Pssst! Med det glade knald i låget, der jo i den grad ka’ misforstås, mener jeg faktisk, at et ’glædeligt knald i potten’ langt er at foretrække og støtte op om, fremfor uglædelige…;)

mvh & god aftning
Simon

Hej Simon, din nisse

"Et glædeligt knald i potten langt er at foretrække ... :)))


En lille nisse på potten sad,
men hvad han gjorde det ved jeg ej.
Men da jeg ned i potten så,
en lille gæk på bunden lå.

Nu sender jeg den til dig, min ven
og håber at få et æg igen.
Mit navn det står med prikker
pas på, det ikke stikker

.........

P.s.

Husk på: https://vimeo.com/22801718

Hej i natten, RM..

Ægget må du afvente lidt endnu - en fremragende idé! Ænderne derimod duver i vinden som Lausensen her, undrende ...

Jeg glemmer aldrig noget
der er af betydning
Jeg skelner ikke
mellem højt og lavt
Det er et selvmords dagdrøm
at leve sådan
at ville det bedste
man aldrig kan
Og kragerne samles
hver morgen i træet…

*

Hvor er malerne henne
når solen går ned
og rørene står
som et brændende sind
omkring søen
Hvor er de
med deres små
besatte sjæle
Hvorfor brænder de ikke
som rør
og hvor er digterne henne
Hvorfor sidder de ikke
på tomme bænke
med udsigt til himlen
Hvor er de henne
når alt andet brænder
Hvorfor maler de ikke
det der kan malers
Hvorfor skriver de ikke
det der kan skrives
når vejret slår om i tø
og ænderne flytter

- Peter Laugesen.

Af de der kan male, er der ikke længere mange tilbage; en døende kunstart er snart helt erstattet af digitale snapshots, der sagde alt allerede første gang. Af digtere er der heller ikke mange tilbage, bænkene står tomme som søerne, fluefiskeren med havørneblikket er for længst gået hjem, men nogen ser efter dem...;)

mvh
Simon

P.s.:
Nogen ville formentlig sige, at enhver nutid bør vende blikket mod dets fremtid, andre, at fremtiden nogen søger, får mange til at se tilbage i ønsket om at gense kvaliteten i poesien og malerier man engang evnede at skabe - og meget apropos er Wordsworth, silly old sheep, igen stået op:

The clouds that gather round the setting sun
Do take a sober colouring from an eye
That has kept watch o’er man’s mortality;
Another race hath been, and other palms are won.
Thanks to the human heart by which we live,
Thanks to its tenderness, its joys, and fears,
To me the meanest flower that blows can give
Thoughts that do often lie too deep for tears.

- Wordsworth, sidste strofe fra Ode – Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood.

mvh
Simon