Enlige fædre har altid mange fornøjelser, deres fødselsdagsfester går lige i maven på en helt anden måde end himmelnissens:
https://www.youtube.com/watch?v=pH7eQO-HfHM

mvh & go weekend
Simon

Tusind tak - han er bare så morsom!

Også god weekend til dig.

Denne er også sjov.

Kjeld Petersen og Dirch Passer med deres berømte sketch Tømmerflåden.

Her ved årets udgang (i brag og stjernetåger), ka’ man sgu’ godt få det lidt som Piet Hein, der her går og skyder andre skud, ja få lyst til at putte ørerne i lommen, til de andre:

Jeg gaar og vaarer

Lige nu før Dyrehavens træer skifter skrud,
vandrer jeg derud og sier, hvordan de skal se ud.
Folk som gaar forbi begriber ikke, hvad jeg gaar og.
Dét skal jeg fortælle Dem: jeg gaar og leger foraar!
Hvor jeg gaar og peger, skyder bøge deres skud.
Dét træ! Og dét træ! Og saa er de sprunget ud.

Vintersorte grene viser æddergrønne vifter.
Dét træ! Og dét træ! Og hele skoven skifter.
Jeg er selve vaarens milde gud, som gaar og vaarer.
Det dejligste ved foraaret er selv at være foraar.
Turen gaar fra Hjortekær og ned til Røde Port.
Dét træ! Og dét træ! Og saa er det hele gjort.

*

Vi verdenscentre
Filosofisk gruk.

At jeg er universets midte,
er ingen hazarderet dom.
Jeg slutter mig rent logisk til det.
For resten er jo udenom.

- Piet Hein.

mvh
Simon

Her morgenen inden årets udgang, lidt af Bjørnvigs slotte, måske højstemt stående i nye – Hr. Eros slyngende sig rundt i elskoven:

Den hvide væg

Der står et langt lavt vinterlys
fra ruden hen på væggen overfor –:
et ganske stille lys på en planetvæg,
som flytter rummet ind i stuen her,
her hvor jeg sidder grundende
alene efter drømmen rusen festen
fyldt af en dyb varm mættelse,
organisk velbefindende, som bliver ved
og strømmer over i en vågen søvn –
uden behov for andet end for lyset,
som lever ubevægeligt i luften
og indladt i en vellyst diamantklar
og uden optakt eller synken –
fraværende er dog intenst til stede
i et usynligt punkt, som er en åbning,
et intet som blir til en ny pupil
at se på nært med indtil nært blir fjernt –
et tilløb til et flygtigt sfærisk øje.

Alting står stille, svæver, er beskinnet
og skyggeløst og fjerntfra som kun ting i
det ydre rum. Hertil går ingen vej
og ingen vej herfra. Men paradisisk
og ensom står den hvide væg i rummet –

*

Agerhøns

Der lyder en hjertegribende pippen i morgenmørket,
halvvoksne agerhøns flokkes på bakken: en kort stund deres
med mørke øjne sorte som sort vand i halvmørket –
hvad mon de klukker de fuglesøskende små`
Et sprog må det være siden det rører mit hjerte
så ømt omtrent som den nøgne huds membran blir berørt af
min elskedes øjenvipper.

Bevidsthedens tærskel synker
og lige over den ser jeg græsser og skærmblomster vandre
forbi og i øjenhøjde, ser blågrå halse og flerenes strå
mod stråler og egebladsvissent brunt i fanen
rodfæstet i deres løbende jordkroppe, dugges
og mens de ransager bakken og pikker larver og frø,
vokser den bløde klukkens jordrunding ud over himlen.

*

Kan kærligheden –?

Kan kærligheden, den fjernfødte fri,
bygges inde i bord stol køkken og seng,
baderun barn og smukke ting?
Holdes i livslang stuearrest?
Nej, i hændernes lagt om dit ansigt,
i dine øjenlåg under min mund
lever og ånder den –

er hvor vi er og bevæger os hen.
Vinget drager den os mod forandring,
ny uvished og intensere liv:
morgenglød i vor fryd ved langt
mer end hinanden og vort. Selv hjemfast
rejser vi mod den stigende sol,
først skilt af det sidste mørke.

- Thorkild Bjørnvig, Morgenmørke, digte – med grafiske arbejder af Bodil Kaalund,1977/79.

mvh
Simon

Hej du..

Ja han var en vittig gut, mesteren for også jul i den flyvende tallerken..;)

mvh & godt nytår
Nissen