Hvad er de seks dages faste i shawwal?
Der er mange, der faster seks dage i Shawwal, men hvad vil det egentlig sige? Og hvorfor gør man det?
I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Må Allahs fred og velsignelser være med Profeten Muhammad.
Assalamu Alaykum Warahmatullah.
Det er sunna at faste seks dage i Shawwal, der er den måned, der kommer efter Ramadanen.
Man kan faste de seks dage i træk eller adskille dem i løbet af måneden. Man kan faste dem lige efter Eid, eller vente til senere i måneden.
Den store belønning ved at faste seks dage i Shawwal nævnes i hadith.
Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med Ham) sagde:
Den der har fastet i Ramadanen, og efterfølger det ved at faste seks dage i Shawwal, så er det som, at han har fastet et helt år.
De muslimske lærde forklarer, at en af årsagerne til, at det giver et helt års belønning er, at hvis man fastede hele Ramadanen og lægger de seks dage til, så har man fastet i 36 dage.
Hvis man tager hver dags faste som en god gerning, og ganger antallet af dage med ti, får man: 36 * 10 = 360 dage. Og 360 dage vil svare til at have fastet et helt år (et islamisk måne-år er lidt kortere).
Det betyder selvfølgelig ikke, at en person (f.eks. en kvinde), der ikke fik fastet alle dagene i Ramadanen ikke vil kunne opnå samme belønning.
Og Allah ved bedst,
https://www.youtube.com/watch?v=MoTVPpyZm-Qhttps://www.youtube.com/watch?v=tix2OySfKCE