Hej Anne, lang tid siden,

du skriver:

Lad os fuldstændig udrydde den forestilling, at dette her kun er talemåder, der betyder, at kristne skal læse, hvad Kristus sagde, og prøve på at gøre det - ligesom et menneske kan læse, hvad Platon eller Marx sagde, og prøve at handle efter det. Citat slut.

Min kommentar:

jeg er ikke enig med dig, hvilket jeg ellers plejer at være. At iklæde sig Kristus er ikke at læse hvad folk der driver teologi og hvad moralister, har tillagt Jesus. Vi må være kritiske her. Nyskabelsen har intet at gøre med en selvhypnotisk mental indlevelse i Jesu ord og dette at høre dem som bud og leveregler, det er noget ganske, ganske andet.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Måske du ved at læse det indlæg jeg skrev før det her kan fornemme hvor jeg vil hen, hvor jeg står.

Kære Thomas

Jeg har nu bidraget til din tråd.

Som du kan se, blev mit indlæg i første omgang inspireret af en forfatterhenvisning, og på den måde er en debat, når den er bedst, nemlig det, at vi kan inspirere hinanden. Du har som mange af vores meddebattører også givet mig gode inspirationer. Men debatten synes dog lidt problematisk i og med, at du har ignoreret en del af debattørerne. Det er selvfølgelig dit valg. Men enhver kan jo skrive i denne tråd, og jeg håber så ikke, at debatten bliver for usammenhængende. Lad os se.

Mvh
Anne

P.S
For i øvrigt har jeg aldrig været tilhænger af ignorer-princippet. Men jeg ved, at Ole Bjørn før hen har måttet tage det i brug eller været tæt på pga af en del personangreb. Jeg kan nok slet ikke forestille mig at komme i en sådan situation. Ligesom Michael bliver jeg nemt deprimeret, hvis vores indbyrdes forhold ikke fungerer. Derfor ville jeg også helst, at vi kunne finde et leje, hvor vi alle kan være her.

Nu kalder arbejdet snart; men først hunden og solen (hold fast hvor jeg sveder herinde i den mørke stue).

C.S Lewis fremhæver da netop, at det IKKE handler om leveregler eller om at læse, hvad den og den har sagt eller skrevet.

Jeg kan ikke forstå, hvordan du opfatter min tilgang til nyskabelsens proces i Kristus sådan? Det har jeg da aldrig før plæderet for. Her er jeg nok lidt luthersk, gaven først, dernæst forbilledet (jf. det dobbelte gode). Det er heller ikke, hvad C.S umiddelbart kan tages til indtægt for.

Det er muligt, at jeg har misforstået C.S Lewis, da jeg ikke har læst hans bog, i så fald er fejlen på min side.

Mvh
Anne

Kære Anne.

Hvis du havde læst C.S. Lewis bog, så havde du med det samme kunne se, at mit indlæg var et bevidst eksempel på citatfusk. Lewis opfattelse er væsensforskelligt fra, hvad citatet giver udtryk for.

Jeg bragte det med henblik på en senere afsløring af, at selv et ordret citat kan være en grov manipulation af teksten, og det er præcis, hvad Thomas bibelcitater er. Han søger bevidst at gøre Jesus til en fordømmende moralprædikant, for at kunne anvende ham i sin promovering af Ouseley's falske evangelium.

Thomas kan man ikke argumentere med. Ligesom Jehovas Vidners hjernevaskede proselytter er det at slå vand på en gås at forsøge at trænge igennem til de rester af fornuft, som må eksistere i en eller anden afkrog af hans hjerne.

Men Thomas tilstand er ikke vores problem. Det er derimod hans indflydelse på debatten. Derfor undrer jeg mig over den berøringsangst, som alle tilsyneladende har overfor at konfrontere problemet.

Vi har i denne debatportal fået en enestående chance til at udtale os næsten frit om vore tanker og holdninger. Skal denne frihed saboteres af en enkelt galning? Skal denne debat fortsat handle primært om vores holdning til Thomas, i stedet for at diskutere, hvad der egentlig optager os? Eller skal vi sætte en stopper for hans dominans, f.eks. på den måde jeg har beskrevet.

Det er det vigtigste spørgsmål her og nu. Så kan vi diskutere religiøse spørgsmål på seriøs vis senere, når problemet er løst.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

"Lad os fuldstændig udrydde den forestilling, at dette her kun er talemåder, der betyder, at kristne skal læse, hvad Kristus sagde, og prøve på at gøre det - ligesom et menneske kan læse, hvad Platon eller Marx sagde, og prøve at handle efter det."

Jeg er stor fortaler for, at vi skal GØRE, hvad Jesus sagde. Det kræver bare, at man VED, hvad han sagde, og lader sig inspirere af det. Selv understreger han, at vi skal HANDLE på hans ord, f.eks. til sidst i bjergprædikenen.

"Der er ikke tale om et godt menneske, der døde for to tusind år siden, Det er et levende menneske, stadig lige så meget menneske som vi og stadig lige så meget Gud, som Han var, da Han skabte verden, et levende menneske der virkelig kommer og griber ind i éns eget selv, dræber det naturlige selv hos os og erstatter det med den slags selv, Han har"

Dette påpeger Jesus netop også selv. Dog med bortset fra at han er Gud. Han er ét med Gud, siger han selv. Den måde, han griber ind på, sker ved, at vi følger hans opfordring til at holde hans bud og holde fast i hans ord. Da vil han sende os Helligånden, og han og hans fader vil tage bolig i os.