Syge væsener gør instinktivt det rigtige: de faster.
Det ville være fuldstændig forkert at overtale en syg, der ingen appetit har, til at spise. Den syge organisme har brug for tid og kræfter for at komme sig. Energien hertil tager den fra næringsdepoterne. Ved at faste sparer den fordøjelsesarbejdet, der normalt udgør 1/3 af det samlede energiforbrug. Denne opsparede energi bruger kroppen for at fremskynde helbredelsesprocessen.
For alle mennesker er faste den bedste mulighed for at forebygge sygdomme:
- Den har en stærk ødelæggende virkning på sygdomsbakterier.
- Den hæmmer sygdomsbakteriernes vækst.
- Den forhøjer blodets og cellernes modstandskraft.
- Den forøger udskillelsen af gift- og sygdomsstoffer.
- Kraft, hurtighed og tænkeevne afhænger ingenlunde direkte af maden.
Den fastende tænker bedre og hurtigere. Ingen sportsmand/kvinde kan præstere det maksimale, hvis han/hun har spist sig mæt før start.
Det er muligt at leve flere uger uden at tage fast føde til sig og samtidig yde meget kropsligt:
I Sverige foretog 20 mænd en march på 500 km på 10 dage. De gik altså 50 km hver dag. I denne tid tog de ingen fast føde til sig. De drak udelukkende frugtsaft og ca. 3 liter vand om dagen. En læge, der fulgte turen, bekræftede, at mændene var i fin form trods et vægttab på 5-7kg. De var i højt humør og virkede på ingen måde udmattede. Tværtimod var de nået i mål styrket af udholdenhed og kraft.
At faste fremmer altså ikke blot den sjælelige, men tydeligvis også den fysiske ydeevne.
Men hvorledes faster man rigtigt?
Man bør først og fremmest vide, at faste ikke er skadeligt, og man bør faste af egen fri vilje. Islam er den mest humane religion, der ikke tvinger muslimer til noget, de ikke er i stand til at udføre eller som kunne være skadeligt:
Faste er bedre for jer - om I blot vidste det. (2:184).
Beslutningen om at faste bygger på den erkendelse, at vi dermed gør noget naturligt, der er godt for legeme og sjæl; men det betyder også, at vi har tillid til, at kroppen vil fungere normalt, selv uden at indtage næring. Denne viden, at livet også er muligt uden at indtage næring, giver den fastende en indre sikkerhed, som de, der aldrig har prøvet at faste, beundrer.
Ethvert menneske har evnen i sig til at omstille sig til at faste. Man må blot øve sig igen og igen og erkende dens fordele. En krop, der er vant til at faste, har lettere ved at omstille sig til at leve uden næring, end en krop, der aldrig har fastet. Det er et fortrin, vi muslimer har frem for andre. At give afkald på et eller flere måltider om dagen er intet problem for en krop, der er vant til at faste. Derfor er et liv uden fast næring en naturlig del af vor tilværelse.
How New YorK reacts to a muslim , Amazing Reactions
True Bhartiya
https://www.youtube.com/watch?v=GEvojpq-1HEhttps://www.youtube.com/watch?v=m6KDKvq-gSY