Hej i søndagens natning, RM..
Det er efterhånden sjældent jeg ser Det Kgl. Teater indefra, men tænker ind imellem på oplevede stykker når jeg kører forbi, og dét er nok ikke et af dem der kommer i dén pulje. Det betyder jo ikke at stykket ikke kan være en stor oplevelse, tværtimod er det ofte sådan, at det man tager lidt afstand fra viser sig at være en oplivende affære, som det jo også er det med fester, har jeg tit erfaret. Så hvis du skal se det, håber jeg du tager hjem efter en god aften.
Og slutningen og begyndelsen var altid til
Før begyndelsen og efter slutningen.
Og alt er altid nu.
T.S. Eliot
Her et af umådelig mange fine fra Dylan Thomas, hvis breve jeg imellem Richard Burtons dagbogsnotater læser med iver:
A Rude Poem
A Sundays paper did its best
To build a Sunday singing nest
Where poets from their shells could burst
With trembling rhymes and do their worst
To break the laws of and metre
By publishing their young excreta.
A highfalutin little bloke
Conducted (with an artichoke)
The choir of birds who weekly piped
From pages very neatly typed.
Hail to the Referee all plastered
With products of the pimp and bastard.
With each prophetic phrase or clause
Dropped from their educated jaws,
The guts of Logic turn about,
The swine of Bathos shows his snout.
With every – verse they print
Their Muse develops a worse squint.
Not all rejoice that Victor N
Is far above the run of men.
A new Messiah of the Muse
Would that we could, like these old Jews
Place on the head an ink-filled crown
And crucify thee upside down.
mvh
Simon
Redigeret af Simon (07/11/2016 02:06)