Hr. lægprædikant..

Ja jeg læste den med fryd, da den kom ud, og den er som så meget andet fra den mand, fremragende..;).

Så du må smide biblen i natbordsskuffen for en tid, og selv stikke trynen i Prags kirkegård, hvis du vil vide og kende lidt til historien – du vil såmænd bare ha godt af et par dage fri for dine skabelsesberetninger og pseudovidenskab, ja du ka endog nyde den på lydbog og hvis titlen får hjertet op i halsen, kærtegne kristusikonet alt imens..;)
Der er for øvrigt ikke meget gris i Umberto Ecos øjne, hr. lægprædikant, de findes nok snarere hvor man læser ham gennem grisens øjne..;)

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

Apropos relevans, stod der netop: ”Jeg vil nu alligevel foreslå dig at læse "Kirkegården i Prag”, bare sådan for det menneskeliges skyld..”

Har man hovedet fyldt med religiøs dogmetro, ser man jo ikke rigtigt hvordan mennesker egentlig opfører sig…;)

mvh
Simon
P.s.: Sagen er jo, at du tilfører både mennesker og verden en masse overnaturlige fantasier, at virkeligheden og verden omkring dig, aldrig masser sig ind på dig og får dig til at reflektere over sentimentaliteten – som når du fx tilskriver videnskaber de ønskedrømme og den moralisme du ser i dit kristusikon. Mennesker er langt fra de drømme du skaber om dem, og sandheden om hvordan mennesket er, må være fundamentet hvorpå man bygger virkeligheds- og livsanskuelser, kun i erkendelse af virkeligheden ka man skabe bedre formål, og disse må ha realistiske rammer, så man ikke hele tiden skuffes af uopnåelige drømme. Den slags ka netop skabe bitre mennesker, og de er de værste..;)

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

Nu ikke gøre dig dummere end du er, i forvejen har du vist ikke grund til selvberuselse, end ikke skjulet bag andres meninger vil være dig til hjælp…;)

Ingen ka’ se eller tænke for dig, blot påpege at skabelsesberetninger du tiljubler i kristusboblen slet ingen virkelighedsforankring har, at metoden er meget gammel og svært misbrugt, men bidrog egentlig ikke til andet end fastholdelse af selvbedrag.
Og der findes faktisk rigtig gode beskrivelser af en grundlæggende menneskelighed, beskrivelser der svarer så nøjagtigt til hvad vi kan opleve udenfor ovenstående bobler, at de faktisk kvalificerer sig til sande udsagn og derfor kan bruges til noget: en indsigt i menneskelig kapacitet, der ligefrem kan mærkes som nerveender. Men befinder man sig i sit eget lille kærlige guddommelige univers, vil den slags selvfølgelig ku’ opleves som vældig anmassende, så måske det er bedre med en lille salme? ;)

mvh
Simon