Ohøj i aftningen..

Jah, himlens fugle har nu altid haft de mærkeligste toiletvaner: bedst som man står dér ved pøllevognen og beundrer sin nye hvide jakke, får man ikke alene prikker på den, men også ræmu' på pøllen...ak ak ;)

Her holder mis vagt med de bevingede, der ler ham ret ind i ansigtet med en skræppen, der ikke er til at misforstå...

God aftning RM ;)
Simon

Jo tak da, og ilm ...
Hilsner og tak så meget
RoseMarie

Morn’ til lyden fra regndansen..

Lidt fra arkæologiens pennefører, må man næsten ha’ til at skylle regnen ned og se historien i øjnene med; den der skeletteret under vore fødder gror ud af generationer…
Han er som en god kop kaffe efter en nats dybe søvn, blækføreren her, der med nøgen pen ser gennem sludder og tilfører naturens barske forgængelighed anelser af bærlig smuk realitet – og måske en blid aen på nisse- og mosekonekinder, der langsomt glipper nethinder fri og smager ham i kaffen:

Moseland

Vi har ingen prærier
til at skære en stor sol i skiver om aftenen
alle vegne føjer øjet sig efter
den fremtrængende horisont,

lader sig lokke ind i kyklopens øje,
en bjergsø. Vort uafspærrede land
er mose, der stedse danner skorpe
mellem glimtene af solen.

Man har gravet skelettet
af den Store Irske Elg
op af tørvene, opstillet en
forbløffende tremmekasse, fuld af luft.

Smør sænket for mer´
end hundrede år siden
blev bragt op salt og hvidt.
Jorden selv er venligt, sort smør

som smelter og åbner sig under foden
og i millioner af år endnu
vil mangle sin sidste definition.
Man kommer aldrig til at grave kul her,

kun vandmættede, store
fyrrestammer, bløde som grødet frugtkød.
Vore pionerer bliver ved at søge
indadtil og nedad,

i hvert lag de blotter
synes der allerede at have været en boplads.
Mosehullerne kunne være atlantisk indsivning.
Det våde centrum er bundløst.

*

Anahorish

Mit ”stedet med det klare vand”,
verdens første høj
hvor kilder sprøjtede ind
i det skinnende græs,

og mørknede brosten
i den smalle vejs leje.
Anahorish, blød konsonant-
skråning, vokaleng,

efterbillede af lamper
svunget gennem gårde
vinteraftener.
Med spande og trillebøre

går disse højboer
i tåge til hofterne
for at bryde den tynde is
over brønde og møddinger.

*

Tjenestedreng

Han overvintrer det sidste
af et dårligt år ude,
svingende en stormlygte
gennem et udhus;

en løsarbejder mellem skygger.
Gamle arbejdsluder, slave-
blod, som trådte markedsbakker
under hver bydendes øje

og bevarede tålmodigheden,
holdt tand for tunge, hvor du
trækker mig ind på
dit spor. Dit spor

brudt fra stakplads til stald,
et skvæt foder
stivner på sne,
han kommer som den første

til de små baroners
bagdøre; fortrydelig
og ubodfærdig,
bærende på de varme æg.

*

Orakel

Gem dig i piletræets
hule stamme,
dets lyttende fortrolige,
til de, som de plejer,
kukkukker dit navn
over markerne.
Du kan høre dem
svinge låger åbne i gærdet
mens de kommer nærmere
og kalder dig ud:
lille mund og øre
i et træs kløft,
mosede steders
øreflip og strubehoved.

(juhuuu…RM i dåsen!...;)

- Seamus Heaney

Goherligmorgen med pip i regnen og alt det tilhørende – husk plyen’, hvis ikke du vil ligne en forpjusket gråspurv ;)
Simon

Ingen regn eller varsler her, men dagen i går var til rim og remser, nostalgi og erindrede børnesange.

Ren nostalgi

Sol sol kom igen – solen er min bedste ven --- og det gør den så i dag.


Men i går var det kun regn.


Det regner sagde Per-degner

Kryb i skjul sagde Per-jul

Nej jeg vil ikke sagde Per-nellike

Du kan gå sagde Per-rå

Hvor hen sagde Per-jen

Til Landskrona sagde Per-rona

Hvad skal jeg dér sagde Per-tvær

Købe løg sagde Per-gøj

Hvor mange sagde Per-lange

Tre fire sagde Per-lire

Ikke fler' sagde Per-ler

Det er nok sagde Per-Kok.


I øvrigt er det ikke tilrådeligt at medbringe paraply her, da det blæser en halv pelikan.

¨¨¨¨

P.s.:

XV

Og slå også denne scene i guld, i relief,
Så et grådigt øje ikke kan udtømme den:
Staldstrå, Rembrandt-strejf og glans

Hvor min far bøjer sig over en tekasse pakket med salt,
Med stormlampen løftet til øjenhøjde
I sin knyttede venstre næve, mens hans højre hånd roder

Efter det ikke-blødende, livfulde baconkød,
Hjemmerøgede skanker hevet op i lyset
Til overvejelse før de blev lagt tilbage.

Den aften ejede jeg Ægyptens dynger af korn.
Jeg betragtede vagtpostens fakkel over forrådet.
Jeg stod i døren, uset og flammende belyst.

- Seamus Heaney.

*

SOMMER ÈT SEKUND

Den gamle mand
der går og stjæler stemmer
fra alle træer og buske
i den endeløse have
har lukket sine vandblå øjne
èt sekund
og gennemlevet støvets år
fra fødslen –

Således ved vi
at tid ophæver tid:
en brønd der fyldes
fra en gavmild jord.

Og kvinden
der sætter fugle op
har forladt sin glasveranda
og kommer nu
ad stien langs syrenerne
med sækken fuld ad sang.

- Poul Borum.

mvh
Simon