Jeg mødte skønheden og kærligheden i går og tog i mod dem.
Jeg skulle bare på kirkegården og vande, og bevægede mig derind i min selvvalgte isolations boble, som forsvandt som "dug for solen" da jeg oplevede pludseligt at gå i en smuk smuk have. Ja, jeg forundredes og kiggede igen. Joe, det var ganske vist, og satte derfor farten ned og blev lidt høj alt imens min nye ven kom mig i møde, og ville forvisse sig om jeg havde set alt dette.
"Se bøgen, har du set bøgen, så smuk grøn den er!?" spurgte min nye ven som næsten altid kommer mig i møde når jeg er der.
Jeg har tænkt om det er en engel ... ej pjat ... men dette fremmede og dejlige menneske hvor tilliden og den nære kontakt straks blev etableret ved vort første møde, da jeg hilste og smilte, efter jeg havde set, hun kiggede efter muligheden for kontakt; hun omslutter mig nu, når vi mødes, med naturlig omsorg og nærvær som giver mig følelsen af at være "en del af noget" ... hvad jeg jo også er der, da vi begge har mistet, og hun som den noget ældre påtager sig ansvaret som det naturligste at vise mit tilrette og øser af sin erfaring i dette for mig nye univers.
Lidt som at få en mor igen midt i min forældreløshed.
Så husk hvis du har glemt det, at skønheden og kærligheden stadig findes.
Bliv ved med at lade kraften fra guds ord forme dig.
Guds ord skiller sjæl og ånd og bedømmer dine motiver.
"For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for." ...Hebræerne 4:12
Det kaldes et hyperlink, og når du skriver et svar, er det ikonet lige over skrivefeltet til højre for ikonet "Smilies": "Opret hyperlink", du skal bruge.
Hvordan man bruger det, er der vejledning om allerøverst til højre i "Hjælp", og her allernederst: "Hvad betyder ikonerne?".
Det lyder indviklet, men har du først prøvet det et par gange, er der pærenemt
Det kommer til at se mystisk ud i skrivefeltet, men klikker du på "Gennemse indlæg" får du jo det færdige resultat.
Når jeg har fundet den hjemmeside, jeg vil linke til, markerer jeg adressen (http:// osv.) med et venstre-klik og derpå et højre-klik og vælger "Kopier".
Nu er kopien til rådighed, og når jeg så skriver kladden på Trosfrihed klikker jeg på "Hyperlink" der, hvor det skal være, højre-klikker i adressefeltet og vælger "Sæt ind" - og så kender du jo resten - hvorefter jeg skriver videre.
Musik, jeg holder af er bl.a. hvad jeg har med i sidste indlæg i tråden "Den fuldkomne helhed", Bach, Beethoven, Mozart, klassisk operamusik, The Doors, Poul Dissing, græsk folkemusik og - og - og - men moderne Melodi Grand Prix musik siger mig ikke rigtig noget
"Foruden min øvrige talrige Omgangskreds har jeg endnu een intim Fortrolig - mit Tungsind; midt i min Glæde, midt i mit Arbeide vinker han ad mig, kalder mig til en Side, om jeg end legemlig bliver tilstede. Mit Tungsind er den trofasteste Elskerinde jeg har kjendt, hvad Under da, at jeg elsker igjen."
Jo ham Kierkegaard er jo ikke bare tungsindig, han er også ret så "tung at danse med"
Citat fra mit hyperlink siden med nummeret 152:
Citat:
Den der kun kan elske det gode han har hos sig selv må nødvendigvis, når han hos en anden ser et gode han ikke har selv, pines af sin egen ufuldkommenhed, jo bitrere jo mindre han elsker ham i hvem alt godt bunder.
Fik han mon nogensinde lært at elske hele sit selv? Nu får jeg sikkert tæsk
Da tvivlen ej tilbage har mig bragt til det som jeg forlod, kan tanken kun mig spørge: hvorhen du går, og finder ord til trøst og håb?
Dertil jeg så vil svare: til livet vil jeg gå og trøste og gi’ håb, til de som ikke selv kan gå.
Til dem, jeg så fortælle kan: Jeg så … og se! en regnfang i knop og hyldens grønne bær og sidste blomsterduft, alt imens en hær af frøer små, så bitte små i hop til skjul væk, fra bækkens vande, der strømmer mod sit mål.
Og hjulkronen den smukke og valmuen den lette, forglem-mig-ej og svalens dyk og gøgens kuk, samt regnen den velsignet som kommer og som går ind og ud, af tidens skiften mellem liv og død.
Forårets forførelse med sit lys og lethed svandt og bristede som regnbuefarvede sæbebobler mod himlen ved sommerens sidste glans.
Alt imens efterårets komme med sit smukke vemod ... eftertanken om fortid, nutid og fremtid om dødens snarlige komme kalder på håbet om endnu et forår i kærlighedens vinde.
Svar
Citer
måtte prøve en del gange.
