Morn’ i kulden RM..
Måneder, dage, timer føles så forfærdeligt længe,
tiden der er gået, føles aldrig lang.
– Hr. Minski.
Rilke ved et havebord i Muzot, kaldte i et brev digterne for ”det usynliges bier” – samlere af det synliges honning. Tranströmer, fortæller Karsten Sand Iversen, sætter i et haikudigt hvor verden er hvad den ér, fluerne til at fæste det ulegemlige og flygtige til jorden:
Rentyr i solskin.
Fluerne syr og syr
skyggen til jorden.
Johannes de silentio, der i 1849 havde fuldbragt samtlige værker og dermed lagde pennen fra sig, ku’ næppe ha’ rammet billedet bedre ind, dog skrev pennen videre i sin dagbog: ”Christian VIII var kun saa klog, at han, næsten overtroisk paa sin egen Klogskab, når han fik et Indtryk af eminent Klogskab, blev næsten phantastisk, og i eet væk frygtede spøgelser.”
Spøgelseshistorier kan få nathuer til at lette på små drenges hoveder, min er stadig væk – hvilken søster elsker ikke at skræmme livet af lillebror, ak ak.
mvh
Simon
Redigeret af Simon (11/01/2018 04:22)