1
registreret
(1 usynlig),
824
gæster og
283
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23885 - 28/10/2017 12:17
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej RoseMarie.
Tak for dine venlige ord og dine tre links, som jeg skal have fundet tid og tålmodighed til at se nærmere på
Ritualer, fællesskab, synd og tilgivelse er da væsentlige emner i kristendom og i andre religioner.
Og selvfølgelig kan man "modernisere" kristendommen - enten man er luthersk-evangelisk, romersk katolsk, ortodoks kristen, eller hvad man nu er
Det, jeg så fokuserede på, var om kristendommens gudsbegreb måske er for primitivt jordnært - eller med andre ord - om, at hvad vi kalder Gud - og som ateister vel kalder "naturen" - måske er uendeligt meget større, end hvad vi mennesker nogensinde vil kunne fatte.
Det er jo egentlig også smukt udtrykt i digteren Jalal al-Din Rumi's lille digt:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det var så i den sammenhæng, jeg foreløbig endte med ordene:
Du ufattelige kraft bag verdens væren, du første årsag til alt - du evighed. Jeg bøjer mig i tak for mit liv, vil elske det - og verden. i et forsøg på at formulere en måde at forholde sig til livet på, som hverken kristne, jøder, muslimer, buddhister eller ateister og agnostikere umiddelbart ville afvise
Det er meget muligt mislykket, men det er dog et forsøg - og er der andre tilbud?
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23886 - 29/10/2017 13:22
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Som vinden ka’ fylde én med lykke, ka’ man vejrhaneglad mindes efterårssøndage på Klaptræet, stedets støbejernslysholdere på kaffebordene og et vindblæst Kultorv badet i sølv, tilbage i de 80’ere hvor også disse strofer blev født:
Organisk
By ligger tæt i sten og asfalt. I bevægelsen fra luften atomers mønstre, molekyleblokke mellem gaders tomrum. Cellevæv vejlysenes wire. Gennem plaster af smog.
På asfalt, huden af byen, sår og operation. Indre læsion har åbnet indtil byens marker. Små bunker klodekød, under byen venter jordens sæd.
*
Morgenmund
Skyklodser løber lavt som bombefly over morgenhimlens fugletrafik sort som hemmelighed. Træer gennemsigtige af vinter Mit hoved brændt klart af løgne.
- Jens A. Seehuusen.
Halvsøvnebilleder
Liv skal række ud over drømmegrænser derfor vil jeg kroppen nu dirrende lyst i alle celler
det er det der ikke er synligt der klarest indspejler sig det usagte hører kroppen sagtens og forstår
derfor skal alle halvsøvnebilleder vokse vildt i mig fantasiens plasma flyde mellem hjernens grå og rosa mure kun sådan kan vi alting
jeg tæller måneskrift og fornemmer rummet og sekunderne jeg er en del af kredsløbet jeg et stykke natur som ikke vil dø før jeg har levet med solen i munden.
- Pia Tafdrup.
*
Jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden, en lille naiv gøgler der stadig tror på et sart stykke af vores udskudte forvirrede cancerløse kærlighed, jeg bærer fortiden i et smykke på brystet og hvæser af den middelmådighed der tager sig til takke med pudder,
men nu står vi kun i udkanterne af europa og forstår ikke en skid af den bevægelse der slynger sig fra stranden, og negativisterne de kommer i busser for at fotografere os og alle de stædige dannelser der efterhånden er blevet kultur,
spørg en gæst fra syden hvordan frisk fisk stiltier kroppen og du vil se en glat krop forsvinde i whisky og angst, en og en sidder de og tænker på familien og afhoppede elskende hvis eneste troværdighed findes i historiebøgerne,
jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden, jeg er et kristenbillede jeg er en kulturhore jeg er gal og fuglene som erindring er vores sidste fine øjenbillede.
*
det er løgn når de siger at mennesket overdøver støjen løgn når de siger at kærligheden er det eneste ene,
jeg har set kritikere slå sig til tåls med bøger af uforstand og digtere der skrev rummelighed som femørestørrelser,
ræven kender sin rute og gider ikke gestus af omveje den rangerer byttet i elegance og sover så søvnen ud,
skal man tage bærret eller bare lade det falde selv det er et spørgsmål om alder en morale om vægt,
det er løgn når de siger at mennesket er et enestående, hvem har ikke set fuglekrige rydde et franskbrød op,
jeg går langs skellet mellem dig og mig og kalder på retfærdighed der er os fuldt ud,
jeg har set skrifter slås med sig selv af den pure logik
- F.P. Jac.
Da enhver ka’ få brug for en misforståelse, sluttelig…
Til en kat
Spejle er ikke tystere end dig og ingen dæmring så furtiv; du er den panter vi i månelyset ser utydeligt og fjernt bevæge sig. Som ved et dunkelt, gudeligt dekret må vi forgæves søge dig; du er mer fjern end Ganges, solnedgangens skær, du går alene, bliver nødigt set. Din ryg tillader at jeg stryger let med hånden over den. Så langt tilbage at det er glemt, fortabt i tidens dage går din accept af denne håndens ret. Du findes i en anden tid. Din sfære er lukket som kun drømmen kan være.
- Borges.
mvh Nissen
Redigeret af Simon (29/10/2017 13:31)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23888 - 30/10/2017 01:15
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Lidt Ivan Malinovski:
Ars poetica
˶larga palabra semejante a labios˝
Stumper skumflager ord for vinden og alt for damerne zyklon b epigrammatiske blomster og floragrammer biblioteker bassiner tælling: entfremdung ɞxẢɛуɛlu systemer symptomer gesamtkaos gamle træsko tartar og andre råstoffer koks i badekarret oldkirkeslavisk ɞxẢɛуɛlu skære klippe konturere hadet vælge gamle madrester tygget tømmer alting brugt livet et leksikon lidt lys digteren er eklektiker bare lidt lys for at se for at stave til døden.
*
Sex og samfund
Uvidende læsere! Eilige reisende und ganz Anspruchslose! Blæsten kan lægge to og to sammen; mindre end ni måneder efter ses resultaterne. Lad os ikke tale om dem. Jeg kender andre ting der kaldes gift: der er billeder ingen, INGEN kan få på tryk.
Det er kvaliteten der gør forskellen.
Solen kender sin bane, ikke mennesket. Meget går værre end ventet, men veje er af det gode. Arvinger til ufejlbarlige alliancer, balancer, assurancer! Drømmer jeg eller er jeg vågen? Hvis sengen? Ryst ikke på hovedet! Overhovedet gælder det om at finde det punkt i sig selv, hvor beslutningen sidder. Når man finder det, er det som regel for sent.
FRIHEDEN FORTIL: Den A-formede skridtudskæring giver benene en hidtil ukendt bevægelsesfrihed, og skråtrækket regulerer lårenes linjer.
Plovfuren er brødets vej til munden, kussen slægtens store port. Hvad hjælper det? Missilerne er så fine, at de kan gå af bare det ryster i nærheden. Og bagefter er der maskiner der fortsætter kampen for demokratiet; hovedløs løber hønen videre.
Hvor brat! Vi kender jo knap nok hverandre. Vi har kysset hinanden, vi har været fulde sammen. Det er det hele.
Talentløse statsministre! Statsansatte bøller! Velkommen også I! Velkommen! Velkommen, I embedsmænd der kun evner at betjene et par knapper, en telefon, velkommen. Tak for det lidt.
*
Fragment fra en rejse
Urfuglens skralde i den vågne nat
Fårenes søvnløse spor over fjeldet
Ørreden i sit omvendte bjerg af krystal I støvet et øje der spørger efter sit låg utrøsteligt som en muldvarp fordrevet fra sin hule
Et blik så åbent som et sår så bange nødtvungent vidne til et tydeligt landskab
Dets drøm: en si til at drikke mørke et flygtende vandspejl en dans af frugter
Det ser månen der græder og græder i en kres af sindssygt kukkende gøge
Det ser sig selv som bytte for en gåde af ubestridelige meridianer og udtømmelige årsager
Det ser fjeldet der ser ørreden det siger „nejtak fasten er forbi”
Det ser og ser og længes efter den leende fulg bag spejlet og smertens revers
Ørreden i sit omvendte bjerg af krystal
Fårenes søvnløse spor over fjeldet
Urfuglens skralde i den vågne nat
- Ivan Malinovski.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23889 - 30/10/2017 10:10
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Efter storm kommer sol ... og hvilke soldage og månenætter, såå herlige, så dejlige, så skønne :))
Det må lige være til Jac og hans Tretten dage af en sne fra 1981. Mon det også stammer fra Klaptræet? I hvert fald stammer det fra Klaptræets tid, som vi nu må besøge i mindernes tid om Kultorvets café&biograf. Det er mange år siden, biografen lukkede. Én af de to biografer i København C, der var de smalle films lærred. Mange gode film er det blevet til både i Klaptræet og i Grand, som var den anden dengang. Heldigvis er cafébiograferne ved at spire og dukker op hist og pist, og hvor er det bare godt, ja det er, sgu ... ups! :)))
På den trettende dag
sådan ender jorden sin begyndelse, og alt forbliver ældelse i det nye,
så mange lån bæres ud på læberne men nu som sig selv og i nyt mod, så store ord står omkring kvinderne nu, de har beredt os hver deres alder som intet har med brystets muskel at gøre, de har forsynet os i de sidste advarsler så nu er det at indstille sig på lys og syn,
væk med pseudo som status og krige for blomsterne forbliver i stengavlene, de kan ikke soles væk af neutronvarme men vil forblive i de tidlige stenhuler, og i billedalbums ser vi os tilbage for at forstå hvad vi har udstået, ser tilbage på processer og kvinder og det krucifix som de har tålt af år,
sådan ender dagene til deres begyndelse og alt tænker at vokse mod solen,
status bliver der ikke tid til, men måske en indskrænkning til sproget, men måske en indskrænkning til sproget
Bedste hilsner fra en oktobersoldag Sneglenes muse
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|