Hej RM..

Dér var hun, Pia Tafdrup, som jeg har afventet men alligevel ikke helt endnu. Så det ser spændende ud, idet der jo også ka’ gå hul på engle i dronningeporten, så at sige – smukt ;)

mvh
Simon

Hej RM…

Det er i morgenstunder som disse, med efteråret der siler nedad ruder til arme der taktfast slår i vinden, at det er så godt at vide, at nissemænd- og koner jo om sølle 64 dagdrømme vil bulne af glæde, nissegrød og julegodterier, alt imens snefnug kysse næser – så hold på sydvesten og det gode humør! ;)
Der skal nisseligvis tilføjes et lille Tafdryp til 5’eren, ikke for at blande mig i ordensansen dine minder smukt arrangerer, blot fordi også dét er fint…

Fossil

Den drøm
som klippes over
af en entrédørs smækken
i efterårsblæst
river sig løs
fra det sarte hjernevæv
som et foster
fra uterus væg
aflejres som pergamentgråt
spildprodukt
et smertende fossil
frosset inde et sted bag øjnene.

- Pia Tafdrup. Interfang, 1982.

mvh
Nissen – der ønsker god weekend med denne sang: https://www.youtube.com/watch?v=e7qQ6_RV4VQ

Men filosofisk pointe, ramte Piet Hein tit et tankeunivers af navlepillere:

Vi verdenscentre.
At jeg er universets midte,
er ingen hazarderet dom.
Jeg slutter mig rent logisk til det.
For resten er jo udenom.

- Piet Hein.


Gammelt vand

Under hvide hvælvinger
hørte jeg hviskende vand –
eller gjorde vinen mig
overfølsom?
I dette hvide hus
skød et mørkt og stærkt træ
op gennem det kalkede vand.
Under bryllupstrappen
af is og guld
betragtede min elskede & jeg
en sjælden mosaik:
opalhimle strøet med
kæmpetårer i turkis og
sølvengle, der holdt hinanden oppe,
og engle, der råbte gudernes stilhed
ud over den svimlende afgrund.

- Rolf Gjedsted.

mvh
Simon

Novemberstykke

Musikkens farve er det blæsende og hældende
landskab
saa tyndt at tilsyneladende kun overfladen eksisterer,
endestationen den erobrende graalige gade.
I pauserne ser man ned i afgrunde, der er ingen ro og
ophold.
Lyden af styrtende geder stiger ud mod en, suset og skriget,
sømmet og
bundet til en stige, med hvidt udsyn.
De bidende langsomme baand der holder fast i
lommerne, hvor man hænger.
Skoven svinger buet væk ned i en nat der er endnu
frygteligere
end civilisationen har lavet den, fuld af mennesker og ting,
der har
menneskenes egenskaber.
Den tykke lugt hænger overalt i skyerne og opløses kun i
græsset om morgenen, i det triste øjeblik, hvor alt er smukt.
Dagen
kommer overhovedet ikke ind i billedet på noget tidspunkt.

- Peter Laugesen.

Og jeg, der går rundt med efterårets eksplosioner på smilekroge, oplever november scenografisk og uden sidestykke; nisset ind i stemningsbilleder med knagende fodtrin i byens snelandskaber, på vej til cafémøder med glögg og gnistrende øjne: man sku være julemand!

mvh
Simon

Hej Simon

Åh ja, fra Piet Hein i al sin enkelhed og altid med et Heinsk lille tvist, og så til Rolf Gjedsted, der har mere end fingerspidsfornemmelse for sanserne :))

Men her et par stykker mere fra den fængende Intetfang


FINDER HJEM

Finder hjem
uanset landet
uanset luften
uanset havet
finder hjem til kroppen
uanset årstiden
genfinder en tilstand
under mørket
genfinder alle vegne mørket
der udvisker
grænserne mellem
landet
og luften
og havet
genfinder overalt veje
der fører til kroppen
finder tilbage altid
som til det man ikke forstår.

***

DET SOM KOMMER

Bytter fuglene ud med skyerne
skyerne med stjernerne
bytter én himmel ud
med en anden
- ikke nødvendigvis smukkere himmel
dag med nat

det som findes omkring
rykker ind i lyset
og betragtes

alt det som kommer tilhører mig
et øjeblik
fuglene skyerne og stjernerne
alt det som kommer
er netop hvad jeg søger

det som én gang fandtes
kommer ikke mere
derfor griber jeg himlen bag himlen nu

og det lys de har fanget, mine øjne
gør mit blod så levende

alt andet har jeg glemt.


De evigt tilbagevendende hilsner
RoseMarie