Morgen, du fhv. sneglemuse..
Apropos andet musejob:
Musen og elefanten går over en bro, efter et stykke tid udbryder musen: ih hvor vi to gungrer…
Lidt ordballet til humørbarometret under den mælkehat, som jeg ka’ stå og glane på og afvente det første fnug fra, men uden gevinst og til missemands store fryd:
Novemberdag
Nøgne kviste stikker i vinden.
Blade smuldrer som gamle breve
solen har læst og brændt.
De første snefnug falder ned
i min varme hånd og fordamper.
Nu synker vi ned i rummet.
Vil vi falde i levende hænder?
- Benny Andersen.
November byder på bolsjer af granit.
Uberegneligt!
Som verdenshistorien
der ler på det firkerte sted.
- Tomas Tranströmer.
Noget der heller aldrig blir min (fascination):
Go
I dag, den niende september 1978,
lå i min hånd en lille skive
af de tre hundrede enogtres som kræves
for at spille det astrologiske go,
Orientens anden skak.
Det er ældre end den ældste skrift
og brættet er et kort over universet.
Dets sorte og hvide variationer
skal udtømme tiden.
Folk kan fortabe sig i dette spil
som i kærligheden og i dagen.
I dag, den niende september 1978,
ved jeg, der er uvidende om så mange ting,
at der er én mere af slagsen,
og jeg takker mine skytsånder
for denne afsløring af en labyrint
som aldrig bliver min.
*
Hvorimod jeg har vandret mig glad i og mindes:
Alhambra
Livsalig er vandets stemme
for den som har levet i sorte ørkner,
livsalig mod den krumme hånd
søjlens cirkelrunge marmor,
livsalige er de fine vandlabyrinter,
ind og ud imellem appelsintræer,
livsalig er zejellens musik,
livsalig er kærligheden og livsalig er bønnen
opsendt til en ensom Gud,
livsalig er jasminen.
Forgæves er krumsablen
mod geleddernes lange lanser,
forgæves er det at være den bedste.
Livsaligt, lidende konge, at føle og ane
at din mildhed er et farvel,
at du bliver nægtet nøglen,
at den vantros kors udsletter månen,
at aftenen som du skuer er den sidste.
Granada, 1976
- Borges.
Bedste hilsner
Nissen - der pt. er salig i serien Brideshead!
Svar
Citer
