-Mener du det relaterer til din trådstart?



… og at vi to har været i gang med at tale om det i denne tråd?


Du skrev: "Kan vi kan lade det være ved dét - så vi kan komme videre med det indholdsmæssige?" ... Min fremhævning.


"Jeg tænker især på de måder, som jeg'et og sindet forholder sig på - i forholdet til verden/universet" ... #20861 - 10/06/2016 09:35

¨¨¨¨

Arne: "Og om du vil uddybe, og i øvrigt deltage i tråden, eller du ikke vil, det er jo op til dig at afgøre

Jeg håber selvfølgelig, du har lyst og interesse i emnet"

¨¨¨¨

- Da jeg ikke forstod din trådstart, på grund af den på mig virkede for rodet, undlod jeg at deltage, selv om jeg fulgte tråden mellem dig om Simon.


"Og om du vil uddybe … "


- Jeg ved ikke, hvad du tænker på, jeg "vil" uddybe ... ??? ...


"Jeg håber selvfølgelig, du har lyst og interesse i emnet"


- Jeg ved ikke, hvad emnet er Arne.

¨¨¨¨

Lægprædikanten skr.( #20793 - 31/05/2016 15:40):

”Og hvis ateisterne udelader udtrykket "det guddommelige", kan de vel også være med. Men de tør vist ikke!”

- Det sjove er jo at se, i hvilken grad du så beskriver noget ”åndeligt” i fabler du med tanker bygger om dig selv og omverdenen. Mennesker uden din gudetro har med fornuftige beskrivelser forstået at indlemme også dit akkumulerede ”verdensbillede” i en kulturel forståelse der udelader noget naturligt. Det går skam an at forstå din tro om livet og verden i en kulturel kontekst, men ikke som en god og brugbar beskrivelse af noget naturligt forekommende i dig som menneskenatur betragtet.

Ikke at væve rundt i dårlige beskrivelser, som overnaturlig tro ér, handler ikke om ateisters mod, afvisningen sker kun fordi tankeindholdet mangler korrelation til noget virkeligt eksisterende i verden. At akkurat din tankekasse er fyldt med fantasier om verden bestående af ord som ”ånd”, indebærer skam ikke at verden omkring dig er fyldt med ”ånd”, for det er ikke verden men dine tanker om verden, der består af tanker om ånd.

Havde dine tanker nu rettet sig imod at vise en tankeverden der udtrykker refleksioner over sanseindtryk fra din omverden, da ville tankernes aftryk muligvis kunne værdsættes i en poetisk sammenhæng. Hvad du derimod gør, er, at skabe en forestilling om at der er et slægtskab mellem dine sanseindtryk og verden selv som ”ånd”, og vralter så at sige derudfra rundt i misforståelser der kun har sit udspring i fantasier du har skabt om noget åndeligt udenfor tankekassen. Du er så at sige indespærret i en forestillingsverden, som ateister der berører dig så meget er helt fri af.
Det er her man finder forståelse for din forurettelse: du kan ikke finde nøglen.

Nogenlunde således ville ateister flest reflektere over det vås du her skriver, og opfordre dig til at fastholde indtryk fra dine sanser som det de ér, nemlig sanseindtryk – og så overlade til andre at beskrive naturen omkring os lidt bedre. Nåja, selvalvorlighed og overtro går jo ofte hånd i hånd, det forstår ateister nok, forstår du, ateister har som regel gennemskuet det åndelige menageri i religioner, og deltager derfor ikke. Det samme gælder for naturvidere i div. videnskaber, de forstår fint at holde tingene udfra hinanden, og forvirres derfor ikke.

Den eneste grund til at du har optaget kritik af din fabelverden så dårligt, skyldes dig selv og ikke ateister. Ateister ser bare ingen fornuft i den tankesammenhæng (gudetro og verden) du udøser, jeg selv, ser det vel snarere som bare et flip over et kristusikon, men jeg kender jo også din tankebund og ved, at du faktisk er en troende der giver sig ud for ikke at være det, og det er der vist ikke megen helhed eller noget fuldkomment over, vel hr. lægprædikant… ;)

mvh
Simon