuften, der spalter os fra verden og abstraherer objekterne fra os som subjekter, hvor vi bliver fremmede og ensomme i verden (der forekommer os objektiv astronomisk mægtig og uvedkommende os og vi ingenting i sammenligning hermed) og vi fyldes af hjemlængsel (religion) en hjemlængsel der dog kan ophæves fordi vi kan finde hjem igen til os selv uden at tabe og miste (vores homo sapiens forhjerne styrke og konsolidering, befæstelse) hvilke erfaringer vi gjorde os i vores fremmedgjorte udlændinge tilstand under vores ensidige bevidstheds ledelse:

Arne håber du kommer over din følelse af væmmelse.

Dette afsnit ud af sammenhængen kan da godt virke meget direkte.

Et angreb eller bagtalelse Thomas bliver der ikke tale om.

Hvad den gamle strid her på trosfrihed (og ikke facebook som der kom til at stå) drejer sig om vil det simpelthen føre alt for vidt at forklare. Selv om Thomas selv er inde på det.


Jeg mener bare at se Thomas ikke er fri af den gamle dagsorden der har nogle trælse underliggende motiver som virkelig ikke klæder Thomas ret godt efter min mening.

Jeg har givet ham chancen til at få ryddet op i en gammel bitter strid som Thomas tydeligvis ikke er kommet sig over endnu. Det overrasker mig og jeg finder det er ret så sørgeligt, ja jeg ved ikke på hvilket år og stadig at være optaget af en så slet dagsorden.

Kom nu videre Thomas eller også tal direkte om hvad det er du er ude på, har i sinde med din trådstarter Guds Ord.

Mig der var en del af vores gamle strid og uenighed kunne straks se hvor det bar hen af med dig Thomas da du begyndte "Guds Ord" og ganske rigtigt, indlæg længere fremme undgår du ej heller selv at nævne det.

Jeg kan bare se du er styret af noget der gør dig alt andet end uselvisk, som jo ellers er dit store ideal.

Jeg vil gerne hjælpe dig fri Thomas (hvilket jeg kan sige både venligt og humoristisk til dig). Jeg tror du kan blive fri hvis du vælger den direkte åbne og ærlige debat (med mig fx) om den her gamle sag som tydeligvis stadig nager dig.

Du er ihvertfald ikke fri, men stærkt styret af nogle underliggende skjulte og slette motiver.

Hvorfor ikke komme disse til livs engang for alle ved at indgå i en åben og ærlig debat, hvor det ikke gælder om at sejre over nogen, men at bringe klarhed over hvad det er vi ser så forskelligt på.

Måden du fremstiller det på er ikke fair + jeg bliver da lidt nysgerrig efter at vide hvor det er du mener Luther fejllæses, misforstås.

Jeg kan også slippe det hele hvis du ikke ønsker en åben og ærlig debat om vores ret voldsomme strid fra gamle dage.

Jeg rækker dig bare en hånd og min ånd til at vi får det her gestaltet på en mere frugtbar måde end du for mig at se ligger op til. Og som sagt så føler jeg du skylder dig selv Thomas at komme videre i teksten og i din personlige udvikling som debattør overfor ikke mindst de kristne som du tydeligvis gerne vil belære og dømme mere end du ønsker at forstå hvad de siger.

Derfor behøver du jo ikke være enig med dem. Men måske du ville stoppe med, for din egen skyld, at skulle evigt og altid at komme efter dem ved bla utallige kopier af tekst fra Nye Testamente, der kun har et eneste formål at blive fremstillet så tilpas manipuleret at du nu mener at have trængt de slette kristne mennesker op i en krog.

Vi er jo ikke født igår og det er tydeligt hvad du gerne vil opnå.

Jeg tror det blev for meget for mange af os.

Men er du virkelig ikke blevet klogere Thomas så leg du bare videre, men vær klar over at i sidste ende det er dig selv du leger værst med. Vi andre klare det nok, men seriøst i dine Jesu ord og bud sammenhænge vil du nok ikke opleve at jeg vil/kan tage dig. Det bliver en hovedrysten herfra over denne din barnlige opførsel jeg finder det at være.

Hvad er det du vil opnå? Hvad er det du ønsker det skal ende op med??

Jeg kunne forstå hvis du ønskede en åben og ærlig debat med dem/os du hentyder til. Men det er tydeligvis ikke det du gør, men altså jeg inviterer dig nu hertil.