1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26986 - 03/03/2019 05:29
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen Simon Schade og musik hører næsten uadskilleligt sammen, og det samme er det for James Joyce og hans Digte og epifanier. Så jo, nu er jeg langsomt ved at nærme mig Joyce som optakt til Ulysses efter min Prousteperiode ... :))) KAMMERMUSIK
I
Musik i jord og luft Hør strenges spil Musik og pilens duft ad floden til.
Musik lyder langs med floden hvor Elskoven går med blege blomster på kappen og løv i sit hår.
Han står så stille imod musikken vendt. Hør ham nu spille sit strengeinstrument.
II
Tusmørket går fra ametyst til blåt og dunkelblåt. Og lampens blege grønne skær er over vejen trådt.
Klaveret spiller en gammel sang, så lystig, langsom, blid. Hun bøjer sig over elfenben og vender hovedet hid.
Alvorlige øjne og tanker sky og hænder, der flagrer lyst. Tusmørket bliver dunkelblåt med lys af ametyst.
III
Kan du høre i denne stille nat du ensom op imod himlen ser at nattevindene sukker her og harper beder Amor at snart gryets under sker.
Nu mens alle sover våger du og hører harpers spinkle klang for Amor som en velkomstsang. Hør nattevinden svarer nu og melder solopgang.
Spil, harper, for kærlighedens Gud der spreder lys, hvor end han går over skyer nu i timen hvor musikken vælder fra himlen ud og jordens lande når.
IV
Når over himlen går en stjerne jomfruelig og modløs, sky, en stemme kommer fra det fjerne og synger ved din dør påny. Hans stemme blid som dug i maj og hør, han synger kun for dig.
Synk ikke hen i drømme mer når han ved aftentide kalder og grund ej mer: Hvem synger der de ord der i mit hjerte falder. Men lyt til sangens ord, og vid, at det er mig, der kom herhid.Proust har jeg stadig gang i, også sådan lidt her og der, fordi mange forfattere beskriver, hvilken inspiration han har været for dem hver især bl,a. Jens Christian Grøndahl og Knausgaard. Zweig venter jeg stadig på skal blive ledig fra biblioteket, og den glæder jeg mig også til. Ellers har jeg taget lidt fat i Tove Ditlevsens forfatterskab, både fra din tidligere inspiration og fra denne radioudsendelse for nyligt: https://www.dr.dk/radio/p1/skoenlitteratur-pa-p1/skoenlitteratur-pa-p1-2019-02-06Forårssolens lune dage blev nydt trods rindende øjne og næse, så det næsten har været umuligt for mig at se ud af de tilsandede øjne. I dag vil jeg danse regndans i haven i og råbe hurra for dråberne, der kommer som himmelsendt ... :)) Go' søndag til os begge RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (03/03/2019 05:31)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26990 - 04/03/2019 06:02
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ i regnen, RM..
Kun en del af Knausgaards hudafføring nåede øjnene, lagde den fra mig inden han korsfæstede sig selv på torvet - tænk, at han har følt sig inspireret af Proust, det kommer nu alligevel bag på mig..;)
Jeg deler med Tove Ditlevsen din glæde, hun og adskillige andre fra krigstidens digtning lever, og vil overleve mange nulevende i kraft af de mange fine fortællinger, der satte sig varige spor; præcis som Martin A. Hansen hvis Efterslæt - en efterladt samling af nydelser præsenteret af Th. Bjørnvig - jeg nylig læste. Og selv om jeg jo ser dit natbord er besat, her yderligere en anbefaling der nys fortryllede mig, og som sikkert vil stå sig godt til Zweig, nemlig H. M. Enzensbergers Om litteratur. Ja jeg tror såmænd Zweig ku' være blevet rullet i stol ind i Gruppe 47's møder, havde det ikke været for hans endegyldige fortvivlelse. Det er i al fald en natbordsdrøm.
Sluttelig og med tak for fin poesi, kvitteres her med lidt fra Hr. Jensens Den store epoke – der ka' få én til at tænke på nationalbedrag klistrende til ministre som Goebbelsskygger, børnene der legede krig i stjernebesatte sandkasser og troede sig på afstand af ligstanken, der dog med få ord hjemsøger blodskudte øjne, de nu medlidenhedssøgende ofre for andres løgne, eller sandhedsvidnerne og civilisationens store frelsere; ak ja, den slags har ingen ende …
Køkkenskriver
I køkkenet har sjælen fred og kroppen får endelig vished. Det er hér de taler sproget, hér at man får tingene at vide. Ordinære programmer bliver aflyst og satellitterne sender henover døgnet fra Bagdad, Beograd, Kabul, Manhattan. Eksperterne udlægger troppebevægelser. Jeg snitter peber til at komme i salaten. Jeg skyller af efter fællesmåltidet og tænker at Neophos fabrikerer svaret på tidens had og problemer: et effektivt flydende afspændingsmiddel. Studieværterne bærer alle slips og beder mig blive på deres kanal. Vi skal føle at vi er midt i det hele, men vi er ikke midt i det hele. Det er ikke deres køkken, og det er ikke vores krig. Jeg stod her da muren gav efter. Jeg stod her da broen blev bombet. Jeg stod her da tårnene faldt, og min datter kom med telefonen. Forvredne billeder tonsede ned fra krystalkuglen på køleskabet, og jeg sagde ja til at kommentere det hele endnu før jeg vidste hvad der var sket. Ministeren forklarer at krigen e3r nødvendig. Han har ikke selv skrevet talen. Det har min gamle kollega fra avisen, så hvordan kan jeg tage retorikken alvorligt? Det er som med leksika man selv har skrevet. Man husker hvor usikker sandheden var, da man formulerede sig fyndigst. Manden med skægget i hulen må være som Robin med hætten for seglets disciple. Der er mest at vælge imellem hos Iso men danskvand er billigst i Netto og Spar har åbent om søndagen. Det handler så om jordskælv i Iran, pædofile katolske præster i Belgien og svineriet på de fynske slagterier. Jeg foragter mig selv for at følge den martrede verdens flakkende genskin og tro jeg kan vide hvad ofrene føler. Dr har brug for dine penge, ikke din medlidenhed. Du er godt nok blevet gammel, bror, Hvis du tror din stemme er vigtig.
- Bo Green Jensen.
mvh Simon
Redigeret af Simon (04/03/2019 06:14)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|