Jamen, godmorgen i Dannevang..;)
Ja, godt er det med lidt dansk muld om rødderne, og for min skyld ku’ vi såmænd godt springe vinteren over – selv om jeg nys erhvervede mig det smukkeste eksemplar af en vis frk’s Vinter Eventyr, hvilket bringer mig til disse Hansen’ske versefødder, som netop denne dramatiske frøken reciterede overfor en noget fortvivlet Wivel, der søgte en skrøbelig skulder grundet sin vens evige bortgang:
Den sang som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge.
Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte.
Da mærke alle som har mødre kære,
det er godt i Danmark at være.
Da gløder alt hvad solen har bestrålet
som det røde guld på modersmålet.
____
Jeg står altid mellem Holiday og Ella, men ender som regel med sidstnævntes smukke stemme på gaflen, for hun er som foråret, mens Holiday er vinteren. Det symbiotiske i Holidays sans for ”sneen” og dennes sans for hende, distancerer nok drømmen til et melankolsk eventyr, mens eventyret i Ellas stemme i stedet bliver en vemodig klangbund fra nostalgiens barske realiteter.
Der findes selvfølgelig andre meget smukke stemmer fra den tid, som fx Julie London, og der er fandme ikke lang fra hende til ham her:
http://www.youtube.com/watch?v=2Ynn3mzC2E4Mvh
Simon
Svar
Citer
