annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19675501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2619956
Åndelig Føde 2437460
Et andet syn 2162026
Så er der linet op... 1859794
Galleri
Narcissisten og legebarnet!
Hvem er online?
0 registrerede 819 gæster og 104 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 15 af 29 < 1 2 ... 13 14 15 16 17 ... 28 29 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#1579 - 18/07/2008 17:00 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: ALH]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Kære Anne!

Min henvisning til at min replik til dig står ubesvaret, var blot en simpel konstatering og ikke udtryk for, at jeg rykkede for et svar.

Jeg er godt klar over at du holder ferie nu, og sendte dig da også en lille kort hilsen på chatten i den anledning.

Det ville glæde mig meget, såfremt du når du vender tilbage i næste uge kunne afse tid til en kommentar, også til min lange redegørelse til Arne i dag, hvor jeg går noget mere i detaljer med tingene.

Vi har givetvis et problem på debatten med visse debattører som excellerer i personfnidder i stedet for holdninger og argumenter, og jeg kan vist ikke selv sige mig helt fri for på ukristelig måde ikke altid blot at have vendt den anden kind til, når jeg er blevet urimeligt og groft angrebet, men i stedet reageret efter talionsprincippet (den naturlige lov) som den forhenværende præst Richard Riis kalder denne basale moralske lov.

Og når man gør det, så vokser ondskaben, for deri ligger en vis anerkendelse af den. Så for at få dæmpet personfnidderet ned igen, må jeg også tage mig selv i nakken og konsekvent ignorere alle indlæg som ikke forholder sig til emnet, men negativt og uvedkommende til personen.

Så jeg bliver nødt til fremover helt konsekvent at anvende mit gamle princip for at få filtreret skidt fra kanel: at sådanne ignoranter bør ignoreres, også når de blander ad hominem angrebene med yderst fornuftige spørgsmål som ligefrem råber på et svar.

Personfnidder er som støj på linien der ødelægger den gode saglige dialog. Faktisk har jeg gjort mig nogle overvejelser over netop at identificere det onde som princip med virkningen termodynamikkens anden lov.

Liv er alene muligt i antientropiske systemer, som f.eks. på planeter der kredser om en centralstjerne i passende afstand. Derved kan der opbygges orden hurtigere end entropien kan nedbryde den, og det er en fysisk forudsætning for liv.

Ifølge en moderne fortolkning af termonynamikken kaldet "post-Prigoginean" er den hurtigste måde universelt set at producere entropi på, at opbygge orden så hurtigt som muligt i lokale systemer (som vort). Hver gang en højere orden produceres i et lokalt system må der nemlig produceres endnu mere entropi andre steder i universet for at adlyde det termodynamiske diktat om, at den totale emtropi i universet altid vokser.

Liv er udtryk for en højere orden (en højere ordnet tilstand af stoffet) end død materie, og væsener med selvreflektion og sprog (personer) er en endnu højere orden som derfor producerer endnu mere entropi andre steder i universet for at opfylde entropiloven. Dermed er der givet mulighed for at give en fysisk forklaring på - en lovmæssighed - som forklarer hvorfor livet udvikler sig i en bestemt retning - fra mere simple organismer til mere komplekse - uden at skulle inddrage ikke fysiske forklaringer og uden at den endegyldige forklaring alene ses som "survival of the fittest" på et eller andet niveau: det genetiske, individet, populationen eller artsniveauet.

I et senere indlæg vil jeg forsøge at udvikle disse tanker yderligere. De er også forbundet med den nyeste tværvidenskabelige forskning inden for biosemiotikken som på en måde supplerer og understøtter nogle af sprogfilosofiens resultater. Biosemiotikken ser livsfænomenet som produktion, tydning og udveksling af tegn på alle niveauer i den levende organisme fra det genetiske og cellulære til de processer i vort centralvervesystem som gør os til selvreflekterende sprogbrugende væsener (personer).

Evolutionsteorien er ganske enkelt en ringe teori som ikke forklarer ret meget, hvilket jeg har vidst fra første gang jeg satte mig ordentligt ind i tingene og gennemtænkte dens grundlag. Men det er først i de senere år, at jeg mere præcist kan sætte fingeren på de ømme punkter og gøre mig mere konkrete forestillinger om, hvad der kræves for at nå frem til en bedre teori til forklaring af livsfænomenet og dets udviklingshistorie.

Jeg glæder mig således til i samarbejde med og inspiration fra debattens troende og tænkende medlemmer som er interesseret i seriøs diskussion, at udvikle mine hypoteser om livsfænomenet.

Fortsat god ferie på klippeøen, som jeg ikke har besøgt siden nytåret 67/68 hvor jeg mutters alene kravlede rundt på Hammershus Slotsriun i snestorm smiler

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


----------------------
"Not everything that counts can be counted, and not everything that can be counted counts." - Skilt som hang på Albert Einsteins kontor på Princeton University, USA.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#1580 - 18/07/2008 17:16 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Ipso Facto]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Citat Ipso Facto:
Citat:
Om naturvidenskaben kan nå frem til en endegyldig beskrivelse af den fysiske verden og dens love kan vi umuligt vide. Siden den berømte diskussion mellem Einstein og Bohr om kausalitet/kvantemekanisk indeterminisme er bestræbelserne i fysikken gået på at opstille en universel basis teori (kaldet GUT - Grand Unified Theory) som forener eller ophæver uoverensstemmelserne mellem relativitetsteorien og kvanteteorien, ved at løfte sig op på et niveau OVER begge teorier, og hvorudaf enhver fysisk teori kan så udledes ved hjælp af empiri og logisk implikation. Einstein anvendte efter diskussionen med Bohr resten af sit liv på at løse dette problem, men også han måtte give fortabt, ligesom alle hans efterfølgere.


Gudfader bevar os for en gang vrøvl og falske postulater. Det er vist på tide at udstede en advarsel om ikke at fæste lid til noget som helst udsagn fra Ipso Facto om naturvidenskab.

Grand Unified Theory (GUT) er ikke et forsøg på at forene kvanteteorien og relativitetsteorierne. Den er kun et forsøg på at forene Steven Weinbergs elektrosvage teori med den stærke kernekraft. Den vil overhovedet ikke kunne forklare gravitionen, som var det problem, der interesserede Einstein.

For at forene de fire fundamentale kræfter kræves en såkaldt TOE (teorien om alting) og den har faktisk fundet en matematisk tilfredsstillende forklaring i form af M-teoriens samling af de 5 strengteorier. Problemet er bare, at en eksperimentel påvisning af M-teoriens rigtighed vil kræve en supercollider på størrelse med solsystemet og langt mere energi end jorden modtager fra solen, så foreløbig må vi nøjes med at konstatere at ingen kendte fakta er i modstrid med M-teoriens konklusioner.

Om M-teorien så er den eftersøgte TOE er et åbent spørgsmål, for den forudsiger også, at vort univers er et blandt mange, og at vort univers i starten bevægede sig gennem flere faser af flerdimensionale rum, kaldet Calabi-Yau spaces, inden det faldt til ro i vort firedimensionale univers.

Om der findes noget, der kan sammenlignes med liv, som vi kender det, i disse alternative universer, er også et åbent spørgsmål, for de fundamentale kræfter vil have forskellige størrelser i hvert univers.

Man vil aldrig kunne udlede holdbare fysiske teorier "ved hjælp af empiri og logisk implikation", som Ipso Facto påstår. Alle moderne fysiske teorier er matematiske teorier, som kun kan testes helt eller delvist ved kostbare højenergetiske forsøg, og køen til collideren i CERN er meget lang.

Ipso Facto har overhovedet ingen føling med eller forståelse for moderne forskning, og jeg har efterhånden grebet ham i så mange grove fejl og misforståelser, at man lige så godt kan tro, at verden hviler på ryggen af en kæmpeskildpadde, som at tro på Ipso Factos hjemmestrikkede forklaringer fra det forrige århundrede.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.
Top Svar Citer
#1582 - 18/07/2008 17:52 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Ole.

Jeg fristes over evne til følgende spørgsmål:

Hvis Ipso Facto har fejl i nogle detaljer angående naturvidenskabelig forskning, hvorfor bidrager du så ikke til den gensidige inspiration med din viden - i stedet for alene generelt at mistænkeliggøre manden?

Der er jo meget mere på spil her end alene naturvidenskab, og hvor detaljerne kan forbedres, bliver mulighederne for et helhedsbillede jo større.

Hvor er vi?
Hvad ved vi?
Hvad kan vi forestille os?
Hvor langt kan vi komme ved fælles hjælp?

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (18/07/2008 17:53)
Top Svar Citer
#1583 - 18/07/2008 18:04 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Arne.

Citat:
Hvis Ipso Facto har fejl i nogle detaljer angående naturvidenskabelig forskning, hvorfor bidrager du så ikke til den gensidige inspiration med din viden - i stedet for alene generelt at mistænkeliggøre manden?


Det skal du få et fuldt svar på lidt senere i dag. Lige nu står den på aftensmad og et par breve, der skal besvares.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.
Top Svar Citer
#1595 - 18/07/2008 19:39 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Ipso Facto]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Fordi de er nogle fjolser. smiler

Jeg spurgte blot hvad ordet &#8221;ligeglad&#8221; hed på latin. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for at jeg er ligeglad i den betydning af ordet. Ordet er oprindeligt en sammen stilling af to ord, lige og glad, hvilket betyder at man er glad under alle omstændigheder. Det er også et udtryk for en sindstilstand som ikke lader sig påvirke af disse omstændigheder.

Du nævner selv en del &#8221;fejlargumenter&#8221;. Jeg ved ikke om du er bekendt med Eric Bernes spilteori fra transaktionsanalysen, men alle disse &#8221;fejlargumenter&#8221; er i virkeligheden fangstkroge som har den hensigt at fremkalde en bestemt reaktion. I stedet for at reagere kan man være ligeglad. Hvis nogen går efter manden i stedet for bolden kan man f.eks. lade være med selv at forfalde til det samme. En ironisk eller sarkastisk kommentar fremkalder også en reaktion.

Ole Bjørn er en mester i at lade sine indlæg indholde en nedgøring af opponenten, uden at denne egentlig ved hvad han er udsat for. Det næste skridt i Ole Bjørns taktik er så at spille fourettet uskyldighed for derefter at føle sig berettiget til åbenlyst at nedgøre sine debatkolleger &#8221;fordi han gør jo bare hvad de andre tvinger ham til.&#8221;

Jeg har selv været udsat for Ole Bjørns debattaktik, men jeg er ærlig talt &#8221;skideligeglad&#8221;. Jeg interesserer mig ikke så meget for det område af tilværelsen som du og han har valgt, jeg interesserer mig mere for forholdet mellem mennesker og til dels samfundsforhold. Men jeg lytter gerne til mennesker der fortæller om det som de mener at de er gode til. Det hører med til at kende sin begrænsning også at være klar over at der er ting man ikke ved. Desværre ser man ofte at mennesker der virkelig ved noget om en ting ikke har den nødvendige ydmyghed til at erkende at der også er noget de ikke ved så meget om. Ingen kan vide alt.

Fra mit lille hjørne af tilværelsen foregår der mellem dig og Ole Bjørn en kamp om at være debattens &#8221;grand old man&#8221;. Ole Bjørn ser dig som en trussel mod denne rolle, som han selv mener at han har af den simple grund at han er af den overbevisning at han er altvidende. Ham om det.

Om Ole Bjørn har rygklappere, dem om det, jeg hører ikke til dem. Og med hensyn til jeres indbyrdes duel tager jeg ikke stilling. Jeg betragter den nærmest som lidt umoden. Tal dog pænt til hinanden.

Som en lille erindring om min egen måde at opfatte på, erindrer jeg et citat fra Bhagavad Gita (da jeg igen har skaffet mig af med den er det ikke ordret) men meningen er tydelig nok, idet den atter omfatter erkendelsen. Når man har nået den vil man opdage at man bliver ligegyldig overfor alt hvad man har lært og hvad man kan komme til at lære, at man ikke tager sig selv højtideligt, med andre ord. For mig er stor intellektuel viden ikke alfa og omega, det er det derimod at forstå de vanskelige indbyrdes menneskelige forhold.

Jeg har for øvrigt noteret mig at du atter skriver ad hominem. smiler

PS. Jeg er ikke klar over hvad BLÅ STUE er, det lyder lidt som den lukkede afdeling.

Men så kan jeg jo lære at nære mig med mine indskudte bemærkninger. smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 15 af 29 < 1 2 ... 13 14 15 16 17 ... 28 29 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 10:23
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Efter angreb med syre og kniv: Mestervæ..
14/11/2024 17:38
Bomber ved Brasiliens højesteret efterf..
14/11/2024 17:17
Påkørt bro skal rives ned
14/11/2024 16:41
Satiremedie køber konspirationsteoretik..
14/11/2024 16:39
Partier optimistiske inden nye forhandli..
14/11/2024 16:16
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Færdselsuheld spærrer E20 ved Lundersk..
14/11/2024 15:35
Brasilien efterforsker eksplosioner ved ..
14/11/2024 15:26
Politistation evakueret tre gange efter ..
14/11/2024 14:55
Satiremedie køber dømt konspirationste..
14/11/2024 14:28
Retfærdighedens vogtere eller fordærve..
14/11/2024 14:20