0
registrerede
813
gæster og
222
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26613 - 24/12/2018 01:50
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej til dig i natten
Lidt fra natbordets Proust med endnu en godbid fra Glæder&Dage ...
"Marine
Ordene, hvis mening, jeg har mistet, skulle jeg måske lade mig sige dem igen, ordene, der i så lang tid har kendt en vej til mit indre, en vej, der i mange år var opgivet, men som igen kan befares, og som - det er jeg sikker på - ikke for altid vil være lukket. Jeg burde tage tilbage til Normandiet, ikke bekymre mig om noget, simpelthen tage ud til havet. Eller jeg skulle snarere vælge skovstierne, hvor man fra tid til anden kan se havet, og hvor brisen blander lugtene af salt, fugtige blade og mælk. Jeg ville intet forlange af disse ting fra min tidlige barndom. De forholder sig generøst til barnet, som de har set komme til verden; af sig selv ville de give ham de tabte ting igen. Alt ville havet forkynde for mig, især sin duft, længe endnu før jeg havde set det. Jeg ville kun høre det utydeligt. Jeg ville slå ind på en sti langs de længst fortrolige hvidtjørnshække, fuld af uro og spænding og også i ængstelig forventning om gennem et pludseligt hul i hækken med ét at se den usynlige og dog tilstedeværende veninde, den forrykte, der altid beklager sig, den gamle, melankolske dronning, havet. Med ét ville jeg se det; det ville være på en af disse døsige dage under en strålende sol, hvor det spejler himlen, der er blåt som det selv, blot blegere. Hvide sejl ville være anbragt som sommerfugle på det ubevægelige hav, uden at ville bevæge andet, som lammet af hede. Eller havet ville tværtimod være i bevægelse, gult under solen som en stor mudret mark, med stigninger, der på så stor afstand ville virke fastfrosset, kronede af blændende hvid sne."
... og med disse ord også en kærlig tanke og hilsen til Den søfarende havmand og drømmenes kaptajn, som for sidste gang har lagt fra kaj med kurs mod havets horisont.
Natlige hilsner RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (24/12/2018 01:51)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26619 - 28/12/2018 05:13
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
En lille før nytårs-hilsen med en pøs digte fra Jens August Schade, der næsten må høre til dem der er flest af her i Mellemrummet, men når først stemningerne er krøbet ind i én, forstår man straks hvorfor; han nærmest sådan en slags sneens mand mellem digtere i en bogreol - godt nytår..;)
I toget en decemberaften
Jeg sad i et tog engang for resten og hørte tude decemberblæsten, tu-huh, den højeste vintervind! I vinduet sad jeg, med hånd ved kind.
Å, Danmark, hvor er du et dejligt land. Jeg elsker din sorte decemberrand mod himlens gul-hvide løvetand, den slappe sol – som den stråle kan!
Som den stråle kan i dit vintervejr i søle, sprøjt og halvmørke træer, jeg ser det blegviolette skær i mudder her, mens en sol sank dér.
Og mørket lå, som en ting bag huse, jeg hørte togets skinner suse igennem huse, igennem ting, jeg elsker, elsker de mørke ting.
Ved vinden mon, at jeg elsker den? Den er min gode, min sande ven … Se, elskov knuses, og storm forgår, men elskov varer, og storm består.
*
I sne
Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply står støt og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel af hvidt snefog omkring to sorte sko, to sorte strømper, en kjole så sort som to
vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2. Det ser hun på kirkeuret. En stille ro, skabt af den dunede gade, ligger omkring os to, mens stormen raser. En stille og mægtig ro
i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to store, fortættede øjne, som kærlighed, håb og tro har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro og drikke the og tænke.” Og jeg så godt, hun lo
i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.
- Schade.
mvh Nissen
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|