1
registreret
(1 usynlig),
816
gæster og
176
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26635 - 01/01/2019 16:34
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
Nytårsaften var det, nytårsdag blev det, og det er tid til at begynde det nye år med et par nytårsdigte ...
Nytaar
Atter et Aar med dets Byrder og Gaver synker tilbage, tog hvert et Blad fra dets blomstrende Haver med sig af Dage. Aarene sygner og Somrene falmer, Aarene segner til Uvejrets Salmer. Men lige før Aaret gaar ned i sin Grav, da vender ved Stenbukken Solen sin Stav.
Nytaaret gaar som et Barn os i Møde, Solhvervets Unge, nynner: "Vend Tankerne bort fra det døde, syge og tunge! Se, hvor jeg vokser med hver Dag, der kommer! Evner og Frø! Se mod Foraar og Sommer! O-ja! der er meget forødet og endt. Men jeg er i Vorden og Solen har vendt".
"Se mig, jeg mødtes af fattige Klude, Trusler og Trængsler men jeg skal Vaar over Mulde bebude, Lys over Længsler. Jeg er en Hyrde, med mig skal det vokse — Græsset jeg vækker, gør Kalven til Okse; Ja, jeg vækker Engen i Blomstringens Brand og Pigen og Drengen til Kvinde og Mand".
Thøger Larsen
***
Ydun
Højt imod Nord er Fru Yduns Sal. Den har Søjler af Is, saa blank som Krystal. Gennem Salen jager den kolde Vind ud og ind og rødner Yduns den friske Kind.
Nu er det Vinter og Luften er kold. Over Husenes Tage og Stadens Vold hæv mig, Aarets Genius, du! paa din Flugt mod Foryngelsens Frugt, lad dit Øre ej for min Bøn være lukt!
Med spændte Vinger du flyver afsted. Slut mig fast i din Favn, tag mig med, tag mig med! Fra Stuelufts Tryk, fra Løgn og fra Pral. fra kvalmende Kval, fra Tankernes Væv og til Yduns Sal!
Gennempisket af Hagl og af sneblandet Regn med Stormen og dig til Nordpolens Egn! Snart højt over Sky’r under Himlens Blaa vi med Ørnen gaa. snart Havfladens Spejl med Vingerne slaa.
I det isnende Hav, Forglemmelsens Flod. vil jeg dykke mit Hoved og køle mit Blod. kaste mit Hjertes Sorg overbord. lade Bølgernes Kor døve mit Øre for Fristerens Ord.
Har saa jeg dybt fra det kølige Væld suget Bølgernes Friskhed ind i min Sjæl. vi flyve paany mod den dejlige Dis over Marker af Is. hvor Stormen synger til Yduns Pris.
I den luftige Hal jeg da træde vil og bede om Alt, hvad min Hu staar til. Hil sidde du Ydun, Bragi’s Viv! Giv mig Kraft, giv mig Liv! Sjælens og Legemets Ungdom mig giv!
Genien bar mig herop fra Syd, ham skænker hvert Aar du Ungdommens Pryd, smelter hans Hjerte og mørkner hans Haar. thi du formaar at skabe Vinteren om til Vaar.
Mig række du ogsaa Æblets Saft! Den vil fylde min Sjæl med skabende Kraft. Jeg trænger dertil, alt Gammelt og Gemt har jeg længst forglemt; nu er min Sjæl til Begejstring stemt.
Og vi knæle. Da rækker hun Bægeret hen. I Ungdomsglans staa vi op igen.
Georg Brandes, Nytaar 1861.
De allerbedste ønsker om et godt nyt år RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26642 - 02/01/2019 07:59
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn' RM..
Ja, tiden bare futter derudaf, inden man får set sig for er det blevet året 2019; det synes såmænd ikke at være så lang tid siden man sad på en tagryg og pludrede om totallet foran molevitten, set i historiens lys. Uanset, godt nytår til dig og litteraturen, her med lidt Bilbosk hengivenhed og tak for fin poesi i året der gik:
Åh, skønne lyd af regnen sval, af bækkens fald fra høj til dal; men mer end regn over land, jeg elsker dog det varme vand.
Åh, køligt vand vi skyller ned i støvet svælg, i hals så hed; men bedst er øl for tørstig mand og badet i det varme vand.
mvh Simon P.s.: Stadig lige glad i skønånden Proust? ;)
Redigeret af Simon (02/01/2019 08:00)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26651 - 04/01/2019 03:36
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Halløj i de sene nattetimer
En hyldest til livet og lyset er det at læse både dine, Boisens og Nerudas ord. Derfor endnu en hyldest til liv og det at være i live ...
Triumf att finnas till...
Vad fruktar jag? Jag är en del utav oändligheten. Jag är en del av alltets stora kraft, en ensam värld inom miljoner världar, en första gradens stjärna lik som slocknar sist. Triumf att leva, triumf att andas, triumf att finnas till! Triumf att känna tiden iskall rinna genom sina ådror och höra nattens tysta flod och stå på berget under solen. Jag går på sol, jag står på sol, jag vet av ingenting annat än sol
Tid - förvandlerska, tid - förstörerska, tid - förtrollerska, kommer du med nya ränker, tusen lister för att bjuda mig en tillvaro som ett litet frö, som en ringlad orm, som en klippa mitt i havet? Tid - du mörderska - vik ifrån mig! Solen fyller upp mitt bröst med ljuvlig honung upp till randen och hon säger: en gång slockna alla stjärnor, men de lysa alltid utan skräck.
Edith Södergran
... og jo, Proust er stadig ved min side som en hyldest til det at opleve, erindre og beskrive livet sanseligt :))
https://politiken.dk/kultur/boger/art5483854/Proust-forfatter-%C2%BBJeg-siger-det-bare.-Det-%C3%A6ndrer-dit-liv%C2%AB
Sov godt og sanseligt :)) Rosemarie
Redigeret af RoseMarie (04/01/2019 03:39)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|