”Uden at ha’ øje for det uendeligt små, ka’ man ikke ret få syn for det uendeligt store”, skrev G. Brandes engang i Kritiker og Portrætter – og det må jo siges at være en træffende sætning, i betragtning af små lægprædikanters store vildfarelser, flagrende rundt i store tankeuniverser uden at få det mindste med sig!
Vil man derimod ha’ en gyngetur i detaljen, må man fx. på tur i J.P. Jacobsens Mogens, for hermed at se noget uendeligt småt vinde noget uendeligt stort i kunsten og livet.
Eller ta’ på tur i ridehjulets lille historie:
Avanti
På side 1 i min barndom
står en trehjulet cykel
med fladt træsæde,
afskallet rødt stel,
rustne pedaler,
formodentlig jern.
På dette vehikel
startede livets rejse
gennem konfuse
men velbeskrevne årtier.
Barnet voksede,
nye cykler kom til,
men ellers var der intet forandret.
Nu står den sidste cykel
og samler støv
i en kælder i hovedstaden
og vil en dag blive fjernet
af fremmede hænder,
og drengen fra side 1
være ude af bogen.
- Peter Poulsen.
mvh
Simon