Hej Arne

Kunne du tage fejl? Tænke forkert?

Nu vil jeg gerne tilgodese dit behov for at leve, så hvad siger du til, at vi sender dig med en rumraket ud i rummet, og så trykker på den røde knap

Tror du alle ville vælge som dig?

Forbryderne vil også gerne leve, men deres selvskab vil du nok gerne være foruden.

Måske det hele kan koges ned til om vi vil leve for enhver pris?

Jeg er ikke alvidende, så...

Kærlig hilsen

ABC

Ohøj RM…

Symbolikken i adskillige af Triers film handler om samme tema: enkelte menneskers psykiske reaktioner på erkendelsen af forgængeligheden, der så skaber en angst der paralyserer (katatonisk) med vidtrækkende konsekvenser for handlingens videre forløb i en særlig social ramme, der så igen får konsekvenser for både livssyn og vision.
Når netop børnene anbringes i krisens epicenter, da ruller Sisyfoseffekten selvfølgelig nedad samtliges kinder i salen, ingen går uberørt ud af dén biografsal – klassisk litteratur/film indeholder samme psykiske realisme, der kontrasterer ønsket om at beskytte uskylden, dyden og børnene, muligvis tilendebragt i åben form.
Der er næppe noget mere forfærdeligt end at se ind i sit barns bange øjne, ens hjerte bruser over i beskyttertrang, sådan er kærligheden jo, beskyttende, varm, våd og egentlig ret krævende, man tilsidesætter sig selv for enhver pris ;)

Dette tema har selvfølgelig intet at gøre med evolutionsbiologi, mens der derimod findes en klar relation mellem menneskers kåde drømme om et harmonisk liv ved guddommelig skabelse og de psykiske mén, der kan afstedkomme, når mennesket endelig må indse at disse drømme kun har menneskets egen fantasi som ophav. En sådan drøm er m.a.o. også et barn man forsøger at beskytte mod livets barske realiteter, og historisk set med voldsomme krige ind- og udvortes …

Muligvis det ikke lige var hvad du sigtede til, med de herlige minutters filmklip, men ind imellem skal vi jo også ha lidt af det end ikke vores fantasi ville ha disket op med for gæsterne, overraskelsen. Og hvor blev du overrasket…;)

Bedste hilsner
Simon
P.s.: Fyda hvor den sol maste på igår, og ser ud til at gøre det samme i dag – jubiii! råbte nissen med julesne på næsen ;)

Halløjsa Simon Snowie Nosie :)))

Åh jo, Trier siger mere end som så med sine film. Jeg har elsket hans film og hans evne til en så tydelig (og dobbelttydig) fremstilling af det menneskelige på godt og på ondt.

Det skønne, det tragiske, det menneskelige, det umenneskelige, smålige og afstumpede, det generøse, det umiddelbare (og naive/enfoldige), overfladen, indvendigheden, barn, voksen, det overtrumfende menneske som noget af det mindste, og det ydmyge og lidet menneske som noget af det største i det mindste.


I juli 1945 under en hedebølge blev denne sang og melodi skabt af Sammy Cahn og Jule Styne ...


Oh the weather outside is frightful
But the fire is so delightful
And since we've no place to go
Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!

It doesn't show signs of stopping
And I've bought some corn for popping
The lights are turned way down low
Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!

When we finally kiss good night
How I'll hate going out in the storm!
But if you'll really hold me tight
All the way home I'll be warm

The fire is slowly dying
And, my dear, we're still goodbying
But as long as you love me so
Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!


Et kommende Glædelig Jul i snevalsetakt
RoseMarie

Hej RM..

Ja, sådan er dét – sir jeg, der har flere af hans film tilgode, men dog har set virkelig god film fra hans hånd; og tænker i den forbindelse på Hans Alfredsons »Den enfoldige morder« (1982), hvis du kan huske den?

mvh & pænt gonat,
Snowie Nosie